Bech-Bruun samarbejde

Regeringen har offentliggjort en politisk aftale om en klimaplan for energi og industri, som blev forhandlet på plads med et bredt flertal af folketingets partier. Formålet med aftalen er at sikre en ambitiøs omstilling af industrien, samtidig med at man åbner op for Danmark som globalt foregangsland inden for den grønne omstilling.

Med klimaaftalen afsættes 22,5 mia. kr. til en række initiativer indenfor energi- og forsyningssektoren, der skal sætte Danmark forrest i kampen mod klimaforandringerne. Med afsæt i den nye klimalov, indeholder klimaplanen 15 initiativer, der konkret skal bidrage til at opfylde målet om en 70 procent reduktion af Danmarks CO2-udledning i forhold til 1990.

Alle initiativer skal udmøntes i den kommende tid med konkrete lovgivningstiltag. Vi har i denne artikel valgt at fokusere på klimaplanens konkrete tiltag i relation til investeringer i PtX CO2-fangst, grøn fjernvarme og fjernelsen af identitetskravet, der giver bedre muligheder for virksomheder og kommuner til at investere i solceller til egenproduktion.

Investeringer i PtX og CO2-fangst (CCS)
Et af de store fokusområder i klimaplanen er massive investeringer til forskning indenfor PtX og CO2-fangst (”Carbon Capture and Storage”). Teknologierne giver mulighed for at mindske CO2-udslip i sektorer, der ellers har haft store udfordringer med dette. Lagring af CO2 i undergrunden kan desuden bidrage til negative udledninger indenfor visse områder.

Der er flere eksempler på pilotprojekter indenfor CO2-fangst både globalt og i Danmark, hvor bl.a. Aalborg Portland lancerede et udviklingsprojekt som led i et EU-samarbejde allerede i 2009. Udfordringen med projekterne har imidlertid været, at det har været en meget dyr investering uden direkte udsigter til afkast. Desuden har det indtil nu ikke været muligt at få tildelt en licens til lagring af COi undergrunden. Klimaaftalen lægger nu op til, at der fremover skal være mulighed for lagring af COi Danmark samt transport mellem landegrænser, forudsat at det kan foregå på en forsvarlig og sikker måde. 

Muligheden for, at for eksempel kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg kan etablere fuldskala Carbon Capture-anlæg, er i dag begrænset af reglerne i elforsyningsloven, der alene giver mulighed for etablering af udviklingsprojekter. Salg af den opsamlede CO2 vil udgøre kommerciel virksomhed, som der ikke er hjemmel til i elforsyningsloven for kommunale virksomheder. Herudover indeholder varmeforsyningsloven begrænsninger i forhold til indregning af udgifterne til CO2-opsamlingen i varmepriserne hos forbrugerne, hvis aktiviteten ikke har en naturlig sammenhæng med varmeforretningen. 

Den manglende hjemmel, til at kommunale affaldsforbrændingsanlæg kan etablere fuld skala Carbon Capture-anlæg, udgør en hindring for den potentielle udbredelse af projekter til opsamling af CO2, og der vil derfor være behov for at indsætte en hjemmel i el- og varmeforsyningslovene for at opnå de ønskede CO2-reduktioner baseret på Carbon Capture med bidrag fra de kommunale forsyningsvirksomheder. 

I klimaaftalen er det partiernes forhåbning, at der skabes et økonomisk incitament til at forske i de grønne teknologier. Der er afsat lidt over 3 mio. kr. fra 2024 til at etablere en teknologineutral og markedsbaseret pulje til at fremme teknologier, der kan opsamle, transportere og lagre CO2. Støtten skal løbe i 20 år.  

Flere projekter forventes dog igangsat før 2024 med midler fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der for nylig har tildelt 308 mio. kr. til bl.a. forskningsprojekter indenfor CO2-fangst og PtX.

skorstene

Identitetskravet for solceller fjernes
Det fremgår af klimaplanen, at parterne er enige om at ændre identitetskravet for egetforbrug af el fra vedvarende energi.

Identitetskravet i nettoafregningsbekendtgørelsen indebærer, at der skal være juridisk sammenfald mellem ejeren af et solcelleanlæg og aftageren af strømmen for at få mulighed for at nettoafregne, dvs. aftage egenproduceret strøm uden at pålægges moms og afgifter.

Kravet om identitet har derfor givet anledning til en række problemstillinger særligt hos kommuner, der har ønsket at opstille solceller for at bidrage til den grønne omstilling. Kommuner kan således ikke selv eje elproducerende anlæg, herunder solcelleanlæg, som en del af den kommunale forvaltning, men er underlagt krav om, at ejerskabet skal ske i et selskab med begrænset ansvar. Dermed er der ikke juridisk identitet mellem kommunen og ejeren af solcelleanlægget, selvom anlægget er placeret på taget af kommunens bygninger. Kommunerne har derfor i vidt omfang været afskåret fra at opnå fordelene ved at nettoafregne strøm fra solcelleanlæg på kommunens bygninger.  

Det fremgår ikke af klimaplanen, hvordan kravet om identitet forventes at blive fjernet, men det er på baggrund af ovenstående nærliggende at antage, at det vil indebære en mulighed for kommunerne at aftage strøm fra et selskab, der er 100 procent ejet af den samme juridiske person. Derved vil kommunerne stadig kunne overholde reglerne i elforsyningsloven samtidigt med, at de får mulighed for at aftage strøm fra solcelleanlæg. 

Fjernelse af identitetskravet vil endvidere indebære et større incitament for anvendelsen af vedvarende energi i erhvervslivet. Selvom det selskabsretlige udskillelseskrav i elforsyningsloven ikke har påvirket private virksomheder i samme omfang som kommuner, må det antages at give mulighed for, at virksomheder kan opstille og producere elektricitet fra solcelleanlæg indenfor nettoafregningsordningen, selvom aftager og anlæg er placeret på forskellige matrikler.

Omstilling til mere grøn fjernvarme
Fjernvarme skal spille en afgørende rolle i fremtidens forsyningssektor. Et af de store fokuspunkter i klimaplanen for energi og industri er derfor udfasning af anvendelsen af naturgas til opvarmning af danske husstande og bygninger. Med klimaplanen ønsker partierne således at understøtte, at husholdninger såvel som erhvervslivet får billigere adgang til fjernvarme.

Det foreslås derfor som noget nyt, at bl.a. brændselsbindingen til naturgas og kraftvarmekravet ophæves for fjernvarmeproducenterne, og at der skal en ny model til for regulering af fjernvarmesektoren, som vil indebære en mere omkostningseffektiv og derved klimavenlig omstilling af industrien. Herudover skal der analyseres, hvilke konsekvenser et forbud mod olie og naturgas til fjernvarmeproduktion kan forventes at have. Partierne foreslår bl.a., at dette skal ske ved at give tilskud til konverteringer til grønne løsninger.

Klimaplanen indebærer konkret, at der afsættes 290 mio. kr. til udfasning af olie- og gasfyr, 3,9 mia. kr. til en pulje til afkobling fra naturgasnettet og til udrulning af fjernvarme samt 39 mio. kr. til forbruger- og forsyningssikkerhed. Herudover er partierne enige om, at der skal afsættes yderligere 2 mio. årligt i 2021 og 2022 til at kortlægge kommunale og regionale bygningers olie- og gasfyr.

På nuværende tidspunkt er det ikke klart, om klimaplanens tilskud til konverteringsprojektet vil blive udmøntet i form af et statsligt tilskud til brug for udbetaling af kompensationen, eller om der vil ske ændringer af nuværende lovgivning i form af en lempelse af kompensationsudbetalingen, så kompensationen nedsættes eller bortfalder helt.

Uanset hvilken model der vælges, vil et tilskud til konverteringen indebære, at det bliver lettere og billigere adgang for fjernvarmeselskaber til at konvertere geografiske områder, der på nuværende tidspunkt forsynes med naturgas til fjernvarme.

I tillæg til ovenstående indebærer aftalen også, at der sker en justering af samfundsøkonomikravet for at sikre, at lovgivningen ikke hindrer konverteringer af naturgasområder til fjernvarmeområdet unødvendigt. Dette indebærer, at fjernvarmeprojekter fremover vil kunne godkendes uden en sammenligning med fossile brændsler. Aftagepligten til fjernvarme skal herudover justeres, hvilket vil øge muligheden for udnyttelse af overskudsvarme og egen VE-produktion.

Bech-Bruun har stort fokus på den netop vedtagede klimalov og de klimaplaner, der får væsentlig indflydelse på de sektorer, der står for en del af den samlede CO2-udledning. Vi følger nøje udviklingen af klimaplanen for energisektoren og industrien, og den indvirkning det vil få på kommuner og erhvervslivet. 

Hos Bech-Bruun yder vi højt specialiseret rådgivning af energi- og forsyningssektoren. Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information.