Den 6. september 2019 blev EU-Forordning nr. 2019/1381 om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden offentliggjort. Forordningen medfører en ændring i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) beføjelser. Forordningen er kontroversiel, for så vidt angår fortrolig behandling af virksomhedsundersøgelser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 fastlægger de generelle principper og krav i fødevarelovgivningen og oprettede samtidig Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og procedurer for fødevaresikkerhed.

Der har i nogen tid være lagt en del pres på EFSA for institutionens måde at gennemføre risikovurderinger på. Den nye EU-forordning følger op på et Europæisk Borgerinitiativ om betænkeligheder ved åbenhed i forhold til de undersøgelser, som virksomheder får gennemført, og som fremlægges med henblik på godkendelsesprocedurer. Således begrænser den nye forordning sig ikke kun til EFSA's vurderinger af pesticider. EU-forordningen er også et resultat af den kvalitetskontrol af den generelle fødevarelovgivning, som EU-Kommissionen påbegyndte i 2014 og afsluttede i januar 2018.

Ved et plenarmøde den 11. december 2018 vedtog Europa-Parlamentet den endelige rapport om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) beføjelser.

Den nye forordning påbyder EFSA ("straks") at offentliggøre virksomheders data og studier ved begyndelsen af risikovurderingsprocessen med henblik på produktgodkendelser. Den påbudte offentliggørelse vækker en del bekymring om, hvorvidt hensynet til at øge åbenheden i forbindelse med EU-myndighedernes arbejde er mere vigtig end hensynet til at behandle forskningsdata fortroligt.

De nye regler forpligter producenter til at offentliggøre alle videnskabelige dokumenter ved begyndelsen af en risikovurderingsproces, hvad enten det drejer sig om pesticider, tilsætningsstoffer eller lignende. Der er en generel frygt for, at meget få producenter vil have lyst til fortsat at arbejde med forskning og udvikling i EU-regi.

Det vil være muligt at anmode om, at visse dele af de oplysninger, der fremlægges for EFSA, behandles fortroligt. Hvis en sådan anmodning afvises, vil ansøgeren have mulighed for at trække sin ansøgning tilbage.

Interessenter har givet udtryk for, at, i det øjeblik lovgivningen er implementeret, kan konkurrenter fra tredjelande, fx fra Kina, let og lovligt "søge inspiration" ved hjælp af en internetsøgning på ny produktudvikling inden for EU's fødevareindustri. Hvis de videnskabelige undersøgelser, der fremlægges for EFSA, derudover skal offentliggøres, når en risikovurdering indledes, vil dette sandsynligvis forstyrre EFSA’s arbejde.

Videregivelse af fortrolige virksomhedsoplysninger og en potentiel trussel fra konkurrerende virksomheder vil derfor kunne påvirke motivationen i fødevareindustrien med hensyn til videnskabelige undersøgelser og forskning og i sidste ende skade innovation på det europæiske fødevaremarked.

Forordningen træder i kraft ved udgangen af september 2019 og finder anvendelse fra 27. marts 2021.

Bech-Bruuns kommentar
Forordningen tilstræber en åbenhed ved at give borgere automatisk og umiddelbar adgang til alle sikkerhedsrelaterede oplysninger, som fødevareindustrien har fremlagt i risikovurderingsprocessen. Vi mener imidlertid, at formålet med at sikre denne åbenhed ikke må ske på bekostning af videregivelse af retmæssige virksomhedsoplysninger.

Eftersom videnskabelige undersøgelser, der fremlægges for ESFA, ydermere skal gøres offentligt tilgængelige ved begyndelsen af en risikovurdering, vil dette sandsynligvis påvirke EFSA's arbejde negativt, da interessenter og offentligheden vil kunne kommentere eller indsende oplysninger om en konkret vurdering og således medvirke til en om muligt (endnu) længere sagsbehandlingstid og efterslæb.

Klik her for at læse forordningen i sin helhed.