Bech-Bruun samarbejde

Hvad er mediation?
Mediation er en frivillig, fleksibel og fortrolig form for konfliktløsning.

Mediation er en proces, hvori to eller flere parter har en konflikt, som søges løst ved hjælp af en upartisk tredjepart (mediatoren). Mediator hjælper parterne og deres rådgivere til selv at finde og forhandle sig frem til en løsning på konflikten. 

Målet er at nå frem til en løsning, som alle parter er tilfredse med. 

Fordelene ved mediation? 
Mediation kan være en effektiv løsning, når der er opstået en konflikt imellem flere parter.

Ofte er rets- og voldgiftssager lange og komplicerede. Det vil koste dyrt i forsinkede projekter, tab af omsætning og muligvis et skadet omdømme.

Mediation er en meget hurtigere proces. En tvist vil normalt blive løst ved mediation inden for 2-3 måneder, hvorimod rets- og voldgiftssager kan tage flere år. 

Derudover er det også det kosteffektive alternativ. Mediation koster i gennemsnit mindre end en fjerdedel af, hvad rets- og voldgiftssager koster. 

Mediation hos Bech-Bruun
Bech-Bruun er fortalere for mediation. Vi har stor og god erfaring med brugen af mediation, både som mediatorer og partsadvokater. 

Vi tilbyder at facilitere og mediere konflikter samt tilbyder generel rådgivning omkring mediation og dens processer. 

Bech-Bruun er MI-Partner. 

Vores uddannede mediatorer er: partner, Jes Anker Mikkelsen, partner Henrik Valdorf, advokat, Lars Svenning Andersen, partner, Jens Hjortskov, senioradvokat, Lea Kolmos Weis og senioradvokat, Jens Grønkjær Sjølander Pihl.