Regeringen (S) og et flertal af Folketingets partier har indgået en aftale, der sætter punktum for den danske olie- og gasproduktion i Nordsøen fra 2050. Dette skal bidrage til at sikre Danmarks position som et af de førende lande inden for den grønne omstilling.

I tillæg til et stop for olie- og gasproduktionen, indeholder Nordsøaftalen en række tiltag vedrørende udøvelsen af olie- og gasaktiviteter i Nordsøen indtil 2050 samt planer for fremtidig udnyttelse af eksisterende anlæg. Aftalen lægger op til en ændring af undergrundsloven, som vil sikre den fornødne hjemmel til de tiltag, som er blevet introduceret med aftalen.

Olie- og gasproduktionen stopper i 2050
Et stop for olie- og gasproduktion indebærer bl.a., at de eksisterende kulbrintetilladelser får en udløbsdato, der hedder den 31. december 2050. Udløbsdatoen indebærer, at der ikke vil være mulighed for at udnytte tilladelserne efter denne dato. Aftaleparterne lægger dog op til, at der skal tilføjes en hjemmel i undergrundsloven til at indgå frivillige aftaler om ændring af eksisterende tilladelser med de olieselskaber, der har haft en berettiget forventning om at kunne fortsætte deres virksomhed efter 2050.

Aftaleparterne lægger desuden op til, at der ikke vil blive meddelt nye tilladelser inden 2050. Dette indebærer, at den 8. udbudsrunde aflyses. Samtidigt nedlægges det nuværende åben dør-området i Nordsøen, som dækker over et område på 23.380 km2 mellem den jyske vestkyst og udbudsrundeområdet. Der er dog med aftalen givet mulighed for, at der kan ansøges om nye efterforsknings- og indvindingstilladelser frem til 2050 efter hhv. minirunde og naboblokprocedurerne. Formålet med dette er at skabe et så stabilt grundlag for de aktiviteter og investeringer, der vil være i de kommende år frem til slutdatoen. Parterne er samtidigt enige om, at slutdatoen ikke skal fremrykkes, og derved er det slut med olie- og gasproduktion i Danmark fra 2051. 

Fokus på grøn energi og CO2-reduktioner
Aftaleparterne ønsker at sætte yderligere fokus på den grønne omstilling, bl.a. ved, at det nuværende åben dør-område anvendes til udnyttelse af andre energiformer, herunder primært havvind. Regeringen og aftaleparterne blev i Klimaaftalen for energi og industri fra juni 2020 enige om, at der skal etableres en energiø i dette område. På denne baggrund har Klima-, Energi- og Forsyningsministeren pålagt Energinet at påbegynde forundersøgelser i Nordsøen, som skal afdække de miljømæssige og fysiske forhold for etableringen. Energiøen, som bliver verdens første, er et storskala havvindmølleprojekt, som skal levere grøn strøm til Danmark og Europa samt producere strøm til produktion af brint og grønne brændstoffer til den tunge transportindustri.

I forbindelse med udfasningen af olie- og gasaktiviteter og det øgede fokus på den grønne omstilling, skal havnen i Esbjerg også udvikles til at gå fra at være et knudepunkt for kulbrinteproduktionen til storskala havvind, herunder i forbindelse med etableringen af en energiø i Nordsøen. Til dette formål er der afsat 90 mio. kr. i 2025. Der skal desuden etableres et Vækstteam for Sydjylland, som skal afsøge yderligere muligheder for investere yderligere i området for at promovere vækst og beskæftigelse i hele regionen.

Derudover lægger Klimaaftalen for energi og industri op til, at der skal investeres i CCS-projekter, det vil sige projekter, der muliggør opsamling og lagring af CO2 i den danske undergrund. Læs Bech-Bruuns’ tidligere artikler om CCS og om Klimaaftalen for energi og industri. I Nordsøaftalen sættes CCS endnu en gang i fokus, når aftaleparterne foreslår at afsætte 100 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til at støtte udviklings- og demonstrationsprojekter for lagring af CO2 i tidligere reservoirer i Nordsøen. Forslaget indgår som en del af forhandlingerne om udmøntning af reserve til håndtering af udfordringer i lyset af Covid-19 mv. samt visse EU-midler, hvor aftaleparterne med aftalen forpligter sig for at stemme ja til at afsætte midlerne. Baggrunden her for er et ønske om at fremme lagring af CO2 i Nordsøen allerede fra 2025 i stedet for 2030 og derefter, som der oprindeligt er lagt op til i Klimaaftalen.


Boreplatform Bech-Bruun

Elektrificering af eksisterende produktionsanlæg
Udover at fastsætte en slutdato for olie- og gasproduktion, vil aftaleparterne desuden igangsætte et samarbejde med olie- og gasbranchen om at elektrificere eksisterende anlæg med henblik på at reducere CO2-udledninger så hurtigt som muligt. Klimapartnerskabet for energi og forsyning og Klimarådet har vurderet, at det er muligt at reducere CO2-udledningerne fra offshore olie- og gasbranchen med 0,6 mio. ton. Aftaleparterne har ved aftalen blevet enige om at afsætte 4,9 mio. kr. til udarbejdelse af en analyse om mulighederne for elektrificering, og resultatet skal danne grundlag for fortsatte drøftelser og initiativer mellem aftaleparterne.

Nordsøaftalen 
Nordsøaftalen er indgået som et delvist forlig, hvor der er enighed om slutdatoen, idet ændring heraf kræver enighed bland aftalens parter. De resterende elementer i aftalen har karakter af stemmeaftale, idet aftaleparterne forpligter sig til at stemme for de lovændringer, der bidrager til opfyldelsen af aftalen.

Med Nordsøaftalen står Danmark inde for et omvæltende skift mellem to brancher. Sammen med bl.a. udviklingen af energiøer og gennemførelsen af initiativerne i Klimaaftalen for industri og energi, er Nordsøaftalen med til at fremme den grønne udvikling i Danmark og samtidigt bidrage til, at på et globalt plan nedbringe CO2-udledninger og vise vejen for et globalt grønt lederskab.

Hos Bech-Bruun har vi stor erfaring inden for rådgivning af olie- og gassektoren, hvor vi bl.a. bistår med løsning af juridiske problemstillinger i forbindelse med afvikling af større offshore-anlæg. Desuden bistår vi vores klienter med CCS-projekter og rådgivning i storskala havvindprojekter. Har din virksomhed brug for bistand, står vores specialistteam inden for energi og forsyning klar til at hjælpe.