Sø- og Handelsretten har for nylig afsagt en kendelse om midlertidigt forbud mod udbetaling i henhold til en anfordringsgaranti udstedt af en bank.

Kort om sagen
I april 2019 indgik A og B aftale om, at A skulle levere fire robotter til B. Aftalen udgjorde en udviklingsaftale, og undervejs ændrede B’s ønsker sig til robotternes funktioner. Som følge heraf indgik parterne i juni 2021 en tillægsaftale til den oprindelige aftale, hvori det blev aftalt, at A skulle opfylde en række såkaldte ”åbne punkter”, hvortil der skulle udstedes en anfordringsgaranti. Af garantien fremgik, at garantien udløb den 31. oktober 2021.

Torsdag den 28. oktober 2021 kaldte B anfordringsgarantien ved meddelelse til bank C. Da A blev underrettet, tog A kontakt til Bech-Bruun med henblik på indgivelse af en forbudsbegæring hurtigst muligt.

De internationale regler om anfordringsgarantier er strikse, og en garantistiller kan kun rent undtagelsesvist undlade at udbetale en stillet anfordringsgaranti, og det i de tilfælde der er i overensstemmelse med betingelserne i United Nations Convention on dependent Guarantees and Stand-By Letters of Credit.

Forbudsbegæringen blev anlagt af Bech-Bruun den 2. november 2021, og retten blev sat den 3. november 2021.

Retten bemærkede også indledningsvist, at banker i henhold til reglerne om anfordringsgarantier har en meget vidtgående pligt til at foretage udbetaling, når der fremsættes anmodning, men i kendelsen fandt retten, at der var dokumenteret en så betydelig usikkerhed om begrundelsen for anmodningen for udbetalingen i henhold til anfordringsgarantien, at forbudsbetingelserne i retsplejelovens § 413 var opfyldt.

Bech-Bruuns kommentarer
Sø- og Handelsretten bemærkede som nævnt i kendelsen, at banker i henhold til reglerne om anfordringsgarantier har en meget vidtgående pligt til at foretage udbetaling, når der fremsættes anmodning herom. Det er således ikke nemt at komme igennem med et forbud mod udbetaling under en anfordringsgaranti. Sø- og Handelsrettens kendelse er dog et illustrativt eksempel på, at det under visse omstændigheder er muligt at opnå forbud mod udbetaling under en anfordringsgaranti, samt at det er muligt at få gennemført en hastesag, når forholdene nødvendiggør dette, hvilket ofte er tilfældet, da den part, der har anmodet banken om at stille garantien til modtageren af garantien ofte ikke informeres, før garantien er kaldt, og udbetaling umiddelbart forestående.

Det er i øvrigt anden gang på kort tid, at Bech-Bruun har fået medhold i en forbudssag mod udbetaling i henhold til en anfordringsgaranti.