Bech-Bruun samarbejde

Den danske energi- og forsyningssektor har allerede nedbragt sin CO2-udledning med 58 procent siden 1990. Klimapartnerskabet vurderer i sin nye rapport, at udledningen kan reduceres med mere end 95 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Det kræver dog massive investeringer.

I november 2019 nedsatte regeringen 13 klimapartnerskaber, der repræsenterer alle grene af dansk erhvervsliv. De skal komme med forslag til, hvordan Danmark kan realisere målet om at reducere landets samlede udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Klimapartnerskabet for energi og forsyning afleverede den 16. marts 2020 en rapport med sine anbefalinger til regeringen.

Rapporten fra klimapartnerskabet for energi og forsyning
I rapporten anslår Klimapartnerskabet, at udledningen inden for energi- og forsyningssektoren kan reduceres med op til 98 procent. I rapporten indgår seks forslag til tiltag, der kan sikre denne reduktion. Partnerskabet anbefaler et styrende mål om mindst 95 procent reduktion af udledningerne fra energi- og forsyningssektoren.

Hvis energi- og forsyningssektoren formår at reducere sin udledning med 98 procent, vil dette svare til ca. halvdelen af den reduktion af CO2-udledningen, som er nødvendig for at nå Danmarks mål om en 70 procentreduktion af drivhusgasudledningen i 2030.

Derudover foreslår Klimapartnerskabet, at den vedvarende energi i Danmark udbygges for at støtte op om en fuld grøn omstilling. Der lægges bl.a. op til, at der bygges flere havvindmølleparker, at elproduktionen fra landvind fordobles, og at elproduktionen fra solceller tidobles.

De seks hovedforslag til tiltag, der kan reducere CO2-udledningen med op til 98 procent, gennemgås kort i det følgende.

1. Kul skal udfases i kraftvarmeproduktionen
Den største reduktion af CO2-udledningen sikres ved at udfase kul fra kraftvarmeproduktionen. Kuludfasningen forudsætter, at både geotermisk energi og varmepumpeteknologi bliver modnet i tilstrækkelig grad til at kunne drives i en større skala, end der hidtil er forsøgt i Danmark.

Det er derudover de lokale forhold, der er afgørende for, hvilken alternativ produktionskapacitet der kan etableres. Eksempler på alternativ produktionskapacitet kan være udnyttelse af overskudsvarme fra fx industri, datacentre, kølehuse eller Power-to-X-anlæg. Afhængig af hvilken alternativ produktionskapacitet som installeres, vil fjernvarmenettene visse steder skulle omstilles til at integrere nye varmeproducenter.

For at muliggøre denne omstilling foreslår Klimapartnerskabet en moderniseret regulering, der bl.a. skal sikre, at varmeselskabet altid kan investere i det billigste og grønneste alternativ, og at levering fra geotermi, overskudsvarme og varmepumper kan ske kommercielt.

2. Naturgas og olie udfases i fjernvarmeproduktionen
I dag anvendes naturgas i fjernvarmeproduktionen overvejende på decentrale kraftvarmeværker. Klimapartnerskabet foreslår, at naturgasfyrede værker erstattes af kollektive varmepumper og solvarme. Dette vil hovedsageligt udgøre luft-til-vand-varmepumper, der i dag er en tilstrækkelig moden teknologi.

De kraftvarmeværker, der ikke erstattes med varmepumper eller solvarme, kan skifte til biogas eller investere i mindre elbatterier til lagring samt yderligere varmeproduktion med vedvarende teknologier.

Derudover anbefaler Klimapartnerskabet, at naturgasfyrede spids- og reservelastanlæg skifter til biogas eller erstattes af elpatroner. Dette skal kombineres med anvendelsen af varmelagre for at sikre driftsoptimering i forhold til elpriserne og kapaciteten i elnettet. 

skorstene

3. Naturgas og olie udfases i den individuelle opvarmning
Der findes i dag cirka 375.000 naturgasfyr og 80.000 oliefyr i Danmark, der anvendes til individuel opvarmning af husholdninger og erhverv.

Rapporten anbefaler, at 70 procent af alle naturgasfyr til individuel opvarmning erstattes med alternativ opvarmning, fx varmepumper eller fjernvarme, og at de resterende 30 procent naturgasfyr bruger grøn biogas i stedet for naturgas. Derudover vil ca. 95 procent af alle oliefyr skulle erstattes med alternativ opvarmning som fx varmepumper.

Partnerskabet foreslår, at der sættes økonomisk ind for at fremskynde udskiftningen. Blandt forslagene er en sænkelse af elafgift for varmepumper og et tilskud til afkobling af gasnettet.

4. Plast i affaldsenergi skal reduceres
Udledningen af CO2 fra affaldsforbrændingsanlæg stammer fortrinsvist fra afbrænding af plast. Klimapartnerskabet anbefaler derfor, at plast frasorteres og i stedet genbruges i større omfang. Plasten kan erstattes af mere miljøvenligt brændsel, så der fortsat kan produceres samme mængde energi.

Bedre frasortering skal ske via en yderligere sortering af plast fra øvrigt affald hos husholdninger og i virksomheder.

5. CO2 skal opfanges
Frasortering af plast vil ikke gøre affaldsforbrændingsanlæg CO2-neutrale, ligesom kraftvarmeværker, der forbrænder biomasse, ikke er CO2-neutrale. Derfor foreslås det, at der anvendes carbon capture-teknologier inden for energisektoren.

Teknologien sikrer, at CO2 fra forbrændingsanlæg opsamles og enten lagres i undergrunden (CCS) eller udnyttes som kulstofkilde til brug for bl.a. Power-to-X (CCU). Teknologien har længe være kendt, men den er endnu ikke tiltrækkelig moden til anvendelse i stor skala.

Bech-Bruun har for nyligt udgivet en anden artikel, der nærmere beskriver teknologien og de juridiske udfordringer, der følger med.

6. Olie- og naturgasproduktion i Nordsøen skal effektiviseres og elektrificeres
Nordsøproduktionen af olie og naturgas kræver en betydelig anvendelse af el. Denne el produceres i dag lokalt på de enkelte platforme af gasturbiner.

Rapporten lægger op til, at driften kan effektiviseres, ligesom der kan installeres havvindmøller tæt ved platformene. Dette vil gøre det muligt at drive platformene med vindenergi i stedet for naturgas.

Bech-Bruuns kommentarer
Følges forslagene i rapporten, vil det medføre en væsentlig omlægning af de energikilder, som benyttes i Danmark. Det vil derfor være nødvendigt at udvide og ændre infrastrukturen på energi- og forsyningsområdet.

Det vil i den forbindelse være nødvendigt at ændre reguleringen af forsynings- og energisektoren, herunder regler for etablering og ændring af anlæg. Nogle af tiltagene vil dog allerede i dag i et vist omfang kunne gennemføres inden for gældende lovgivning.

Bech-Bruun har nogle af landets førende jurister, der er specialiserede i reguleringen og de økonomiske vilkår inden for energi- og forsyningssektoren.

Vi har igennem mange år bistået vores klienter med juridisk rådgivning i forbindelse med projekter om etablering eller ændring af kraft(varme)værker, solcelleanlæg, vindmøller, mv. Vi kan blandt andet bistå med myndighedsgodkendelser, finansierings- og selskabsretlige aspekter, kontrakter samt eventuelle tvister. Kontakt os for at høre nærmere om Klimapartnerskabets tiltag og, hvordan vi kan bistå jer i forbindelse med energi- og forsyningsprojekter.