Bech-Bruun samarbejde

EU-Domstolen har med en ny dom, C-485/18, konkluderet, at EU-reglerne om oprindelsesmærkning af fødevarer ikke er til hinder for supplerende nationale krav om mærkning af oprindelsesland og herkomststed.

Det franske selskab Groupe Lactalis lagde i 2016 sag an mod de franske myndigheder på baggrund af et fransk dekret om oprindelsesangivelse for mælk samt mælk og kød anvendt som ingrediens. Ifølge dekretet, skal mælk, og mælk anvendt som ingrediens i færdigpakkede fødevarer, mærkes med oprindelseslandet. Group Lactalis mente, at reglerne om oprindelsesmærkning af mælk og mælk anvendt som ingrediens er harmoniseret med forordning (EU) 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne, og at dekretet derfor er i strid med forordningen. 

Ifølge forordningen er angivelse af oprindelsesland eller herkomststed obligatorisk, når undladelsen kan vildlede forbrugeren om varens egentlige oprindelsesland eller herkomststed, fx når etiketten antyder en anden oprindelse.  Groupe Lactalis’ påstand var, at denne EU-regel harmoniserer, og dermed gør udtømmende op med kravene for mærkning af mælk og mælk som ingrediens. 

hylder-varer-supermarked-bech-bruun

Afgørelsen
EU-Domstolen fastslår, at lovgivningen specifikt harmoniserer kravet til oprindelsesmærkning i de tilfælde, hvor der er risiko for vildledning. Domstolen fastslår dog yderligere, at reglerne ikke hindrer, at medlemsstaterne vedtager supplerende obligatoriske krav om oprindelsesmærkning af angivne fødevarer, fx mælk, for andre situationer. Der gælder dog visse betingelser for vedtagelse af supplerende regler. 

Det kræves grundlæggende, at medlemsstaternes nationale regler er begrundet i et særligt beskyttelsesmæssigt hensyn, fx beskyttelse af folkesundheden eller beskyttelse af forbrugerne. Desuden er det et krav, at der i) er en dokumenteret forbindelse mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller herkomst, og ii) at de fleste forbrugere tillægger oplysningen om oprindelse eller herkomst stor værdi.

I afgørelsen bidrager Domstolen til medlemsstaternes fortolkning, når det skal vurderes, om de nævnte betingelser for supplerende regler er opfyldt. I dommen fastslås det, at kravene om i) en dokumenteret forbindelse, og ii) forbrugernes opfattelse er opstillet efterfølgende hinanden, og kravene er derfor accessoriske. Det betyder, at der først og under alle omstændigheder skal foreligge en dokumenteret forbindelse mellem visse af de pågældende fødevarers kvaliteter i et givent tilfælde og deres oprindelse eller herkomst, og derefter og kun, når en sådan forbindelse er fastslået, skal det være dokumenteret, at de fleste forbrugere tillægger en sådan oplysning stor værdi. 

Bech-Bruuns kommentarer  
I lyset af, at en række EU-medlemsstater har implementeret nationale krav til oprindelsesmærkning af fødevarer, har denne dom været længe ventet for netop at afklare, om landene kan opretholde lokale krav i lyset af EU-mærkningsreglerne om oprindelse. 

Det er værd at bemærke, at dommen markerer begrænsningerne for nationale regler og bidrager til en særlig anvendelse af de kriterier, der skal medvirke til fortsat harmonisering på området.

Læs EU-Domstolens pressemeddelelse her (engelsk). 

Læs EU-Domstolens afgørelse her (dansk).