Nyt direktiv om passende mindstelønninger

Et nyt direktiv om passende mindstelønninger træder i kraft den 14. november 2022. Direktivet skal forsøge at tage hånd om forskellene i mindsteløn og dækningen af kollektive overenskomster inden for EU. Direktivet har dog mødt stor kritik fra den danske stat, som i sin tid stemte nej til vedtagelsen af direktivet og som nu overvejer et annullationssøgsmål.

Inden for EU er der stor forskel på, om medlemsstaterne primært har indrettet sit arbejdsretlige system baseret på lovgivning, eller om det i højere grad er baseret på involveringen af arbejdsmarkedets parter og fastsættes igennem kollektive overenskomster. Det gælder især for de nordiske lande, herunder Danmark, som har tradition for at fastsætte løn- og arbejdsvilkår ved hjælp af kollektive overenskomster. På trods af disse forskelle er det ved direktiv af 19. november 2022 om passende mindstelønninger i EU blevet reguleret, hvordan alle medlemsstaterne kan sikre passende mindstelønninger. 

Betydningen for medlemsstater uden lovbestemt mindsteløn 

I Danmark er der ikke fastsat en mindsteløn ved lov, og det ændrer direktivet heller ikke ved. I stedet fastsættes eventuelle mindstelønninger i Danmark fortsat i kollektive overenskomster. Ligeledes er det klart fastlagt i direktivet, at det ikke har til hensigt at forpligte medlemsstaterne til at erklære kollektive overenskomster for alment gældende. 

Som nævnt er hensigten med direktivet dog blandt andet, at medlemsstater, hvor minimumslønninger fastsættes via kollektive overenskomster, skal øge den kollektive overenskomstdækning, så flest muligt dækkes af mindstelønninger. I direktivet er dette som det væsentligste kommet til udtryk ved, at medlemsstater med en kollektiv overenskomstdækning på under 80 procent skal udarbejde en handlingsplan for at fremme kollektive overenskomstforhandlinger. Handlingsplanen vil skulle indeholde en klar tidsplan og særlige tiltag til gradvist at øge den kollektive overenskomstdækning.

Øvrige medlemsstater med lovbestemt mindsteløn 

Medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger vil som det væsentligste skulle indføre en proceduremæssig ramme for at fastsætte og ajourføre mindstelønningerne. En sådan fastsættelse skal som minimum ske ud fra følgende parametre:

• vækstraten for lønninger,
• købekraften for de lovbestemte mindstelønninger under hensyntagen til leveomkostninger,
• det generelle niveau for lønninger og deres fordeling
• samt de langsigtede nationale produktionsniveauer og udviklinger. 

Medlemsstaterne med lovbestemte mindstelønninger vil skulle ajourføre deres lovgivninger mindst hvert andet år. For de medlemsstaterne, der anvender en automatisk indekseringsmekanisme, skal lovgivningen ajourføres ikke senere end hvert fjerde år. 

Derudover vil medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger skulle træffe foranstaltninger for at forbedre arbejdstagernes effektive adgang til mindstelønsbeskyttelse, blandt andet ved at de nationale arbejdstilsyn skal kunne udføre bedre kontroller og inspektioner på arbejdspladsen samt at udvikle de håndhævende myndigheders kapacitet og mulighed for at sanktionere arbejdsgivere, som ikke overholder reglerne om mindstelønninger.

Generelt

Alle medlemsstater har efter direktivet en pligt til at afrapportere data om mindstelønnen til Kommissionen, ligesom der skal ske en overvågning af mindstelønsbeskyttelsen. For Danmark har det den betydning, at der skal ske en indberetning om den kollektive overenskomstdækningsgrad og udviklingen i denne, de laveste lønsatser og forholdet til lønnen for de arbejdstagere, som ikke er omfattet af overenskomst. 

Bech-Bruuns kommentarer

Medlemsstaterne skal have implementeret direktivet senest den 15. november 2024. Bech-Bruun følger implementeringen tæt.