Højesteret fandt, at indsigelse mod en opsigelse pr. mail ikke opfylder kravet om skriftlighed.

Ved brev af 14. maj 2019 opsagde en advokat på vegne af udlejer et lejemål over for to leje-re. Opsigelsen blev sendt til lejerne pr. mail og med almindeligt og anbefalet brev.  

Den 7. juni 2019 sendte lejernes advokat en mail vedhæftet et brev med en indsigelse mod opsigelsen til udlejers advokat. Lejernes advokat bad om bekræftelse på modtagelsen af mailen. 

Den 19. juni 2019 bekræftede en advokatsekretær modtagelsen af mailen med indsigelsen.

Den 1. juli 2019 anlagde udlejer sag mod lejerne med påstand om, at de skulle fraflytte lejemålet. 

Under sagens behandling i landsretten gjorde udlejer gældende, at lejernes indsigelse ikke opfyldte skriftlighedskravet i den dagældende § 87, stk. 2, sammenholdt med § 4, stk. 3, i lejeloven, og derfor ikke var rettidig. 

Stadfæstet af Højesteret
Højesteret udtalte under henvisning til Højesterets dom af 5. maj 2020 (UfR 2020.2304) og Højesterets kendelse af 7. juni 2021 (UfR 2021.3975), at en indsigelse pr. mail ikke opfylder kravet om skriftlighed i den dagældende lejelovs § 87, stk. 2 (nugældende lejelovs § 176, stk. 2). 

Højesteret bemærkede desuden, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at parterne tidligere havde kommunikeret om lejemålet pr. mail, eller at advokatsekretæren kvitterede for modtagelsen af mailen, idet kvitteringen ikke i sig selv gav lejerne føje til at gå ud fra, at indsigelsen var accepteret som gyldig og dermed rettidig.

På den baggrund stadfæstede Højesteret landsrettens dom, for så vidt angår dommens bestemmelse om, at lejerne skulle fraflytte lejemålet. 

Dommen er optrykt i AFGR.2022-0912-1.

 

gamle_bygninger_lejligheder