Photo of Jacob Hjortshøj Jacob Hjortshøj Partner +4572273600

Bech-Bruun har bistået ejerne af Apoteka i forbindelse med indgåelse af partnerskab med vækstkapitalfonden Verdane.

Apoteka er totalleverandør inden for teknologi, marketing og distribution til ApoPro Online Apotek, Danmarks førende online apotek, og driver en komplet digital apoteksplatform, som effektivt og sikkert leverer apoteksydelser online. Apotekas ydelser forbundet med apoteksdrift omfatter blandt andet sammensætning af kundevenligt sortiment, køb via e-handelsplatform, personlig kundevejledning og rådgivning fra uddannede farmaceuter og farmakonomer samt ultrahurtig forsendelse til kunderne.

Apoteka har en vision om at skabe fundamentet for fremtidens digitale apotek i form af en altid tilgængelig, sikker platform, hvor kunderne kan få personaliseret råd, hjælp og vejledning om sundhed og helbred og købe medicin og andre apoteksvarer.

Verdane er en specialiseret vækstkapitalfond, som samarbejder med teknologibaserede og bæredygtige virksomheder i Europa for at løfte dem til det næste stadie af international vækst. Verdane investerer inden for de tre hovedtemaer: Den digitale forbruger, software og bæredygtigt samfund. Verdanes fonde har et samlet kapitaltilsagn på over 4 milliarder euro og har siden 2003 foretaget over 140 investeringer i vækstvirksomheder.

Verdanes investering vil understøtte Apotekas ambition om at forbedre sin markedsposition, tiltrække nye kunder, udvikle sit brand og sin logistikkapacitet samt skabe bedre adgang til medicin og andre apoteksvarer i Danmark.

I spidsen for Bech-Bruuns team var Jacob Hjortshøj.

Bech-Bruun ønsker parterne tillykke med transaktionen.

Piller Pilleglas