Ligebehandlingsnævnet afsagde den 22. juni 2016 kendelse i en sag (j.nr. 2014-6810-43207) om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at et fagforbund i sine love bestemte, at kandidater til posten som formand i en forbundssektor ikke måtte være fyldt 60 år på valgdagen.

Et flertal i nævnet var af den opfattelse, at posten som sektorformand reelt var en erhvervsmæssig beskæftigelse i beskæftigelsesdirektivets forstand og dermed omfattet af forskelsbehandlingsloven, uanset at posten indeholder elementer, der er karakteristiske for både lønmodtagere og selvstændige. Ligebehandlingsnævnet tilkendte klageren, som havde været afskåret fra at kandidere på grund af bestemmelsen i forbundets love, en godtgørelse på 25.000 kr.

Fagforbundet opfyldte ikke afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet, og sagen blev derfor indbragt for domstolene, hvor den verserer for Østre Landsret.

Landsretten har anmodet EU-Domstolen (sag C-587/20) om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal artikel 3, stk. 1, litra a) i [direktiv 2000/78] fortolkes således, at en politisk valgt sektorformand i en fagforening under de ovenfor beskrevne faktiske omstændigheder er omfattet af [dette direktivs] anvendelsesområde?

Bestemmelsen i beskæftigelsesdirektivet (direktiv 2000/78) artikel 3, litra a) foreskriver, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af bl.a. alder finder anvendelse på ”vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse”.

Beskæftigelsesdirektivet indeholder tillige i artikel 3, stk. 1, litra d) en bestemmelse om, at direktivet finder anvendelse på medlemskab og deltagelse i arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.

I forskelsbehandlingsloven er direktivbestemmelserne implementeret i § 2 og § 3. I henhold til § 2, stk. 1, må en ”arbejdsgiver” ikke forskelsbehandle ”lønmodtagere”. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige ”enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv”, jf. § 3, stk. 3, og ”enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne”, jf. § 3, stk. 4.

 

Generaladvokatens forslag til afgørelse
Generaladvokaten har den 13. januar 2022 foreslået, at det præjudicielle spørgsmål besvares således:

Artikel 3, stk. 1, litra a) og d), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at en aldersgrænse, der er fastsat i en arbejdstagerorganisations vedtægter for at være valgbar til hvervet som formand for denne organisation, er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

I relation til artikel 3, stk. 1, litra a) anfører Generaladvokaten i sit forslag (argument nr. 41) ”… den omstændighed, at adgangen til hvervet som formand for en arbejdstagerorganisation sker ved en afstemning, som de medlemmer, der er tilsluttet den, kan deltage i, [kan] ikke udelukke anvendelsen af dette direktiv. Ud over den omstændighed, at sidstnævnte ikke sondrer med hensyn til den måde, hvorpå adgangen til lønnet beskæftigelse finder sted, har Domstolen allerede fastslået, at metoden til ansættelse i en stilling ikke er relevant for anvendelsen af det nævnte direktiv”.

Generaladvokaten argumenter således for, at det ikke skal tillægges betydning, om hvervet opnås ved ansættelse eller ved valg på en generalforsamling. Direktivet og dermed beskyttelsen mod forskelsbehandling finder anvendelse i begge situationer.

Generaladvokaten anfører endvidere, at den foreliggende sag tillige måtte være omfattet af direktivets artikel 3, stk. 1, litra d), fordi det drejede sig om et hverv i en arbejdstagerorganisation.

Bech-Bruuns bemærkninger
Det er navnlig Generaladvokatens analyse af direktivets artikel 3, stk. 1, litra a), som må påkalde sig opmærksomhed. Den argumentation, som anlægges, synes også at måtte ramme bestyrelseshverv i private virksomheder i det omfang, at de vederlægges, og måske – og da i modsætning til hvad ligebehandlingsnævnet antog i sag nr. 2500249-10 – tillige vederlagt medlemskab af repræsentantskaber mv.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lise Lauridsen, Sandro Ratkovic eller Morten Ulrich. Du kan også rette henvendelse til din kontaktperson hos Bech-Bruun.