Photo of Jes Anker Mikkelsen Jes Anker Mikkelsen Partner 72273586

Juleaftensdag 2020 indgik EU og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (UK) en længe ventet handels- og samarbejdsaftale. Aftalen er dog hovedsageligt begrænset til handel med varer og samarbejde ved straffesager. En lang række områder står derfor stadig i kø til en afklaring om et eventuelt fremtidigt samarbejde med EU - dette gælder også området for behandlingen af civile retssager. Nedenfor har vi opsummeret seneste nyt.

EU og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland indgik en længe ventet handels- og samarbejdsaftale kort forinden Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands endelige udtræden af EU den 31. december 2020. Aftalen blev indgået den 24. december og dækker dele af handelsområdet, herunder handel med varer, told, transport og fiskeri samt samarbejde ved straffesager. 

Der er fortsat en lang række områder omfattet af EU-regulering, som ikke er blevet medtaget ved denne handels- og samarbejdsaftale. Iblandt disse er den fremadrettede håndtering af civile retssager. Disse vil derfor nu være reguleret af britisk lov. 

Vi har tidligere beskrevet konsekvenserne af et ”Hard Brexit” og særligt betydningen heraf for anlæggelsen af retssager fremadrettet. Det kan du læse mere om her.  Udtrædelsesaftalens ophør ved årsskiftet betyder, at retssager, der er eller forventes anlagt efter den 31. december 2020, påvirkes af Brexit.

Hvor skal sagen anlægges?
EU og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands aftalte overgangsperiode udløb den 31. december 2020 og indebar, at Bruxelles I-forordningen – bedre kendt som Domsforordningen - fandt anvendelse på domstolsbehandling af tvister, der involverer et grænseoverskridende element indtil årsskiftet.

Som følge af overgangsperiodens udløb finder Domsforordningen ikke længere anvendelse. Spørgsmål om værneting for fremtidige retssager skal ifølge de britiske myndigheder nu følge national ret, dvs. britisk ret.

I foråret 2020 anmodede Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at tiltræde Lugano-konventionen, der i det væsentlige svarer til Domsforordningen. Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland afventer fortsat godkendelse fra konventionens medlemslande, og den finder derfor for nu ikke anvendelse.

justitia_eu_bechbruun

Værnetingsaftaler og voldgiftsklausuler
Det er ikke vores forventning, at der vil komme betydelige ændringer på området for værnetingsaftaler, da spørgsmål om værneting samt anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser kan håndteres ved at indgå en værnetingsaftale. Det er derfor særligt relevant at være opmærksom på at sikre sig sådanne aftaler i både eksisterende og fremtidige aftaleforhold. 

For så vidt angår vedtagelsen af værneting ved de almindelige britiske domstole, har Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tidligere meldt ud, at de på selvstændigt grundlag forventede at tiltræde Haagerværnetingsaftalekonventionen. Konventionen er fra årsskiftet blevet implementeret i national ret. Det betyder derfor, at værnetingsaftaler, der peger på de almindelige domstole, også vil blive opretholdt af domstolene i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Voldgiftsklausuler forbliver ligeledes upåvirket af Brexit. Forudsat voldgiftsklausulens gyldighed, vil anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser følge af internationale konventioner og dermed uafhængigt af det nu tidligere britiske medlemskab. 

Ændringerne på området er for overblikkets skyld oplistet i skemaet, som du kan finde her.