I slutningen af februar 2021 fremsatte justitsministeriet et forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere. Lovforslaget er i dag blevet vedtaget. Dette betyder, at en række offentlige og private arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere om ganske kort tid vil være forpligtede til at etablere en intern whistleblowerordning.

Det vedtagne lovforslag implementerer det såkaldte whistleblowerdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937 af 23. oktober 2019), som pålægger virksomheder at beskytte personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Foruden overtrædelser af EU-retten finder loven anvendelse på indberetninger, som i øvrigt vedrører ”alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold”. Dette omtalte vi i vores nyhedsbrev af 26. februar 2021, som kan læses her. 

For virksomheder i den private sektor, der beskæftiger mere end 249 ansatte, træder reglerne i kraft den 17. december 2021, mens ikrafttrædelsen for virksomheder med 50-249 ansatte er den 17. december 2023.

For offentlige myndigheder træder loven i kraft den 17. december 2021. 

Det vedtagne lovforslag i forhold til det tidligere udkast

Det vedtagne lovforslag svarer til det lovforslag, som blev sendt i høring i slutningen af februar, dog med en nyskabelse i form af en bestemmelse, som muliggør, at der kan etableres ”koncernfælles” whistleblowerordninger, også for virksomheder med mere end 250 ansatte. Endvidere er kapitalejere medtaget i oplistningen af personer, som kan opnå beskyttelse mod repressalier som whistleblower, og feedback-begrebet i lovens § 3 er blevet justeret. Yderligere er det blevet præciseret, at whistleblowerordningerne også skal sikre fortrolighed om identiteten på den eller de personer, som eventuelt måtte være nævnt i en indberetning. 

I  det vedtagne lovforslag er der desuden indsat bestemmelser om, at udover Datatilsynet, skal også politiets og forsvarets efterretningstjeneste oprette en uafhængig og selvstændig whistleblowerordning. Afslutningsvist er der indsat en hjemmel til, at også juridiske personer kan ifalde et straffeansvar efter loven.   

Etableringen af en intern whistleblowerordning
Med vedtagelsen af lovforslaget bliver arbejdsgivere med 50 eller flere medarbejdere nu forpligtede til at etablere en intern whistleblowerordning. En sådan whistleblowerordning skal give mulighed for enten mundtligt eller skriftligt at foretage en indberetning. Efter loven er det alene et krav, at ordningen skal finde anvendelse på arbejdsgiverens medarbejdere, men virksomhederne kan vælge at udvide whistleblowerordningen, så også eksterne personer kan foretage en indberetning.

Der kan etableres koncernfælles whistleblowerordninger uanset virksomhedernes størrelse. Det fremgår af forarbejderne, at man er opmærksom på, at dette formentlig ikke har hjemmel i direktivet, og der er derfor indsat en bemyndigelse i loven til, at Justitsministeren kan sætte bestemmelsen ud af kraft, hvis det ved udløbet af implementeringsfristen (her den 17. december 2021) skulle stå klart, at ordningen er direktivstridig.

Arbejdsgiveren skal udpege en upartisk person eller afdeling (en såkaldt whistleblowerenhed), som skal administrere whistleblowerordningen, herunder modtage indberetningerne og stå for kontakten med whistlebloweren. Dog vil det være muligt at outsource whistleblowerenheden helt eller delvist til en tredjeperson, fx advokater, hvis disse lever op til kravet om upartiskhed.  
Arbejdsgiverne skal på en klar og let tilgængelig måde stille oplysninger og informationer om proceduren for at foretage en indberetning til rådighed for medarbejderne. Enhver form for repressalier mod en whistleblower, der i god tro foretager en indberetning, vil være forbudt. 

Eksterne whistleblowerordninger
Der vil blive oprettet eksterne whistleblowerenheder bl.a. under Datatilsynet. Whistleblowere kan vælge at gå direkte til sådanne enheder fremfor at benytte den interne ordning.

Forhold der kan indberettes om 
Der kan indberettes om overtrædelser indenfor specifikke områder af EU-retten og andre alvorlige lovovertrædelser samt alvorlige forhold i øvrigt.

De omfattede EU-retsakter vedrører fx offentligt udbud, finansielle tjenesteydelser, produkter og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, m.v.

Med andre alvorlige forhold henvises der i bemærkningerne til fx grove seksuelle krænkelser eller anden grov chikane, herunder fx chikane på grund af race, politisk eller religiøst tilhørsforhold, der finder sted på arbejdspladsen. 

Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil som udgangspunkt falde uden for lovens anvendelsesområde, medmindre det drejer sig om en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold. 

Indholdet af whistleblowerordningen
Det er whistleblowerenhedens opgave at have kontakt med indberetteren, herunder bekræfte modtagelsen af indberetningen inden for syv dage samt sikre, at indberetteren modtager feedback hurtigst muligt, og ikke senere end tre måneder efter bekræftelse på modtagelsen af indberetningen. 

Whistlebloweren har krav på at modtage oplysninger om opfølgningen på indberetningen og om begrundelse for en sådan opfølgning, som indberetningen giver anledning til. Dette adskiller sig fra det tidligere udkast til lovforslaget, hvor whistlebloweren havde krav på oplysninger om de påtænkte eller trufne tiltag.  

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at en sådan feedback til whistlebloweren skal ske under iagttagelse af den i øvrigt gældende ret, herunder særligt forvaltningsloven og databeskyttelseslovgivningen.  

Sanktioner ved overtrædelser 
Sanktionsbestemmelserne i det vedtagne lovforslag er ikke ændret i forhold til det lovforslag, der blev sendt i høring. En whistleblower, der bliver mødt med repressalier som følge af en indberetning, har således ret til en godtgørelse, eller i tilfælde af at medarbejderen er blevet afskediget, at blive genansat, hvis medarbejderen ønsker dette. En genansættelse kan dog ikke kræves, hvis det ud fra en konkret afvejning er åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.  

Hvis en whistleblower beviser at have foretaget en indberetning og lidt en ulempe, er det modparten, som skal bevise, at der ikke var tale om repressalier som følge af indberetningen.

Som noget nyt i det vedtagne lovforslag kan også juridiske personer pålægges et strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5, hvis de retlige forpligtelser efter loven ikke iagttages.

Lovens ikrafttrædelse
Fristen for, hvornår arbejdsgivere med flere end 249 beskæftigede skal have etableret en intern whistleblowerordning er som nævnt den 17. december 2021. For mellemstore virksomheder med mellem 50-249 beskæftigede er fristen for oprettelsen af en intern whistleblowerordning dog forskudt, så forpligtelsen først indtræder den 17. december 2023.  

Administration af whistleblowerordningen hos Bech-Bruun 
Vi har hos Bech-Bruun stor erfaring med at etablere og administrere whistleblowerordninger for både private virksomheder og offentlige myndigheder. Vi bistår desuden med de tekniske aspekter ved etableringen af en whistleblowerplatform. Det er således muligt at overlade administrationen af whistleblowerordningen til Bech-Bruun, der i så fald vil modtage indberetninger og iværksætte de nødvendige initiativer på baggrund af en vurdering foretaget af vores erfarne specialister. 

Har du spørgsmål eller vil du hører mere om vores whistleblowerordning, Safe2Whistle, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister på området. Du kan også rette henvendelse til din sædvanlige kontaktperson hos Bech-Bruun.