I Faglig Voldgiftskendelse af 24. oktober 2022 fandt opmanden, at der ikke var tale om forskelsbehandling, da et gymnasium valgte at afskedige en medarbejder på orlov. Opmanden fandt desuden, at afskedigelsen heller ikke af andre grunde var usaglig.

Sagen vedrørte, hvorvidt det udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling, da en gymnasielærer blev afskediget under sin orlov.

Medarbejderen havde, på grund af hendes søns særlige behov, fået orlov uden løn og fik i denne forbindelse godtgjort tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Forud for orloven var hun ansat på deltid med cirka 28 ugentlige arbejdstimer.

Behovet for at foretage afskedigelser var begrundet i besparelser, idet gymnasiet fik færre elever og derfor var nødt til at foretage personaletilpasninger til lærerstaben.

Medarbejderen blev den 5. februar 2020 partshørt over en påtænkt afskedigelse på grund af besparelser. Gymnasiet oplyste medarbejderen, hvilke kriterier de havde lagt vægt på, herunder at medarbejderen kun underviste i ét fag (til hvilket gymnasiet ville få for mange fastansatte i forhold til det forventede antal hold) samt en helhedsvurdering af medarbejderens kvalifikationer. Medarbejderen blev dog bevilget forlængelse af sin orlov, hvorefter afskedigelsen blev trukket tilbage.

Den 15. juli 2020 blev medarbejderen på ny partshørt over en påtænkt afskedigelse, hvori begrundelsen og kriterierne var de samme som forrige gang. Medarbejderen blev herefter afskediget den 29. juli 2020 til fratræden ved udgangen af december.

Det var ubestridt, at en større omrokering af undervisningstimer fra vikarer til fastansatte undervisere ville gøre det muligt at fastholde A, men at det blandt andet ville medføre, at en række klasser ville skulle skifte underviser.

 

Stole
Voldgiftsrettens kendelse

Opmanden fandt, at det var sagligt, at gymnasiet havde lagt vægt på, at medarbejderen kun underviste i ét fag, hvor der var et overtal af undervisere, og at medarbejderen sammenlignet med to andre undervisere med samme fagprofil havde mindre engagement i skolens øvrige aktiviteter.

Opmanden fandt desuden, at det var sagligt, at skolen af hensyn til eleverne og de øvrige lærere ikke valgte at foretage en større omrokering for at fastholde medarbejderen i hendes stilling.

Opmanden fandt på den baggrund, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen helt eller delvist var begrundet i medarbejderens søns psykiske lidelser eller i medarbejderens fravær som følge af, at hun havde orlov. Der var således hverken tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Opmanden fandt derfor heller ikke anledning til at tage stilling til, om medarbejderens søn var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, eller om forskelsbehandlingsloven omfatter indirekte forskelsbehandling over for en person, der ikke selv har et handicap, men som har en omsorgsforpligtelse for et barn med et handicap.

På baggrund af ovenstående blev gymnasiet frifundet.

Bech-Bruuns kommentarer

Afgørelsen er et eksempel på, at det – ved vurderingen af, hvem der bedst kan undværes fremadrettet – er sagligt at lægge vægt på medarbejdernes kompetencer og bidrag til arbejdspladsen, selvom medarbejdernes faglige profil i øvrigt er ens.