Regeringen indfører med de seneste ændringer til konkursloven nye rekonstruktionsfremmende værktøjer, der skal være med til at skabe grobund for videreførelse af levedygtige virksomheder, der står over for økonomiske vanskeligheder.

I lyset af COVID-19-pandemien har regeringen den 23. marts 2021 vedtaget lov nr. 65, der indfører nye regler i bl.a. konkursloven med henblik på at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for rekonstruktion af nødlidende virksomheder.

Reglerne træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, hvilket forventes at ske i løbet af de kommende dage.

Ændringerne i rekonstruktionsreglerne tilsigter i det hele at gøre rekonstruktionsreglerne mere smidige og mindre omkostningskrævende, herunder samtidig at afbøde de økonomiske konsekvenser af COVID-19- pandemien.

Afskaffelse af krav om obligatorisk beskikkelse af regnskabskyndig tillidsmand
Det har hidtil været obligatorisk at beskikke en regnskabskyndig tillidsmand ved indledning af rekonstruktionsbehandling ved skifteretten. Tillidsmandens primære opgave har været at bistå den nødlidende virksomhed og rekonstruktøren med regnskabskyndig kompetence i forbindelse med rekonstruktionsarbejdet, herunder sikre at kreditorerne agerede i tillid til validiteten og kvaliteten af virksomhedens regnskabsmateriale.

Med de nye regler bliver det valgfrit at beskikke en regnskabskyndig tillidsmand for det nødlidende selskab i forbindelse med indledning af en rekonstruktion.

Det bliver samtidig muligt for kreditorerne at anmode skifteretten om at udpege en regnskabskyndig tillidsmand på et senere tidspunkt i processen, ligesom det fortsat er muligt for rekonstruktøren at antage fornøden sagkyndig bistand, hvis der er behov herfor.

Afskaffelsen af det obligatoriske krav til beskikkelse er begrundet i omkostningsmæssige betragtninger, ligesom behovet for regnskabsmæssig assistance ikke nødvendigvis er lige udtalt for alle virksomheder.

Kontrolleret ”time out”
Hidtil har følgen af en fejlslagen rekonstruktion været en automatisk indledning af konkurs for den nødlidende virksomhed. Denne ”refleks” har haft en afskrækkende effekt hos mange nødlidende virksomheder i forhold til at benytte rekonstruktionsinstituttet.   

Som en konsekvens af dette har det hidtil været et krav, at der allerede ved indledningen af en rekonstruktion skulle stilles sikkerhed for en eventuel senere konkurs. Denne sikkerhedsstillelse, der udgør typisk 30.000 – 40.000 kr. afhængig af hvilken skifteret, rekonstruktionen indledes ved, har yderligere været en likviditetsmæssig hæmsko for anvendelse af rekonstruktionsinstituttet.

Med de nye ændringer gøres der nu op med den grundlæggende ”konkursrefleksvirkning”, ligesom kravet om sikkerhedsstillelse for en eventuel senere konkurs fjernes.

Med de nye ændringer kan en indledt rekonstruktion nu bringes til ophør før, at der er vedtaget en rekonstruktionsplan, uden at den nødlidende virksomhed automatisk overgår til konkurs. Det vil i praksis som udgangspunkt betyde, at den nødlidende virksomhed får en kontrolleret ”time out-periode” på 4-8 uger til at undersøge, om der er mulighed for at redde virksomheden uden, at en manglende løsning vil medføre konkurs.

Måtte en nødlidende virksomhed benytte sig af denne ”time out” og ikke lykkes med en rekonstruktionsplan, bliver det samtidig sikret ved de nye regler, at virksomhedens kreditorer får meddelelse om rekonstruktionsbehandlingens ophør. Kreditorerne har således fortsat mulighed for at indgive konkursbegæring mod selskabet på almindelig vis og derved bevare den fristdag, som konkursloven fastsætter som følge af en indledt rekonstruktion med henblik på omstødelse mv.

”Fast track” virksomhedsoverdragelse
Hidtil har det været et krav, at en virksomhedsoverdragelse fra et selskab under rekonstruktionsbehandling alene måtte ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der havde været til afstemning hos virksomhedens kreditorer og efterfølgende stadfæstet af skifteretten.

Den primære årsag til reglen var, at virksomhedsoverdragelse ansås for at udgøre en afgørende del af en nødlidende virksomheds rekonstruktion, hvorfor overdragelsen skulle vedtages af kreditorerne.

Med henblik på at øge incitamentet til at foretage virksomhedsoverdragelser under rekonstruktionsbehandling, og dermed redde såvel virksomheder som arbejdspladser, og for at gøre processen mindre tidskrævende, er der indsat nye regler, der muliggør en hurtigere virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandlingen.

Rekonstruktøren kan nu samtykke til, at der gennemføres en rekonstruktion i form af virksomhedsoverdragelse, inden kreditorerne formelt har haft mulighed for at stemme om den såkaldte rekonstruktionsplan, hvor forslag om virksomhedsoverdragelse ellers skulle vedtages. For at bruge ”fast track” proceduren kræver det, at overdragelsesaftalen er indgået med erhververen, inden rekonstruktionsplanen er vedtaget.

Kreditorerne inddrages dog fortsat i overdragelsesprocessen ved, at de modtager en række oplysninger fra rekonstruktøren om overdragelsen, således at et flertal af kreditorerne kan forhindre overdragelsen ved at gøre indsigelser mod den.

Det er en forudsætning for gennemførelsen, at rekonstruktøren skønner overdragelsen for hensigtsmæssig for at bevare værdien af virksomheden.

Udvidet dækning hos Lønmodtagernes Garantifond
Hidtil har reglerne for dækning hos Lønmodtagernes Garantifond været sådan, at der blev ydet dækning til lønrestancer mv., hvis en arbejdsgiver blev erklæret konkurs. I forbindelse med en rekonstruktion var det alene muligt for virksomheder under rekonstruktion at optage lån hos fonden til dækning af lønrestancer, der forfaldt efter indledning af rekonstruktionen.

Det har i praksis betydet, at lønmodtagere har skulle afvente, om den nødlidende arbejdsgiver opnåede en rekonstruktion, eller om arbejdsgiveren blev taget under konkursbehandling, før de pågældende lønmodtagere kunne få deres lønrestancer betalt.

Som led i initiativerne med at gøre reglerne mere rekonstruktionsfremmende vil indledning af en rekonstruktion nu være grundlag for at opnå dækning hos Lønmodtagernes Garantifond for lønrestancer til lønmodtagere, der før eller under rekonstruktionen er blevet opsagt og fritstillet. Reglerne gælder imidlertid ikke for lønmodtagere, som fortsat beskæftiges under rekonstruktionen.

Ændringerne medfører således, at lønmodtagere, der er blevet opsagt og fritstillet i forbindelse med en rekonstruktion, langt tidligere end hidtil vil kunne opnå dækning for lønrestancer mv.

Ifølge virksomhedsoverdragelsesloven indtræder en erhverver af en virksomhed umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der på overdragelsestidspunktet bestod overfor virksomhedens lønmodtagere.

Hos Lønmodtagernes Garantifond har man dog indtil nu haft en fast praksis om, at reglen om erhververens indtrædelse i rettigheder og forpligtelse overfor lønmodtagerne ikke gælder, hvis overdragelsen af virksomheden sker fra et konkursbo. Ved et konkursbos overdragelse af en virksomhed indtræder erhververen kun i de rettigheder og forpligtelser, der vedrører tiden efter konkursens indledning. Det indebærer, at en lønmodtagers krav på løn mv. for tiden inden konkursens indledning omfattes af dækningen fra Lønmodtagernes Garantifond.

Denne ordning har dog ikke været lovfæstet, men har alene været fastsat i praksis. Endvidere gælder reglen ikke når overdragelsen sker under en rekonstruktion. I dette tilfælde indtræder erhververen derfor også i lønmodtagernes krav både for tiden før og efter indledning af rekonstruktionen.

Denne retsstilling har i nogle tilfælde medført, at det har været mere fordelagtigt at foretage en virksomhedsoverdragelse og dermed en de facto rekonstruktion ved at lade virksomheden gå konkurs og derefter overdrage virksomheden fra konkursboet.

Med de nye regler ændres denne praksis, således at der fremover vil gælde en ligestilling i forhold til opnåelse af dækningen hos Lønmodtagernes Garantifond, uanset om overdragelsen sker under en rekonstruktion eller under en konkurs, ligesom reglen nu indføres i selve Virksomhedsoverdragelsesloven. 

Ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne i Lov om Lønmodtagerens Garantifond og Virksomhedsoverdragelsesloven er ikke fastsat endnu, og det er derfor afgørende at være opmærksom herpå ved indledning af rekonstruktion.

Bech-Bruuns Kommentarer
Ændringerne til rekonstruktionsreglerne vil forhåbentlig virke rekonstruktionsfremmende, særligt set i lyset af de betydelige økonomiske vanskeligheder, som mange virksomheder står over for som følge af COVID-19-pandemien. De nye regler understøtter også målsætningen om at gøre rekonstruktionsreglerne mere smidige og mindre omkostningskrævende.

Muligheden for at videreføre nødlidende virksomheder vil naturligvis i sidste ende være forbundet til en konkret vurdering af virksomhedens forhold. Der bliver dog stillet nye værktøjer til rådighed, herunder eksempelvis ”fast track” virksomhedsoverdragelse, og mulighed for at lade Lønmodtagernes Garantifond dække lønmodtagerforpligtelser inden en rekonstruktion. I praksis forventes det at have en positiv betydning for en hurtig og succesfuld bevarelse af virksomheden, hvor kreditorerne fortsat har indflydelse.

Reglerne om afskaffelse af automatisk konkurs ved fejlslagen rekonstruktion, før der er vedtaget en rekonstruktionsplan, kan gøre rekonstruktionsinstituttet mindre omkostningstungt og dermed mere attraktivt at prøve for nødlidende virksomheder.

Det må forventes, at der fortsat vil blive udpeget en regnskabskyndig tillidsmand i rekonstruktioner af en vis størrelse for at betrygge den nødlidende virksomheds kreditorer. I mindre rekonstruktioner, hvor virksomhederne ofte har oplevet det hidtidige krav som et fordyrende led, må det forventes, at de nye regler vil have en positiv effekt.

Lovændringerne forventes derfor umiddelbart at have rekonstruktionsfremmende karakter, særligt set i lyset af den kraftige nedgang i anvendelsen af rekonstruktionsinstituttet inden for de seneste år.