En ubetinget fængselsdom til lejers ikke-hjemmeboende søn medførte, at udlejer havde været berettiget til at ophæve et alment lejemål, selvom gerningen, som lejers søn var dømt for, var begået forud for lovens ikrafttræden.

Udlejer af en almen bolig fik i Østre Landsret medhold i, at udlejers ophævelse af lejemålet efter Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, var berettiget, idet lejers søn, der ikke boede i lejemålet, men som ofte kom i forældrenes hjem, var blevet idømt to et halvt års ubetinget fængsel for ulovlig våbenbesiddelse i den bebyggelse, hvor forældrene boede, og hvor lejers søn også tidligere havde boet.

Episoden, som lejers søn blev dømt for, fandt sted den 7. oktober 2018, mens Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, trådte i kraft den 1. december 2018.

På trods heraf fandt Såvel Boligretten som Østre Landsret, at ophævelsen var berettiget, da dommen i straffesagen var afsagt efter ikrafttrædelsen af Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, også selvom den begåede kriminalitet var sket forud for bestemmelsens ikrafttræden.   

Dommen er optrykt i Tidsskrift for Bygge- og Boligret (T:BB 2021.754 Ø). 

Kommentar
Som det fremgår af ovenstående, er den nye regel i Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, er vidtgående, og dommen giver anledning til en række overvejelser og retssikkerhedsmæssige spørgsmål i relation til blandt andet lovgivning med tilbagevirkende kraft, som dog går udover rammerne for nærværende nyhed.

Lejer har efter det oplyste ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke dommen til Højesteret, hvilket sagen afventer.