Vi favner ikke kun din branche, men også verdenen.

I dag går behovet for juridiske ydelser ofte på tværs af landegrænser. Der er derfor brug for hurtig adgang til rådgivning af høj kvalitet i forskellige jurisdiktioner. 

Vi har opbygget et unikt, globalt netværk af førende advokatvirksomheder, som hjælper, når behovet for rådgivning rækker ud over Danmarks grænser.

Vi er medlem af World Law Group, Taxand og TerraLex – tre internationale netværk af uafhængige advokatfirmaer med medlemmer i mere end 100 lande. Det betyder, at vi altid kan trække på kompetencer og viden hos nogle af verdens førende advokater over hele verden.

 

Internationale klienter og medarbejdere
Stadig flere af vores klienter er udenlandske, internationale virksomheder og organisationer. Vi har derfor også et stærkt internationalt fokus. Vi er eksperter inden for kinesisk, tysk, grønlandsk, engelsk og EU-ret og har etableret en Chinese, en Greenlandic og en German Desk. Fra vores kontorer i Shanghai og New York hjælper vi både danske og udenlandske virksomheder med interesser i Danmark, Kina og USA. 

Mange af vores advokater har arbejdet i udlandet, for eksempel hos advokatvirksomheder i vores internationale netværk.  

For at sikre at vi er opdateret på internationale trends og markedsmuligheder, har vi et internationalt udvalg, som tager sig af vores internationale relationer og forretningsudvikling.

 
Kontor i New York

Kontoret i New York er en vigtig station for vores internationale rådgivning på vindenergiområdet.