
Bech-Bruun bistår Sinful i nyt partnerskab med Polaris
Sinful, der er Skandinaviens største e-commerce-virksomhed med fokus på sexlegetøj og relaterede produkter, har fået kapitalfonden Polaris som ny medejer. Bech-Bruuns har rådgivet stifterne bag Sinful i hele processen med etableringen af det nye partnerskab.
Sinful har siden stiftelsen i 2008 haft en markant vækstkurve og har flere priser bag sig, herunder titlen som Danmarks bedste eksportvirksomhed på nettet. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 150 medarbejdere fra hovedsædet i Aarhus.
Med etableringen af det nye partnerskab har Sinful solgt 57,5 procent af aktierne til den nordiske kaptialfond Polaris, som indtræder som medejer sammen med Sinfuls ejerledere og øvrige ledelse.
Bech-Bruuns M&A-team med Rasmus Lenler-Petersen og Morten Brehm Jensen i spidsen har rådgivet ejerne bag Sinful i hele salgsprocessen.
Læs mere her:
