Ny afgørelse: EU-Domstolen har i sin afgørelse (C-356/21) af 12. januar 2023 slået fast, at det var i strid med direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, at en offentligt ejet virksomhed ikke ønskede at indgå nye kontrakter med en selvstændig erhvervsdrivende på baggrund af, at denne havde offentliggjort en musikvideo på YouTube med det formål at fremme tolerance over for par af samme køn.

Sagen kort

Den selvstændige erhvervsdrivende havde siden 2010 haft et samarbejde med den offentligt ejede virksomhed, der drev landsdækkende offentlig tv-kanal i Polen, om at udføre arbejde for virksomhedens redaktion, hvor han lavede audiovisuelt materiale samt redigerede trailere og indslag til programmerne for en virksomhed. Virksomheden havde den polske stat som eneaktionær. Samarbejdet var baseret på en række kontrakter om konkret arbejde, som den selvstændig erhvervsdrivende indgik med virksomheden inden for rammerne af sin selvstændige økonomiske aktivitet.

I december 2017 offentliggjorde den selvstændige erhvervsdrivende og dennes partner en musikvideo, som havde til formål at fremme tolerancen i forhold til ægteskab indgået mellem to personer af samme køn. Kort efter blev den selvstændige erhvervsdrivendes meddelt, at hans ugentlige vagttjeneste på kanalen var blevet aflyst. Der blev efterfølgende ikke indgået en ny kontrakt mellem den selvstændige erhvervsdrivende og tv-kanalen om levering af ydelser til tv-kanalen.

Efter polsk ret finder forbuddet mod forskelsbehandling pga. seksuel orientering ikke anvendelse på friheden til at vælge en medkontrahent, forudsat at valget ikke sker på grund af køn, race, etnisk oprindelse eller nationalitet.

Sagen blev anlagt ved domstolene i Polen. Retten i første instans i Warszawa forelagde herefter et præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen, om den i hovedsagen omhandlede situation er omfattet af anvendelsesområdets direktiv om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet). Den fremlæggende ret ønskede tillige oplyst, hvorvidt direktivet er til hinder for en national lovgivning, som på grundlag af de kontraherende parters frie valg udelukker afslaget på grundlag af den seksuelle orientering fra beskyttelsen mod forskelsbehandling af en person, der er selvstændig erhvervsdrivende.

Hammer_jura
EU-Domstolens afgørelse

EU-Domstolen fastslog, at direktivet om ligebehandling skal fortolkes vidt og omfatter adgang til enhver erhvervsmæssig aktivitet og tilføjede, at direktivet søger at fjerne alle diskriminerende hindringer for adgang til levebrød og for evnen til at bidrage til samfundet gennem arbejde af hensyn til sociale og offentlige interesser, uanset i hvilken retlig form det er givet. 

Aktiviteter, der består i levering af varer eller tjenesteydelser til en eller flere modtagere, var efter EU-domstolens opfattelse i udgangspunktet ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde. Erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af anvendelsesområdet, skal derfor være reel og udøves i forbindelse med et retsforhold præget af en vis grad af stabilitet for at være omfattet. Eftersom sagsøgeren, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed, udførte arbejdet personligt og udelukkende var til gavn for én og samme virksomhed, og som helt eller delvist gav adgang til underhold, var den selvstændige erhvervsdrivende ifølge EU-domstolen omfattet af direktivets anvendelsesområde. 

Tilsvarende fandt Domstolen, at begrebet ”ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelser og løn” i direktivets forstand også skal fortolkes i bred forstand, så det omfatter de vilkår, der gælder for enhver form for beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset den juridiske form, hvori den udøves. 

Domstolen konkluderede på den baggrund, at beslutningen om ikke at forlænge kontrakten på grund af den selvstændige erhvervsdrivendes seksuelle orientering falder under beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde. 

EU-domstolen anførte i sin afgørelse, at den polske lovgivning ganske vist forfulgte et legitimt formål om beskyttelse af andres rettigheder og friheder som omhandlet i samme artikel 2, stk. 5. 

EU-domstolen vurderede imidlertid, at den nationale bestemmelse, der giver virksomheder ret til at nægte forlængelse af en kontrakt grundet retten til at vælge sine egne medkontrahenter, ikke var nødvendig for at beskytte andres rettigheder og friheder i et demokratisk samfund i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5. 

Slutteligt fandt Domstolen, at ved at acceptere at en virksomhed kan nægte indgåelse eller forlængelse af kontrakter med en person på baggrund af dennes seksuelle orientering, ville man fratage direktivets dets effektive virkning, som indebærer et forbud mod enhver form for forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Bech-Bruuns kommentarer

Det følger af EU-domstolens afgørelse, at ikke alene ansættelsesforhold, men også udøvelse af et selvstændigt erhverv, er omfattet af beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde, i det omfang arbejdet udføres på en personlig måde og er præget af en vis grad af stabilitet inden for et retsforhold. 

EU-domstolens nylige afgørelse lægger sig i forlængelse af Domstolens afgørelse af 2. juni 2022 ((C-587/20), som vi tidligere har skrevet om. I den sag fandt Domstolen, at en fagforenings love om, at kandidater til posten som formand i en forbundssektor ikke måtte være fyldt 60 år på valgdagen, var i strid med beskæftigelsesdirektivets forbud mod diskrimination på grund af alder.