Bech-Bruun samarbejde

Justitsministeriet har den 23. oktober 2020 udstedt en fælles vejledning om whistleblowerordninger på statens område. Regeringen besluttede tidligere på året, at der på statens område skulle være etableret whistleblowerordninger senest den 1. november 2020. Vejledningen indeholder derfor krav og anbefalinger til de statslige whistleblowerordninger.

Det fremhæves i vejledningen, at whistleblowerordninger på statens område, der er et supplement til den daglige kommunikation på arbejdspladsen, har til formål at øge mulighederne for:

  • at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold i myndighederne uden at frygte negative konsekvenser
  • at beskytte personer, som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen
  • at opdage fejl og forsømmelser, så niveauet i myndighedernes ydelser kan højnes. 

Hvem er omfattet af kravet om etablering af whistleblowerordning på statens område?
Ifølge vejledningen omfattes alle departementer og underliggende myndigheder, som et departement har instruktionsbeføjelse over for, med 50 eller flere beskæftigede (opgjort efter årsværk). 

Der kan etableres en samlet whistleblowerordning for eksempelvis et departement og en eller flere underliggende myndigheder. 

Andre myndigheder, herunder selvejende institutioner, er ikke forpligtede til at etablere en whistleblowerordning på nuværende tidspunkt, men kan naturligvis beslutte sig for det alligevel. 

Krav til ordningen

Overvejelser om, hvordan ordningen skal etableres
Der stilles ikke krav til, hvordan ordningen etableres, herunder til fx den tekniske løsning, der anvendes. Muligheden for at indberette oplysningerne anonymt, vil dog afhænge af udformningen af den enkelte whistleblowerordning. Hvis ordningen er indrettet som en webbaseret løsning, kan det betyde, at der bliver mulighed for at kommunikere anonymt med myndigheden, så myndigheden fx kan stille supplerende spørgsmål til whistlebloweren uden at kende identiteten på den pågældende. Det bemærkes, at efter omstændighederne kan de gældende aktindsigtsregler føre til, at der kan være adgang til aktindsigt i navnet på whistlebloweren, hvis indberetningen ikke er indgivet anonymt. 

Hvem kan indberette?
Whistleblowerordningerne skal kunne anvendes af personer, der er ansat hos den pågældende myndighed, som har været ansat, eller som endnu ikke er tiltrådt en ansættelse, men hvor der har været en ansættelsesesproces eller førkontraktuelle forhandlinger. 

Herudover skal ordningerne kunne anvendes af samarbejdspartnere, som myndighederne har et mere kontinuerligt eller formaliseret samarbejde med.

Hvilke oplysninger er omfattet?
Der vil i hvert tilfælde skulle foretages en konkret vurdering i den enkelte myndighed, om de indberettede oplysninger vedrører så alvorlige forhold, at de vil være omfattet af whistleblowerordningen. Forhold omfattet af en whistleblowerordning i almindelighed vil omfatte oplysninger, hvor der er viden eller begrundet mistanke om:

  • strafbare forhold
  • grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, fx forvaltningsloven eller offentlighedsloven
  • grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper
  • grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige, interne retningslinjer
  • grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen
  • seksuel chikane
  • bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Hvordan behandles indberetningerne?
Det fremgår af vejledningen, at der for hver whistleblowerordning skal etableres en enhed, som modtager og behandler indberetningen. Når den enkelte whistleblowerenhed har modtaget en indberetning, bør en kvittering for modtagelsen sendes til indberetteren. Det kan være hensigtsmæssigt at fastsætte en intern frist herfor på fx syv dage. Reglerne om oplysningspligt i den databeskyttelsesretlige lovgivning vil forsat skulle iagttages. Hvis henvendelsen efter whistleblowerenhedens opfattelse falder inden for ordningen, iværksætter enheden en nærmere undersøgelse af forholdet. 

Hvis en indberetning vedrører en styrelsesdirektør, vil indberetning blive behandlet i departementets direktion. Vedrører indberetningen et direktionsmedlem, herunder for et departements vedkommende departementschefen, vil indberetningen blive behandlet i direktionen uden det pågældende direktionsmedlems tilstedeværelse. I tilfælde hvor en myndighed udover en direktion også har en bestyrelse, vil det kunne besluttes, at indberetningen vedrører et direktionsmedlem, og derfor skal behandles i bestyrelsen.

Whistleblowerenheden vil skulle etablere slettepolitikker, så det sikres, at personoplysninger, der er indberettet til whistleblowerordningen, ikke opbevares længere end nødvendigt. Hvis der på baggrund af de indsamlede oplysninger gennemføres en disciplinær sanktion over for den ansatte, eller der i øvrigt foreligger grunde til, at det er sagligt og nødvendigt fortsat at opbevare oplysninger om den ansatte, vil oplysningerne blive opbevaret i den pågældendes personalemappe.

Rettigheder for whistlebloweren
De almindelige databeskyttelsesretlige og forvaltningsretlige regler finder anvendelse. En indberetning fører dog ikke i sig selv til, at whistlebloweren bliver part i sagen. Der kan dog være tilfælde, hvor det vil være tilfældet. 

Personer, der foretager en indberetning, er beskyttet mod negative konsekvenser forbundet med en indberetning afgivet i god tro. Ved vurderingen af, om en indberetning er indgivet i god tro, skal det indgå, om whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at de indberettede oplysninger var omfattet af whistleblowerordningens anvendelsesområde. Hvis man som ansat oplever at blive mødt med ansættelsesretlige konsekvenser, fordi man har benyttet en whistleblowerordning, kan man rette henvendelse til whistleblowerenheden, sin tillidsrepræsentant eller faglige organisation. 

Hvis en whistleblowerenhed får viden om, at en ansat har oplevet ansættelsesretlige konsekvenser efter at have indgivet en indberetning i god tro, skal whistleblowerenheden orientere den relevante styrelseschef eller departementschefen.

Oplysninger, der er indgivet i ond tro, vil derimod efter omstændighederne kunne få negative ansættelsesretlige konsekvenser eller medføre kontraktretlige konsekvenser for den person, der har indgivet oplysningen. Der vil også i visse kvalificerede tilfælde kunne være grundlag for en politianmeldelse, fx hvis en whistleblower indgiver urigtige oplysninger med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold.

Rettigheder for den, der indberettes oplysninger om
De almindelige databeskyttelsesretlige regler finder anvendelse, herunder oplysningspligten. Det bemærkes, at oplysningspligten dog ikke skal iagttages, hvis det sandsynligvis vil gøre det umuligt eller i væsentlig grad vil hindre opfyldelsen af formålet med behandlingen. Myndighedens anvendelse af undtagelsesbestemmelsen vil kræve en konkret vurdering, og undtagelsen gælder alene i det omfang hensynene til at undlade at opfylde oplysningspligten fortsat gør sig gældende. Oplysningspligten vil derfor kunne indtræde på et senere tidspunkt. 

Den omhandlede person vil i den forbindelse efter omstændighederne have ret til at bede om at få rettet forkerte oplysninger, ret til at bede om at få slettet oplysninger og ret til at bede om, at myndigheden begrænser behandlingen af oplysninger om personen.

Bech-Bruuns bemærkninger
Med offentliggørelsen af vejledningen har vi fået et indblik i, hvordan Justitsministeriet forventeligt vil gribe implementeringen af whistleblowerdirektivet an, selvom det er åbenbart, at implementeringen vil indeholde også andre elementer, ligesom de whistleblowerordninger, der etableres på grundlag af vejledningen, vil skulle genbesøges med henblik på tilpasninger, når whistleblowerdirektivet er implementeret i Danmark. 

Bech-Bruun følger implementeringen af direktivet meget nøje og vil orientere, når der er nyt herom. 

Som led i Bech-Bruuns Den offentlige uddannelsesUGE 2020 afholder Lise Lauridsen og Morten Ulrich et webinar om whistleblowerordninger torsdag den 12. november 2020. Du kan læse mere om Den offentlige uddannelsesUGE 2020 og tilmelde dig her. På webinaret vil du også kunne høre mere om Bech-Bruuns whistleblowerløsning, Safe2Whistle, som du kan læse mere om her

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lise Lauridsen, Morten Ulrich eller Anne Gausland. Du kan også rette henvendelse til din kontaktperson hos Bech-Bruun.