”Køb nu – betal senere”. Denne mulighed for at købe på kredit via webshops har mange virksomheder valgt at tage i brug via tredjepartsudbydere. Et nyt lovudkast vil imidlertid gøre det langt sværere for erhvervsdrivende at tilbyde disse kreditter. Bliver lovforslaget vedtaget, vil det således betyde, at disse ”køb nu – betal senere”-kreditter bliver reguleret på samme måder som andre forbrugskreditter.

I de senere år er der sket en stigning i antallet af virksomheder, som udbyder ”køb nu – betal senere”-kreditter, der tilbydes rente- og omkostningsfrit. Selvom kreditterne udbydes rente- og omkostningsfrie, risikerer forbrugere imidlertid, at selv små kreditter kan vokse sig store, da kreditterne underlægges strafrenter og rykkergebyrer, hvis forbrugeren ikke overholder tilbagebetalingsplanen.

Flere politikere og organisationer har kritiseret kreditterne, ligesom Erhvervsministeriet har haft særligt fokus på udviklingen. Kreditterne har indtil nu ikke været reguleret af lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven i lighed med andre traditionelle kreditter (forbrugslån), idet kreditterne har været undtaget lovenes bestemmelser.

Da ”køb nu – betal senere”-kreditterne ikke på nuværende tidspunkt er reguleret, betyder det blandt andet, at de pågældende kreditudbydere ikke har pligt til at foretage en forudgående kreditværdighedsvurdering m.v.

Dette vil lovgiver altså nu lave om på igennem et ny lovudkast til ændring af både lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven.

Hvad går ændringerne ud på?
I Finanstilsynets lovforslag er der lagt op til, at ”køb nu – betal senere”-kreditter kun i helt særlige tilfælde vil blive undtaget fra kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomheder.

”Køb nu – betal senere”-kreditter vil således alene blive undtaget fra de to love, hvis der er tale om (i) køb af varer eller tjenesteydelser, (ii) de udbydes rente- og omkostningsfrit, (iii) som tillader forbrugeren at betale for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end aftaleindgåelsen, men ikke senere end 90 dage efter aftaleindgåelsen og (iv) kun i tilfælde af, at den erhvervsdrivende selv tilbyder kreditten.

Da udbyderne af ”køb nu – betal senere”-kreditterne i dag ofte er tredjeparter (f.eks. Klarna), vil de fleste ”køb nu – betal senere”-kreditter ikke længere kunne undtages af de to love, hvis ændringerne bliver vedtaget.

 

Hvilke konsekvenser har ændringerne for kreditgivere?
Hvis ændringerne bliver vedtaget, har dette en række indgribende konsekvenser for de virksomheder, der også i fremtiden ønsker at tilbyde ”køb nu – betal senere”-kreditter.

I forhold til lov om forbrugslånsvirksomheder indebærer lovændringerne blandt andet, at kreditudbyderne skal leve op til kravene om forudgående gennemførelse af en kreditværdighedsvurdering, overholdelse af ÅOP-loftet og omkostningsloftet.

I forhold til kreditaftaleloven indebærer lovændringerne blandt andet, at kreditudbyderne skal overholde de forudgående oplysningspligter, foretage en forudgående kreditværdighedsvurdering og generelt overholde de mange forpligtelser i kreditaftaleloven.

Hvornår kan ændringerne træde i kraft?
Lovændringerne træder i kraft allerede den 1. januar 2023, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Lovændringerne vil have virkning for kreditaftaler indgået efter lovens ikrafttræden. ”Køb nu – betal senere”-kreditter indgået inden den 1. januar 2023 vil altså ikke blive omfattet af de nye regler.

Lovforslaget kan læses her.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Munk Rasmussen eller Nilas Monberg. Du kan også rette henvendelse til din kontaktperson hos Bech-Bruun.