Photo of Søren Christensen Volder Søren Christensen Volder Partner 72273637

Vestre Landsret har i en nyere afgørelse (U.2021.2883V) haft lejlighed til igen at se på spørgsmålet om, hvordan et konkursbo skal behandle den EU-støtte, der udbetales til konkursboet på baggrund af en ansøgning herom fra netop konkursboet.

Den nye afgørelse kommer i forlængelse af en Højesteretsdom fra 2019 (U.2020.147H). Højesteret slog her fast, at den EU-støtte, som et konkursbo efter en ansøgning modtager, kan indgå til inddækning af et driftsunderskud på et panthaverregnskab.

Landsretten lægger i sin begrundelse vægt på, at fortsat drift - skønt underskudsgivende – var velbegrundet under hensyn til bevarelse af de samlede værdier på ejendommen. Både Landsretten og Højesteret anfører desuden, at det er en forudsætning for opnåelse af EU-støtten, at der er fuld drift på ejendommen. Det lader imidlertid ikke til at være korrekt.

Forpagtning af jorden
Isoleret set kan EU-støtten faktisk godt opnås, hvis jorden forpagtes ud og forpagter forpligter sig til at opfylde betingelserne for at opnå støtte. Det vil derfor være muligt for et konkursbo at afvikle en animalsk produktion og bortforpagte jorden, hvorefter konkursboet ikke har nogen risiko på et underskudsgivende dyrehold. At det muligvis ikke vil gavne salgsprisen er så en anden ting.

Det er svært at læse ud fra afgørelsen, om Højesteret er opmærksom på muligheden for bortforpagtning og blot lader hensynet værdibevarelsen veje tungere – hvad der er gode grunde, der taler for – eller om afgørelsen hviler på en ufuldstændig forståelse af faktum. Uagtet at afgørelsen i sine præmisser måske ikke virker helt overbevisende, forekommer resultatet som det rigtige og den deraf afledte retstilstand som den mest praktiske. 

Den relative klarhed
Den relative klarhed, der var skabt af Højesteret i 2019-dommen er imidlertid blevet kraftigt nuanceret i den nye afgørelse fra Vestre Landsret fra 2021. Sagen var den, at tre landmænd, der hver havde deres egen ejendomme, gik konkurs med deres fælles I/S og derfor også gik personligt konkurs.

Selve driften af malkekvægsbesætningen og agerbruget var placeret i et I/S. Også her fortsatte I/S-konkursboet driften, og konkursboet opnåede i den forbindelse en underskudsgaranti fra panthaveren i de ejendomme, der var placeret i de personlige boer. Baggrunden for underskudsgarantien var, at panthaveren ønskede driften opretholdt i forventning om, at ejendommene ville kunne indbringe større slagsummer, hvis der var drift på ejendommene op til et salg.

I/S-Konkursboet ansøgte om EU-støtten og drev agerbruget, og på den baggrund opnåede I/S konkursboet at få udbetalt EU-støtten. Konkursboet lod i overensstemmelse med principperne i 2019-dommen EU-støtten indgå i driftsregnskabet for den samlede drift, altså både mælkeproduktion og agerbrug, hvorefter der ikke var behov for underskudsgarantien fra ejendomspanthaveren.

Landsretten underkendte denne anvendelse af EU-støtten med den begrundelse, at driften i I/S-konkursen i al væsentlighed blev opretholdt af hensyn til ejendomspanthaveren, der ikke havde været kreditor i I/S-konkursen, og at panthaveren derfor – via underskudsgarantien – måtte dække det underskud, som driften medførte. EU-støtten, der var søgt af og udbetalt til I/S-konkursboet tilkom kreditorerne i dette bo som et frit aktiv, dog med fradrag af de omkostninger, der var nødvendige for at opnå EU-støtten. De omkostninger må man forstå som omkostningerne til at drive agerbruget. Synspunktet flugter til en vis grad med de ovenfor anførte betragtninger omkring muligheden for bortforpagtning.

Uoverskuelige konsekvenser
Selvom Landsrettens logik umiddelbart er til at følge, er de praktiske konsekvenser af afgørelsen til gengæld tæt på uoverskuelige. Sat på spidsen skal I/S-konkursboet lave flere forskellige driftsregnskaber, så agerbruget holdes adskilt fra dyreholdet og vel også driften af bygningerne.

Det lyder for en umiddelbar betragtning ikke som en uoverkommelig opgave, men realiteten er, at de forskellige driftsgrene i et morderne landbrug er stærkt sammenvævet, og mandskab, maskiner og øvrige ressourcer bruges på tværs af de forskellige produktionsgrene, ligesom produktionsgrenene kan være ganske tæt forbundne. Dyreholdet fodres med udbyttet fra markerne, der omvendt gødes med gødningsproduktionen fra dyreholdet og videre.

Det er svært at sammenfatte, hvad retstilstanden vil være på dette område fremadrettet, så det praktiske udgangspunkt må i fravær af en mere klar praksis være, at kurator forsøger at aftale sig ud af de spørgsmål med boets (væsentlige) kreditorer, og at man i den forbindelse tilsikrer en fordeling af sol og vind, som alle kan leve med.