Afskedigelsesnævnet har i en sag taget stilling til, hvorvidt en arbejdsgiver, med den såkaldte testlov i hånden, var berettiget til at bortvise en medarbejder, som afviste at efterkomme arbejdsgiverens pålæg om at lade sig teste for Covid-19.

Sagen kort
Sagen vedrørte A, som var ansat som ejendomsfunktionær. Som følge af Covid-19 og anbefalingerne fra myndighederne pålagde arbejdsgiveren i denne sag samtlige ansatte, som via deres arbejdsfunktioner havde fysisk fremmøde på arbejdspladsen, at fremvise en Covid-19 test én gang ugentligt.

A meddelte umiddelbart efter modtagelsen af pålægget sin nærmeste leder, at han ikke ville lade sig teste. A modtog i den forbindelse et skriftlig pålæg om at lade sig teste samt en beskrivelse af konsekvenserne ved fortsat at nægte at efterkomme pålægget.

A afviste fortsat og modtog herefter en bortvisning begrundet i den manglende efterlevelse af pålægget, hvilket blev betragtet som en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

A og A’s fagforening klagede over bortvisningen og indbragte sagen for Afskedigelsesnævnet, hvor de krævede erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden.

Testloven
Loven om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for Covid-19 (testloven) indeholder bestemmelser, som giver arbejdsgiver adgang til at pålægge sine ansatte at lade sig teste og herefter at dele sit testresultat med arbejdsgiver.

Loven indeholder herudover bestemmelser om arbejdsgivers mulighed for ansættelsesretligt at sanktionere en medarbejder, der ikke efterkommer et sådant pålæg.

Det er et krav, at medarbejderen skriftligt er blevet oplyst, at manglende efterlevelse af pålægget kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser.

I denne sag havde arbejdsgiveren i det skriftlige pålæg meddelt, at det kunne ”..få ansættelsesretlige konsekvenser i form af en opsigelse eller en bortvisning”. 

Opmandens begrundelse
Opmanden fastslog indledningsvist, at der med hjemmel i loven er adgang for en arbejdsgiver til at kræve, at medarbejdere lader sig teste og herefter deler testresultatet med arbejdsgiver.

I forlængelse heraf anførte opmanden, at A’s undladelse af at efterkomme pålægget om at lade sig teste havde karakter af en lydighedsnægtelse, som efter det anførte måtte betegnes som klar og utvetydig.

I den forbindelse henviste opmanden til, at:
Som følge af den manglende testning for covid-19 kunne A ikke anvendes til de dele af arbejdet, der indebar fysisk kontakt til andre, herunder til kolleger, beboere og håndværkere.

Herudover slog opmanden fast, at en bortvisning i det konkrete tilfælde ikke var udtryk for en uproportional reaktion på lydighedsnægtelsen.

Det forhold, at virksomheden ikke havde forsøgt at omorganisere arbejdet med henblik på så vidt muligt at beskæftige A udelukkende med opgaver, der ikke indebar fysisk kontakt til andre, kunne ifølge opmanden ikke føre til en anden bedømmelse. 

Bortvisningen kunne dermed ikke anses som uberettiget, og virksomheden blev frifundet.

 

Bech-Bruuns bemærkninger
Sagen adskiller sig ved, at adgangen til at bortvise medarbejderen i den konkrete sag, baserede sig på arbejdsgiverens adgang til at pålægge medarbejdere at lade sig teste, jf. testloven.

Testloven udløb den 1. november 2021, men Folketinget har i dag vedtaget loven på ny.