I takt med udbredelsen af metaverset udviskes grænserne mellem digitale miljøer og den fysiske verden i stigende grad. Denne tendens medfører nye muligheder for virksomheder, men rejser også mange spørgsmål, herunder hvordan man beskytter sit brand i en digital verden. Der er forsat mange ubesvarede spørgsmål, men for så vidt angår registrering af varemærker for NFT’er og virtuelle produkter i EU har EU’s varemærkemyndigheder nu givet deres bud på, hvordan det gribes an.

Udstedelse af og handel med NFT’er (non-fungible tokens) og virtuelle produkter er i de seneste år for alvor slået igennem på det digitale marked. Virtuelle produkter kan fx være digital kunst eller digitale modegenstande såsom tøj, sko, smykker og ure, og disse kan anvendes virtuelt i fx computerspil eller kombineres med fysiske produkter. En NFT er et unikt digitalt certifikat, som indeholder information om fx ejerskab, til et underliggende digitalt aktiv (fx et digitalt kunstværk eller en musikfil). Det underliggende digitale aktiv er ikke en del af NFT’en, og NFT’en og det underliggende aktiv skal derfor beskyttes hver for sig.

I en varemærkeretlig kontekst har det længe været uafklaret, hvordan man rent varemærkeretligt skal klassificere virtuelle produkter og NFT’er. Nu har EUIPO præciseret, hvordan de mener, at klassificeringen skal foretages og har udarbejdet et udkast til en ny guideline, som organisationer og andre kan kommentere på indtil den 3. oktober i år. 

smartphone

Krav fra EUIPO
Uagtet at guidelinen endnu ikke er endeligt vedtaget, har EUIPO allerede nu skitseret, hvilke krav de stiller til ansøgninger om registrering af virtuelle produkter og NFT’er.

For så vidt angår virtuelle produkter skal disse registreres i klasse 9, idet virtuelle produkter betragtes som digitalt lagret indhold eller billeder. Ifølge EUIPO er termen ”virtuelle produkter” for vag og upræcis, og kan derfor ikke anvendes uden en specificering af, hvilke virtuelle produkter den pågældende ansøgning skal dække. En ansøgning om registrering af fx virtuelt tøj vil derfor skulle anføres som ”downloadable virtual goods, namely virtual clothing”.

I lighed med virtuelle produkter skal også NFT’er henføres til klasse 9, og termen ”downloadable digital files authenticated by non-fungible tokens” vil blive tilføjet til den alfabetiske liste i den 12. udgave af Nice-klassifikationen, som træder i kraft i 2023.  I relation til NFT’er anfører EUIPO, at termen ”non-fungible token” ligeledes vil være for vag og upræcis. Også for NFT’er vil det derfor være relevant at specificere, hvilke underliggende aktiver NFT’en relaterer sig til.

Fortsat uafklarede varemærkeretlige spørgsmål
Der er forsat mange uafklarede varemærkeretlige spørgsmål omkring håndteringen af virtuelle produkter og NFT’er, herunder hvordan EUIPO vil behandle spørgsmålet om varelighed, hvor en indsigelse nedlægges mod et virtuelt produkt baseret på varemærkeretten til et tilsvarende fysisk produkt. EUIPO har i denne sammenhæng udtalt, at man ikke vil forholde sig til dette på et abstrakt niveau, så retningslinjer i denne henseende vil blive udviklet løbende på baggrund af konkrete sager. Det samme gør sig gældende i relation til spørgsmålene om jurisdiktion i metaverset samt vurdering af brug i en virtuel kontekst.

Vi behandler hos Bech-Bruun et stigende antal sager om IP-rettigheder i forhold til virtuelle produkter og NFT’er, og vi kan se, at værdien af disse sager også er stigende, og det samme er sagernes strategiske vigtighed for vores klienter. Hvis du har spørgsmål om IP-rettigheder i forhold til virtuelle produkter og NFT’er, er du altid velkommen til at kontakte os.