Opsigelse af religiøs medarbejder udgjorde ikke forskelsbehandling

Højesteret har fastslået, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at et gymnasie pålagde en medarbejder at give møde på en lørdag, selvom en central del af medarbejderens religion var at helligholde lørdagen som sabbatsdag.

Sagen, der var blevet henvist til landsretten i 1. instans, angik en medarbejder, som var ansat på et gymnasium, og som grundet sin religiøse overbevisning ikke gav fremmøde til et åbent hus-arrangement på gymnasiet på en lørdag. Som følge heraf blev medarbejderen opsagt.

Åbent hus-arrangementet blev holdt hvert år, hvor kommende elever kunne deltage i undervisningen for at vurdere, om de ville søge om optagelse på gymnasiet. Alle medarbejdere skulle som udgangspunkt møde på arbejde. Forud for arrangementet bad gymnasiet medarbejderen om at møde op og undervise. Medarbejderen nægtede at møde op under henvisning til, at lørdagen ifølge hans religiøse overbevisning var en helligdag, hvor han ikke måtte arbejde.

Medarbejderen blev efterfølgende opsagt, da han udeblev fra åbent hus-arrangementet, på trods af, at han var blevet pålagt at møde ind, og på trods af, at konsekvenserne ved udeblivelse var blevet drøftet forinden.

Ligebehandlingsnævnet traf den 4. marts 2019 afgørelse om, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingslovens regler om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling.

Landsretten: Forholdet var ikke omfattet af forbuddet i forskelsbehandlingsloven
Landsretten bemærkede indledningsvist, at medarbejderen tilhørte et godkendt trossamfund, hvilket gymnasiet havde været bekendt med ved ansættelsen.

Kravet om fremmøde til at arbejde en lørdag kunne ifølge landsretten udgøre indirekte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 3, hvis det stillede religiøse medarbejdere ringere end andre medarbejdere. Gymnasiet skulle herefter bevise, at kravet for fremmøde til at arbejde en lørdag var objektivt begrundet i et sagligt formål, at midlerne til at opfylde formålet var hensigtsmæssige og nødvendige, og at forholdet derfor ikke udgjorde indirekte forskelsbehandling.

Landsretten fandt, at gymnasiet havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at stille krav om medarbejderens fremmøde til åbent hus-arrangementet, og kravet om fremmøde var derfor objektivt begrundet i et sagligt og hensigtsmæssigt formål. Opsigelsen udgjorde herefter ikke indirekte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3.

Højesteret: Ingen forskelsbehandling
Det udgjorde ikke forskelsbehandling at opsige medarbejderen for at nægte lørdagsarbejde grundet medarbejderens religiøse overbevisning

Højesteret lagde til grund, at der var tale om et forhold, der var omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, og at gymnasiets pålæg om at medarbejderen skulle møde den pågældende lørdag, som udgangspunkt stillede ham ringere end andre på grund af hans religion eller tro i henhold til lovens § 1, stk. 3.

Højesteret vurderede, at pålægget om at møde på arbejde ved åbent hus-arrangementet var begrundet i et sagligt formål og var hensigtsmæssigt. Højesteret vurderede derfor, at gymnasiet havde godtgjort, at pålægget var nødvendigt.

Det udgjorde derfor ikke forskelsbehandling at opsige medarbejderen for ikke at møde ind på arbejde en lørdag, og opsigelsen var derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.