Østre Landsret har i en dom af 14. december 2022 slået fast, at de sædvanlige principper for udmåling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven skal fraviges, hvis disse på grund af lønnens ringe størrelse vil føre til en så lav godtgørelse, at denne ikke vil have "tilstrækkelig afskrækkende virkning”.

Sagen drejede sig om udmåling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til en butiksassistent, der var blevet afskediget under henvisning til omstrukturering.

Butiksassistenten var ansat i fleksjob med en arbejdstid på 2,5 timer ugentligt og modtog et månedligt fleksløntilskud fra kommunen på 18.489 kr., mens lønnen fra arbejdsgiveren var ca. 1.550 kr. pr. måned. På opsigelsestidspunktet havde butiksassistenten ca. 2 års anciennitet.

Landsretten tiltrådte, at arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse over for butiksassistenten, og at afskedigelsen derfor var sket i strid med forskelsbehandlingslovens §§ 2 og 2 a. Landsretten bemærkede i den sammenhæng, at butikken havde ansat en anden medarbejder, som var blevet visiteret til at arbejde 30 timer om ugen. Landsretten vurderede i denne sammenhæng, at arbejdsgiveren som led i sin tilpasningsforpligtelse kunne have valgt at ansætte denne medarbejder til mindre end de visiterede 30 timer eller i øvrigt kunne have valgt at sætte en af de andre medarbejdere i butikken ned i tid.

Spørgsmålet var herefter, om der ved udmåling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven skulle tages udgangspunkt i den overenskomstmæssige løn (dvs. den faktiske løn plus fleksløntilskuddet) eller den faktiske udbetalte månedsløn fra arbejdsgiveren uden fleksløntilskuddet.

Landsretten anførte, at udgangspunktet for udmålingen af en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven er de retningslinjer, som har udviklet sig i praksis ved afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9, hvorefter godtgørelser fastsættes til et vist antal måneders løn afhængig af krænkelsens grovhed og arbejdstagerens anciennitet. Udgangspunktet er herefter, at godtgørelsen skal udmåles i forhold til den løn, der faktisk udbetales af arbejdsgiveren.

Det følger imidlertid af beskæftigelsesdirektivet og praksis fra EU-Domstolen, at de sanktioner, som arbejdsgivere kan blive mødt af, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Godtgørelsen blev derfor i det konkrete tilfælde udmålt skønsmæssigt til 30.000 kr. og dermed ikke udelukkende ud fra den faktiske størrelse af den løn, som arbejdsgiveren betalte til butiksassistenten.

Skygger Mennesker Fortov
Bech-Bruuns kommentar

Afgørelsen er interessant, fordi den er et eksempel på en fravigelse af de ellers nogenlunde faste tommelfingerregler om udmåling af godtgørelse, som i denne sag ville have ført til en godtgørelse svarende til ca. ni måneders løn.

I Højesterets domme om afskedigelse af piloter så man en fravigelse i nedadgående retning, mens der her under hensyn til den meget lave faktiske aflønning ses en fravigelse i opadgående retning.

Vil du vide mere? 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lise Lauridsen, Morten Ulrich eller Sandro Ratkovic. Du kan også rette henvendelse til din kontaktperson hos Bech-Bruun.