Bech-Bruun samarbejde
Photo of Anne Mette Seest Anne Mette Seest Specialistadvokat 72273573

Et forsikringsselskab havde anerkendt erstatningsansvaret, men ikke erstatningens størrelse, og den skadelidte var derfor ikke indtrådt i forsikringstagerens ret mod forsikringsselskabet jf. forsikringsaftalelovens § 95, stk. 1. Forsikringsselskabet var derfor ikke rette sagsøgte og blev frifundet.

Sagens baggrund
A kom i 2014 til skade i en forretning tilhørende B. A`s advokat anmodede B om at anerkende erstatningspligten for ulykken og meddelte samtidig, at det ikke var muligt at opgøre erstatningskravet. 

B’s ansvarsforsikringsselskab, C, meddelte A’s advokat, at de på B’s vegne anerkendte erstatningspligten. 

Herefter blev der i de følgende år korresponderet mellem A’s advokat og C, men der kunne ikke opnås enighed om erstatningskravet. Årsagssammenhængen blev også bestridt. A anlagde derfor i 2019 sag mod C. C påstod frifindelse og anførte, at C ikke var rette sagsøgte. 

Spørgsmålet om rette sagsøgte blev udskilt til særskilt afgørelse. 

Byrettens resultat
Byretten frifandt C med henvisning til U.2013.3090H, hvor Højesteret fastslog, at betingelserne i § 95, stk. 1 ikke skal fraviges, selvom forsikringsselskabet er involveret i sagen forud for et sagsanlæg, ligesom der ikke er grundlag for at fravige betingelserne - udover de tilfælde, der er beskrevet i § 95, stk. 2.  Det kunne ikke føre til et andet resultat, at C ikke havde vejledt A om, at stævning ikke skulle udtages mod C, eller at C havde givet tilsagn om retshjælpsdækning til sagen.

Dommen blev anket til Vestre Landsret.

Landsrettens resultat   
Landsretten stadfæstede dommen og bemærkede indledningsvist, at C havde anerkendt erstatningsansvaret, men ikke erstatningskravets størrelse. Der var derfor ikke grundlag for, at A i medfør af forsikringsaftalelovens § 95, stk. 1, kunne rejse sag direkte mod C. Forsikringsselskabet var heller ikke ved sin ageren indtrådt som part i sagen eller i B`s retsstilling. Det kunne ikke tillægges betydning, at A's eventuelle krav mod C nu ville være forældet. 

Bech-Bruuns kommentar
Dommen viser, at de to betingelser i forsikringsaftalelovens § 95, stk. 1 – anerkendelse af erstatningspligten og af erstatningens størrelse – begge skal være opfyldt, før en skadelidt kan indtræde i kravet mod forsikringsselskabet. Uanset forsikringsselskabet korresponderer med den skadelidte, herunder på vegne af skadevolder, før sagens anlæg, er det stadig skadevolder, som er rette sagsøgte. Det forhold, at kravet mod skadevolderen måtte være forældet, og at den skadelidte potentielt har fortabt sin mulighed for at opnå erstatning, begrunder ikke, at betingelserne kan fraviges. 

  
Specialistadvokat Anne Mette Seest førte sagen for forsikringsselskabet i begge instanser.