Ny vejledning om kreditværdighedsvurdering af låneansøgere

Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet har offentliggjort en vejledning, som skal hjælpe forbrugslånsvirksomheder med at efterleve forpligtelsen til at vurdere forbrugeres kreditværdighed forud for bevilling af lån.

Forpligtelsen til at kreditværdighedsvurdere låneansøgere følger af kreditaftalelovens § 7 c og § 9 i lov om forbrugslånsvirksomheder. Bestemmelserne indeholder en forpligtelse til at vurdere kreditværdigheden på grundlag af fyldestgørende oplysninger ved indhentelse af oplysninger hos forbrugeren og, hvis relevant, ved søgning i databaser.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har i en række sager konstateret, at långivere ikke tilstrækkeligt opfylder forpligtelsen om at kreditværdighedsvurdere låntagere. Som følge heraf har Forbrugerombudsmanden i 2020 kendt en række låneaftaler ugyldige. Du kan læse Bech-Bruuns nyheder herom her og her.

For at skabe mere klarhed over kravene til en tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering, har Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden derfor nu udarbejdet en vejledning til de virksomheder, der skal udføre kreditværdighedsvurderinger. Vejledningen kan læses her.

Vejledningen har været i høring hos en række brancheorganisationer og er på baggrund af høringssvarene tilrettet inden for lovens rammer.

Vejledningen indeholder praktiske eksempler på, hvilke konkrete oplysninger som skal indhentes i forbindelse med kreditvurderinger, samt hvordan disse oplysninger dokumenteres tilstrækkeligt. Vejledningen indeholder desuden en opregning af, hvilke økonomiske forhold långiver bør være særlig opmærksom på ved kreditværdighedsvurderingen. Vejledningen opstiller derimod ikke en bestemt metode som alle långivere skal anvende til at udføre kreditværdighedsvurderingen.

Vejledningens hovedindhold
Kreditgiver skal i forbindelse med en kreditvurdering bl.a. vurdere, om forbrugeren vil kunne tilbagebetale de ansøgte lån, inden lånet bevilliges.  Kreditværdighedsvurderingen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte forbrugers økonomiske forhold, herunder på baggrund af fyldestgørende oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og gæld.

Simple, udokumenterede erklæringer fra forbrugerne kan ikke i sig selv kvalificeres som fyldestgørende oplysninger, der kan danne grundlag for kreditgiverens kreditværdighedsvurdering.

De nærmere oplysninger, som kreditgiver ifølge vejledningen skal indhente om forbrugeren for at foretage tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering, indeholder bl.a.:

• Oplysninger om låneansøgerens personlige forhold 
• Oplysninger og dokumentation for låneansøgerens indtægtsforhold 
• Oplysninger og dokumentation for låneansøgerens gældsforhold
• Oplysninger og dokumentation for låneansøgerens udgifter

Oplysninger om låneansøgerens personlige forhold er fx civilstand og antal hjemmeboende børn.

Oplysninger om låneansøgerens indtægtsforhold skal tage udgangspunkt i forbrugerens nettoindtægter i et tilstrækkeligt antal måneder og kan fx dokumenteres via eSKAT og/eller kopi af lønsedler.

Oplysninger om låneansøgerens gældsforhold kan fx dokumenteres vha. eSKAT og/eller kopi af seneste årsopgørelse. Kreditgiver skal dog undersøge, om der er stiftet gæld efter seneste årsopgørelse via fx kopi af kreditaftaler, den personlige skattemappe og/eller ved brug af fx KreditStatus eller Debitorregistre.

Oplysninger om låneansøgerens udgifter er forbrugerens faktiske, faste udgifter. Dokumentation for faste, løbende udgifter kan fx indhentes fra egne eller eksterne registre og/eller fra forbrugeren selv, fx ved betalingsserviceoversigt, bankkonti eller lignende. Kreditgiveren skal sikre, at oplysningerne giver et fyldestgørende billede af forbrugerens økonomi.

Kreditgiveren skal vurdere, at låneansøgerens rådighedsbeløb er tilstrækkeligt til, at forbrugeren vil være i stand til at betale ydelserne på kreditten til tiden. Som pejlemærke for rådighedsbeløbets størrelse bør kreditgiveren ifølge vejledningen anvende taksterne fra den til enhver tid gældende gældssaneringsbekendtgørelse. 

Bech-Bruuns kommentar
Forbrugerombudsmanden har de senere år haft stor fokus på området for låneaftaler, og har flere gange de seneste år vurderet en række låneaftaler ugyldige som følge af manglende kreditværdighedsvurderinger. Herudover vedtog Folketinget i juni 2020 skærpede regler for indgåelse og markedsføring af kviklån. Du kan læse Bech-Bruuns nyhed herom her.

Den nye vejledning understreger, at selvom der er vedtaget skærpede regler for kviklån, har virksomhederne fortsat behov for en vejledning om, hvordan de skal efterleve forpligtelsen til at foretage kreditværdighedsvurderinger.

Vejledningen har derfor været imødeset, og den skaber mere klarhed for kreditgivere i forhold til de specifikke krav, der gælder i forbindelse med at foretage kreditvurderinger. Vejledningen vil derfor udgøre et brugbart værktøj til at foretage kreditværdighedsvurderinger.

Vejledningen lægger op til, at der foretages en grundig vurdering, og at der sættes betydelig tid og ressourcer af til at foretage kreditvurderinger, idet der skal indhentes fyldestgørende oplysninger, som også skal dokumenteres behørigt.

Vores eksperter er klar til at hjælpe, hvis I har behov for sparring til forståelsen af reglerne, og hvordan man i praksis kan sikre, at man foretager kreditvurderinger i overensstemmelse med lovgivningen.