Bech-Bruun samarbejde

I foråret 2017 trådte loven om reelle ejere i kraft. Loven medførte, at virksomheder fik pligt til at indhente, registrere og opbevare oplysninger om deres reelle ejere. Du kan læse mere om reglerne om reelle ejere i vores tidligere nyhedsbrev fra juni 2017.

I maj 2019 vedtog Folketinget en ny lov, som indfører yderligere pligter vedrørende reelle ejere, og som skærper flere af de eksisterende pligter. Formålet med de nye regler er at øge gennemsigtigheden i virksomhedernes ejerforhold. 

Den nye lov trådte i kraft den 10. januar 2020 og har ændret bl.a. selskabsloven, lov om erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde.

I det følgende fokuseres alene på ændringerne i selskabsloven.

1. De reelle ejeres oplysningspligt 
Efter de tidligere regler havde selskaber pligt til at indhente oplysninger om deres reelle ejere, men der gjaldt ingen pligt for de reelle ejere til at give oplysninger om deres ejerskab til selskaberne.

Derimod havde de legale ejere, dvs. fysiske og juridiske personer, der direkte rådede over stemmerettigheder eller kapitalandele i et selskab, pligt til at give meddelelse til et selskab, hvis de ejede betydelige kapitalposter i selskabet.

Med den nye lov pålægges alle juridiske og fysiske personer, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer et selskab, dvs. både de legale og de reelle ejere, pligt til at forsyne virksomheden med de oplysninger om deres ejerskab, der er nødvendige for, at selskabet kan identificere sine reelle ejere og deres rettigheder i selskabet. 

Oplysningspligten for de reelle ejere gælder dog kun, hvis selskabet har anmodet om de pågældende oplysninger. Dermed er der ikke noget krav om, at en reel ejer proaktivt uden en anmodning fra selskabet skal oplyse om sit reelle ejerskab, sådan som det er tilfældet for de legale ejere. 

Oplysningerne, som de reelle ejere skal give til selskabet, er om det reelle ejerskab og om den reelle ejers identitet (navn, CPR-nummer og adresse). Hvis en reel ejer ikke vil give selskabet de nødvendige oplysninger, kan ejeren straffes med bøde.

2. Pligt til årlig ajourføring og fremlæggelse af oplysninger om reelle ejere på det møde, hvor det centrale ledelsesorgan godkender årsrapporten
Som nævnt skulle selskaber førhen indhente, registrere og opbevare oplysninger om deres reelle ejere. Selskaber havde også pligt til løbende at kontrollere og opdatere oplysningerne. Det var tidligere en konkret vurdering, hvor ofte selskabet skulle kontrollere og opdatere oplysningerne, men ifølge bemærkningerne til selskabsloven skulle det som minimum ske én gang årligt.

De nye regler indfører en udtrykkelig pligt for selskaberne til mindst én gang årligt at undersøge, om oplysningerne om deres reelle ejere fortsat er korrekte, eller om der er sket ændringer i de registrerede oplysninger. For at sikre at den årlige kontrol og opdatering finder sted, skal resultaterne af den årlige undersøgelse fremover fremlægges på det møde, hvor selskabets centrale ledelsesorgan (det vil sige bestyrelsen, hvis en sådan er valgt, og ellers direktionen) godkender årsrapporten. Helt lavpraktisk kan dette punkt med fordel tilføjes ledelsens årshjul, hvis et sådant anvendes.

Der er ikke fastsat formelle krav til, hvordan resultatet skal fremlægges for det centrale ledelsesorgan. Hvis der ikke afholdes fysiske møder i det centrale ledelsesorgan, er det vores anbefaling, at ledelsen enten tilføjer resultatet af undersøgelsen som et ekstra orienteringspunkt til dagsordenen eller omtaler fremlæggelsen under et af de øvrige dagsordenspunkter fx under punktet for godkendelse af årsrapporten. Det er væsentligt, at resultaterne af den årlige undersøgelse bliver ført til referat.

Formålet med reglerne er at sikre, at der reelt sker en årlig kontrol af oplysningerne. Den årlige kontrol kan rent praktisk gennemføres ved fx at undersøge oplysninger om selskabet registreret på virk.dk, gennemgå ejerbøger for henholdsvis selskabet og dets direkte og indirekte ejere samt ved at bede selskabets reelle ejere bekræfte, at selskabets oplysninger om dem fortsat er korrekte.

Hvis selskabet ikke foretager en årlig kontrol og fremlægger resultatet på den ordinære generalforsamling, kan selskabet straffes med bøde.

3. Pligt til at oplyse om ejerforhold til personer og virksomheder, der udfører kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven
En række personer og virksomheder, fx banker, forsikringsselskaber og pensionskasser, er omfattet af reglerne om kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven. Reglerne indebærer, at disse virksomheder skal klarlægge ejer- og kontrolstrukturen i de af deres kunder, som er juridiske personer, samt have kendskab til kundens reelle ejere (kend din kunde-princippet).

Sådanne kunder havde før ingen lovbestemt pligt til at give oplysninger om deres ejerforhold til fx en bank i forbindelse med oprettelsen af en bankkonto, og det har således indtil nu været en forudsætning for at kunne gennemføre kundekendskabsprocedurer, at kunden, der ønsker at oprette en konto, af interesse har medvirket til at oplyse om dens ejer- og kontrolforhold.

Den nye lov gør op med dette og indfører en udtrykkelig pligt for selskaber til at oplyse om deres ejerforhold ved anmodning herom fra personer eller virksomheder, der udfører kundekendskabsprocedurer.

reelle_ejere_Bechbruun

4. Udvidet adgang til tvangsopløsning 
Erhvervsstyrelsen kunne tidligere anmode skifteretten om at tvangsopløse et kapitalselskab ved fx manglende indsendelse af årsrapport, manglende registrering af ledelse eller hjemsted eller af et selskabs reelle ejere. 

Med den nye lov indføres der en udvidet adgang til at tvangsopløse selskaber, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan sende et selskab til tvangsopløsning, hvis selskabet:

  • har foretaget en ukorrekt eller mangelfuld registrering af dets reelle ejere 
  • ikke har opbevaret oplysninger om dets reelle ejere i fem år efter det reelle ejerskabs ophør
  • ikke har opbevaret oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i fem år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget, eller
  • har opbevaret mangelfulde oplysninger om dets reelle ejere.

Der er fx tale om mangelfulde oplysninger, når et selskab ikke kan dokumentere, at selskabets reelle ejere er de personer, der er registreret som dets reelle ejere. Der er også tale om mangelfulde oplysninger, hvis det reelle ejerskab ikke er registreret korrekt, fx hvis selskabet kun har indhentet oplysninger om og registreret én reel ejer, men har flere reelle ejere, eller hvis oplysningerne om den eller de reelle ejere ikke er korrekte, fx hvis den reelle ejers navn eller adresse er forkert.  

Hvis et selskab ikke på Erhvervsstyrelsens anmodning berigtiger de registrerede/mangelfulde oplysninger, kan selskabet efter de nye regler i yderste konsekvens sendes til tvangsopløsning. 

Truslen om tvangsopløsning medfører, at selskaber skal tage lovens forpligtelser endog ganske alvorligt.

Mange selskaber skal formentlig oppe sig og forbedre sine interne procedurer omkring deres reelle ejerskab, så de sikrer, at de foretager en korrekt indsamling af oplysninger og dokumentation, laver en korrekt vurdering af disse og ikke mindst sørger for at opbevare oplysningerne i fem år og i en form, som er let at finde og udlevere til Erhvervsstyrelsen.

5. Hvordan kan du som selskab overholde de nye pligter?
Vores nære samarbejdspartner NewBanking Identity har udviklet et system, der kan hjælpe dig med at overholde de nye pligter, som trådte i kraft den 10. januar 2020. Bech-Bruun anvender selv NewBankings platform til indhentelse af KYC og persondata, og vi kan derfor varmt anbefale deres system.

Læs mere her.