Som følge af Østre Landsrets dom i en principiel sag om forskerskatteordningen har Skattestyrelsen offentliggjort et styresignal, som underkender Skattestyrelsens hidtidige praksis og giver mulighed for genoptagelse. Sagen blev behandlet og procederet for landsretten af advokat (H) og partner Jakob Krogsøe med bistand fra advokat Gitte Nipgaard Laursen. Bech-Bruun førte sagen for medarbejderen.

Med styresignalet ændres praksis for, hvornår en arbejdsgiver og en medarbejder på den særligt lempelige forskerskatteordning kan indgå aftale om en mulig regulering af lønnen med henblik på at sikre, at det gennemsnitlige minimumskrav til vederlaget – det såkaldte vederlagskrav – for et igangværende eller kommende kalenderår er opfyldt.

Retlige betingelser for beskatning under forskerskatteordningen (kildeskattelovens §§ 48 E-F)
Beskatning under den særlige forskerskatteordning kræver, at en række betingelser er opfyldt. En af betingelserne er, at medarbejderens vederlag efter ansættelseskontrakten skal udgøre et vist minimum (reguleres årligt. For 2022: 70.400 kr. + ATP bidrag). Minimumsvederlaget skal blot opfyldes som et gennemsnit inden for kalenderåret og altså ikke pr. måned. 

Hidtidig praksis
Skattemyndighederne har hidtil fortolket bestemmelsen sådan, at medarbejderen ved kalenderårets begyndelse skulle være sikret et vederlag, der modsvarer minimumsvederlaget. Ændringer i løbet af kalenderåret for at sikre, at vederlagskravet ville være opfyldt, ansås for at være i strid med bestemmelsen med den konsekvens, at medarbejderen røg ud af ordningen; uanset at vederlagsreguleringen indebar, at medarbejderens vederlag – som et gennemsnit inden for kalenderåret – herefter modsvarede minimumsbeløbet.


Østre Landsrets dom
Ved Østre Landsrets dom af 22. december 2021, offentliggjort i SKM2022.33.ØLR, blev denne fortolkning og praksis underkendt. Sagen var på grund af det principielle lovfortolkningsspørgsmål henvist til Østre Landsret som første instans.

I den konkrete sag var ændringerne i medarbejderens løn – hvorved vederlagskravet blev opfyldt – sket i det igangværende kalenderår, hvilket efter Skatteministeriets opfattelse var i strid med loven.

Østre Landsret gav imidlertid medarbejderen medhold og fastslog i dommen, , at der hverken efter ordlyden, forarbejderne, tilblivelseshistorien eller formålet med ordningen er grundlag for at indfortolke et krav om, at ændringer i lønnen skal foretages inden kalenderårets begyndelse. 

En aftaleændring i løbet af kalenderåret, hvorefter medarbejderens vederlag – som et gennemsnit inden for kalenderåret – modsvarer minimumsbeløbet, vil således opfylde lovens betingelse.

Praksisændring og mulighed for genoptagelse
På baggrund af Østre Landsrets dom har Skattestyrelsen nu i et styresignal offentliggjort, at hidtidig praksis er ændret, og at der er mulighed for genoptagelse, hvis den skattepligtige - på grund af hidtidig praksis - er røget ud af ordningen som følge af ændringer af vederlaget aftalt i løbet af – og ikke forud for - kalenderåret.

Praksisændringen medfører, at det ikke længere er et krav, at det forud for et nyt kalenderår er aftalt, at vederlagskravet for det relevante kalenderår er opfyldt, idet det fremover accepteres, at medarbejderen og arbejdsgiveren i løbet af kalenderåret aftaler en ændring af lønnen med det formål at sikre, at det gennemsnitlige vederlagskrav for det igangværende kalenderår bliver opfyldt. 

Styresignalet indebærer, at der er mulighed for genoptagelse tilbage til og med indkomståret 2017. Anmodning om genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet, dvs. senest den 29. december 2022.

Læs mere her:

Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål til muligheden for genoptagelse, er du velkommen til at kontakte advokat (H) og partner Jakob Krogsøe eller advokat Gitte Nipgaard Laursen.