I samarbejde med det internationale advokatfirma Orrick, har Bech-Bruun bistået det amerikanske børsnoterede selskab Workday Inc. med købet af Peakon.

Peakon, som blev grundlagt i Danmark, har udviklet en platform til måling af medarbejdertrivsel, der omsætter feedback til brugbar viden. Med platformen får man målbare og handlingsrettede medarbejderudviklingssamtaler, og medarbejderengagementet højnes derved.

Workday er en førende leverandør af cloud-baserede applikationer til virksomheders økonomi- og HR-funktioner, der hjælper kunder med at tilpasse sig og blomstre i en foranderlig verden. Hverdagsapplikationer til økonomistyring, HR, planlægning, forbrugsstyring samt analysebrug benyttes af tusinder af organisationer over hele verden og på tværs af brancher — fra mellemstore virksomheder til mere end 45% af Fortune 500-virksomhederne.

Workday køber Peakon til en aftalt kontantpris på ca. 700 millioner US-dollar med forbehold for justeringer.

Closing gennemføres i henhold til sædvanlige betingelser og er betinget af myndighedernes godkendelse.

I spidsen for Bech-Bruuns team var Claus Aagaard Nielsen, Morten Bruun-Larsen og Mathias Henriksen.

Bech-Bruun ønsker parterne tillykke med transaktionen.


Håndtryk Haandtryk