I Grønttorvssagen, som drejer sig om omdannelsen af det tidligere ”Grønttorv” i Valby fra erhvervsområde til en ny bydel, har Højesteret, i en meget principiel kendelse, slået spildevandsselskabernes forsyningspligt fast.

I sagen om omdannelsen af det tidligere ”Grønttorv” i Valby fra erhvervsområde til en ny bydel bestående af 3.000 boliger og 30.000 m2 erhverv, institutioner og rekreative områder, har Højesteret slået fast, at spildevandsselskabernes forsyningspligt også omfatter tilfælde, hvor ejendomme bliver udstykket fra en allerede tilsluttet ejendom inden for forsyningsselskabets kloakeringsområde. Højesteret fandt således, at spildevandsselskabet havde pligt til at betale for overtagelsen af det spildevandsanlæg, som udvikleren efter aftale med spildevandsselskabet havde etableret for at tilslutte de udstykkede boligejendomme inden for Grønttorvsområdet.

Betydningen af sagen blev understreget af, at forsyningsselskabernes interesseorganisation DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening var indtrådt i sagen til støtte for spildevandselskabet HOFOR Spildevand København A/S.

Sagen blev for Højesteret på vegne af projektudviklingsselskaberne Ny Valby Udvikling A/S og Ny Valby Byggemodning P/S, som er en del af FB Gruppen A/S, ført af Bech-Bruuns proces- og miljøretsteam i afdelingen for Offentlig Virksomhed ved partner og advokat (H) Jacob Schall Holberg. Sagens betydning understreges af, at Højesteret blev sat med hele syv dommere.

Sagens kerne
”Grønttorvet” er beliggende i et område, der i den kommunale spildevandsplan er placeret i spildevandsselskabets kloakeringsområde. En del af det pågældende område skal, i henhold til et tillæg i spildevandsplanen, kloakeres på privat foranstaltning og kloakanlægget skal efterfølgende offentlig overtages. Spildevandsselskabet skal dermed overtage det spildevandsanlæg, som vil blive etableret i forbindelse med udstykningen. Disse forhold var ubestridt i sagen.

De grundlæggende spørgsmål i sagen handlede om, hvorvidt spildevandsforsyningsselskabet skulle betale for overtagelsen som følge af, at selskabet havde forsyningspligt  i henhold til miljøbeskyttel-seslovens § 32b, stk. 1 ind til de nye matrikler, således at anlægget så at sige var udført ”for” selskabet, eller om omdannelsen og dermed spildevandsanlægget på ejendommen måtte være ejendomsudviklerens eget problem, idet spildevandsselskabets forsyningspligt var opfyldt allerede ved grundgrænsen til den ”oprindelige” ejendom. 

Byretten mente det sidste og fandt, at forsyningspligten blev opfyldt, da spildevandsselskabet første gang førte stik frem til matrikelgrænsen af den tidligere erhvervsejendom, og der blev betalt tilslutningsbidrag. Landsretten fandt omvendt - ud fra en fortolkning af miljøbeskyttelseslovens § 32b, stk. 1, - at forsyningspligten består og derfor også gælder i de tilfælde, hvor en allerede tilsluttet ejendom opdeles i flere nye ejendomme.

Højesterets afgørelse bygger videre på landsrettens begrundelse og slår fast, at spildevandsselskabets forsyningspligt gælder de ejendomme, der er beliggende inden for selskabets eksisterende og planlagte kloakeringsområde, og at forsyningspligten ikke er afhængig af, om der kan opkræves tilslutningsbidrag.

Højesterets afgørelse vil, ud over at have betydning for den konkrete sag, også have meget stor økonomisk betydning for alle spildevandsselskaber i Danmark og for de bygherrer, der udvikler projekter for omdannelse af allerede tilsluttede ejendomme.

Afgrænsningen af spildevandsselskabernes forsyningspligt har således den betydning, at udgifterne til nye kloakanlæg, fx i forbindelse med omdannelse af en allerede spildevandstilsluttet erhvervsejendom til to eller flere boligejendomme, skal afholdes af spildevandsforsyningsselskabet og ikke af bygherren.

Der er ikke med afgørelsen taget stilling til metoden for beregningen af eller selve størrelsen af vederlaget for spildevandsanlægget. Dette skal afgøres i byretten, hvis parterne ikke kan opnå enighed herom. Derfor er afgørelsen truffet i form af en kendelse, idet sagen er hjemvist til byretten med henblik på afklaring af disse spørgsmål.

Bech-Bruuns anbefalinger
Bech-Bruun er bekendt med, at en række spildevandsselskaber, forud for Højesterets afgørelse, har været af den opfattelse, at forsyningspligten ikke gælder i de tilfælde, hvor en allerede tilsluttet erhvervsejendom omdannes og udstykkes til boligejendomme.

For ejendomsudviklerne har det haft den konsekvens, at spildevandsselskabet kun har fremført stik til de udstykkede boligejendomme mod vederlag eller har nægtet at yde ejendomsudvikleren refusion af de afholdte omkostninger til etablering af spildevandsanlægget i forbindelse med en efterfølgende overtagelse.

Ejendomsudviklerne vil derfor efter omstændighederne nu have krav på tilbagesøgning af det eventuelle vederlag, som er betalt til spildevandsselskabet for udførelse af kloakanlægget eller krav på refusion af de afholdte omkostninger til etablering af anlægget, forudsat kravet fx ikke er forældet. 

På den baggrund anbefaler vi, at ejendomsudviklere og bygherrer hurtigst muligt analyserer Højesterets afgørelse og på den baggrund vurderer, om omkostningerne til etablering af spildevandsanlægget rettelig skulle være afholdt af det pågældende spildevandsselskab.

Vi bistår naturligvis gerne i enhver henseende med spørgsmål i den forbindelse.

Højesterets afgørelse kan tilgås her.