Det har igennem længere tid været varslet, at der skulle ske en større ændring af ekspropriationsreglerne, og nu er det vist alvor: Transportministeriet har sendt et lovudkast i en ”målrettet interessenthøring”. Hvis du vil holdes opdateret, så læs videre.

Det ser ud til, at vi måske snart får en ny ekspropriationsproceslov, som ikke alene indeholder reglerne for de statslige ekspropriationer, men også reglerne for de kommunale ekspropriationer. Det virker logisk endelig at samle procesreglerne i én proceslov.

Kommunale ekspropriationer
Et lovudkast er sendt i en ”målrettet interessenthøring”, og det er ambitionen at fremsætte lovudkastet i folketingssamlingen 2021/22. Meget er derfor fortsat usikkert, men det ser ud til, at en enstrenget model for kommunal ekspropriation og taksation kan blive en realitet.

Forslag til enstrenget model

Det betyder i praksis, at det på det kommunale område fortsat er kommunerne, der træffer beslutning om ekspropriation, men det er den ”statslige ekspropriationskommission”, der træffer kendelse om erstatningen, hvis parterne ikke er blevet enige forinden. Forslaget betyder således, at de nuværende kommunale taksationskommissioner forsvinder.

Processen ligner i hovedtræk sig selv med den væsentlige modifikation, at kommunens ekspropriationsbeslutning og den ”statslige ekspropriationskommissions” kendelse om erstatning kan indbringes for et nyt klagenævn: ”Klagenævnet for ekspropriation og taksation”. 

Klages der alene over ekspropriationens lovlighed, behandles sagen ”ved skrivebordet”. Klages der over erstatningens størrelse, afholdes der en besigtigelse, som vi kender det fra de nuværende overtaksationskommissioner, som i øvrigt også nedlægges.

”Klagenævnet for ekspropriation og taksation” er ikke et lille organ, men en større organisation, der opdeles i fem regionale enheder, som hver især skal have to formænd. Når en sag skal behandles, udpeger en af formændene fire medlemmer; to fra en statslig liste og to fra en kommunal liste. 

Statslige ekspropriationer
”Klagenævnet for ekspropriation og taksation” skal ifølge planen ikke alene behandle kommunale klagesager, men også klager over ekspropriationskommissionens erstatningsfastsættelse i de statslige sager. Vil man klage over ekspropriationsbeslutningen, er man fortsat henvist til at gå til domstolene.

Ellers planlægges der umiddelbart ikke væsentlige ændringer på det statslige område, men det er en glædelig overraskelse, at bestemmelsen om fradrag for fordele, som vi ellers leder efter i anlægslovene m.v., når vi skal bruge den, måske kommer til at stå i en af de allerførste bestemmelser i loven og finder anvendelse ved erstatningsfastsættelse i både kommunale og statslige sager.

Kun et meget foreløbigt udkast
Selvom lovudkastet virker gennembearbejdet, er det kun et foreløbigt udkast og meget kan ændre sig undervejs – indtil videre skal alle bare arbejde videre efter de gældende regler.

Vil du holdes opdateret?

Hvis du vil holdes opdateret på lovforslaget kan du tilmelde dig her.

Så får du automatisk en orientering, når der er nyt om lovudkastet, og en invitation til det gratis lynkursus, som vi holder, når vi har den endelige lovtekst.

Kender du andre, der er interesseret i at følge udviklingen, er du meget velkommen til at sende denne nyhed videre. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Hanne Mølbeck har igennem de sidste 20 år beskæftiget sig med ekspropriation og er i dag en af de advokater i landet, der har størst erfaring med området. Hun har været med til at skrive bogen "Ekspropriation i praksis" og rådgiver bl.a. om ekspropriation, ekspropriationsprocesser og erstatningsfastsættelse.

Jacob Schall Holberg har i mere end 15 år beskæftiget sig med offentligretlige forhold, og han har omfattende erfaring med procedure og retssagsførelse. Jacob har inden for miljø- og planområdet ført og fører mange retssager for by- lands- og Højesteret, herunder ekspropriationsretssager, fx den berømte sag om ekspropriationshjemmel i sagen om ”Vejen i Vejen”. Han fører i øjeblikket retssagen om Kriegers Flak i Højesteret – om gæsteprippets anvendelse ved ekspropriation