Den 4. maj 2021 har Folketinget vedtaget det fremsatte lovforslag fra erhvervsministeren om en såkaldt investeringsscreeningslov, der skal forhindre, at udenlandske investeringer og økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod Danmark. Det betyder tilmed en ny godkendelsesproces.

Artiklen her er nummer tre i vores tredelte artikelserie om den nye investeringsscreeningslov (læs første del her og anden her).

Erhvervsstyrelsen vil være den kompetente myndighed i forhold til administration af investeringsscreeningsloven, og det er således til Erhvervsstyrelsen, at den udenlandske investor skal sende ansøgning henholdsvis anmeldelse eller notifikation.

Det er også Erhvervsstyrelsen, der træffer afgørelse om tilladelse til eller godkendelse af investeringer, ligesom styrelsen kan forhandle nærmere vilkår for en investering med inddragelse af de relevante sektormyndigheder med henblik på at afbøde eventuelle negative konsekvenser af en investering.

I forhold til den pligtmæssige, sektorspecifikke tilladelsesordning skal Erhvervsstyrelsen senest 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse meddele, om investeringen eller den særlige økonomiske aftale kan tillades eller om den skal forelægges for erhvervsministeren. Fristen kan forlænges til 90 hverdage, hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelse. Sidstnævnte vil typisk være tilfældet, hvis Erhvervsstyrelsens egne undersøgelser eller ét eller flere høringssvar fra relevante myndigheder (eller andre EU-stater eller EU Kommissionen, der vil have adgang til at fremsætte bemærkninger) giver anledning til betænkeligheder i forhold til mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Fristen vil også kunne forlænges, hvis den udenlandske investor afgiver tilsagn om afbødende foranstaltninger eller reviderede tilsagn.

Tilladelse ikke automatisk givet
Det er værd at bemærke, at en tilladelse ikke er at betragte som automatisk givet, selvom 90-hverdages-fristen udløber uden en afgørelse, idet Erhvervsstyrelsen, i tilfælde af fristoverskridelse, skal meddele ansøger, hvad sagen beror på og hvornår der kan ventes afgørelse.

Hvis Erhvervsstyrelsen bliver opmærksom på, at en investering omfattet af loven er blevet gennemført, eller der er indgået en særlig økonomisk aftale, uden at der er ansøgt herom, kan Erhvervsstyrelsen give påbud om afvikling af en sådan investering/særlig økonomisk aftale. Hvis sådant påbud ikke efterkommes inden for en nærmere fastsat frist, kan Erhvervsstyrelsen ophæve den stemmeret, der er knyttet til ejerandele i den danske virksomhed, der tilhører den pågældende udenlandske investor.

Anmeldelser under den frivillige ordning skal også indgives til Erhvervsstyrelsen, og der kan ske anmeldelse af såvel påtænkte som gennemførte transaktioner, ligesom Erhvervsstyrelsen af egen drift kan indlede en nærmere undersøgelse af en investering/særlig økonomisk aftale både før og efter, at en investering er gennemført eller en særlig økonomisk aftale er indgået, hvis Erhvervsstyrelsen ikke har godkendt investeringen. Erhvervsstyrelsen kan endvidere, i op til fem år fra investeringens gennemførelse, beslutte at indlede en undersøgelse af en udenlandsk direkte investering, også selvom denne ikke er anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Sagsbehandlingstiden vil som udgangspunkt være 60 hverdage og en investering vil som udgangspunkt være at betragte som godkendt, hvis Erhvervsstyrelsen ikke inden for denne frist har meddelt, at anmeldelsen ikke kan behandles på det foreliggende grundlag. 

 

underskrift_hænder

Afgørelseskriterier
Det er ønsket, at loven får et bredt anvendelsesområde, der samtidig skal forhindre omgåelse. Der skal derfor i sagsbehandlingen tages hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder følgende ikke-udtømmende forhold:

For så vidt angår den danske virksomhed som investeringen eller aftalen vedrører:

  • om den danske virksomhed opererer inden for eller påvirker kritisk infrastruktur,
  • om den danske virksomhed behandler eller har adgang til klassificerede oplysninger eller følsomme personoplysninger,
  • den danske virksomheds position på det danske marked, herunder muligheder for substitution,
  • om den danske virksomhed hører til forsvarsindustrien, producerer produkter med dobbelt anvendelse, eller anden kritisk teknologi af betydning for den nationale sikkerhed eller offentlige orden, eller
  • om den danske virksomhed beskæftiger sig med forsyning af kritiske råvarer, herunder energi, samt fødevaresikkerhed.

For så vidt angår den udenlandske investor: 

  • om den udenlandske investor direkte eller indirekte kontrolleres af en udenlandsk regering, udenlandske statslige organer eller udenlandske væbnede styrker, herunder gennem ejerforhold eller betydelig finansiering, 
  • om den udenlandske investor er eller har været involveret i aktiviteter, der påvirker sikkerheden eller den offentlige orden i en EU-medlemsstat eller i andre venligtsindede og allierede lande, 
  • om der er en alvorlig risiko for, at den udenlandske investor deltager i eller har relationer til ulovlige eller kriminelle aktiviteter af betydning for den nationale sikkerhed eller offentlige orden, eller 
  • om der er indikationer på, at den udenlandske investor bevidst forsøger at omgå screeningsreglerne, f.eks. gennem anvendelse af stråmandslignende selskabskonstruktioner.