Bech-Bruun samarbejde
Photo of Johannes Grove Nielsen Johannes Grove Nielsen Partner 72273377

En appellant indleverede ekstrakt for sent, og landsretten afviste derfor sagen. Han ankede derefter dommen til Højesteret, da han mente, at der var legitime omstændigheder der gjorde ham ude af stand til at indlevere papirerne rettidigt. Han mente desuden, at de burde have kontaktet ham inden afvisningen. Højesteret stadfæstede landsrettens afvisningsdom og afviste samtidig appellantens anbringender om sygdom, da det ikke var dokumenteret ved lægeerklæring, og heller ikke med begrundelse om ”ressourcemæssige forhold”, da dette ikke kunne begrunde en fristoverskridelse.

Ifølge retsplejelovens § 386, stk. 1, 2. pkt., kan retten afvise en anke, hvis en appellant ikke rettidigt indleverer ekstrakt. Dog kan retten, i medfør af § 386, stk. 5, undlade at tillægge det udeblivelsesvirkning, hvis der foreligger lovligt forfald. 

Af forarbejderne til § 386, stk. 1, 2. pkt., er det imidlertid forudsat, at adgangen til at tillægge en udeblivelsesvirkning ved fristoverskridelse af indlevering af ekstrakt, som udgangspunkt kun anvendes i de tilfælde, hvor retten har:

  • Meddelt parten, at fristen er udløbet
  • Har fastsat en ganske kort frist for indsendelse af ekstrakt
  • Meddelt den pågældende, at overskridelse af den nu fastsatte frist vil medføre udeblivelsesvirkning.

I sagen havde landsretten ikke meddelt parten, at fristen var udløbet. Dog havde landsretten forud for fristen tilkendegivet, at for sen indlevering af ekstrakt ville blive tillagt udeblivelsesvirkning.

konfliktløsning_bechbruun

Højesterets afgørelse
Højesteret har udtalt, at retten som udgangspunkt skal høre appellanten, inden retten tager stilling til, om anken skal afvises i tilfælde af for sen indlevering af ekstrakt. Højesteret fandt, at der ikke var konkrete omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt.

Imidlertid fandt Højesteret under hensyn til de konkrete omstændigheder i sagen, at der ikke var grundlag for at ophæve landsrettens afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling. Højesteret begrundede resultatet med, at appellanten ikke havde dokumenteret, at han som følge af sygdom var forhindret i at indsende ekstraktet, da han ikke havde indsendt en lægeerklæring. I øvrigt forelå der ikke omstændigheder, som kunne begrunde en fristoverskridelse. Hermed afviste Højesteret implicit appellantens udsagn om, at ”ressourcemæssige forhold” kunne begrunde den for sene indlevering af ekstraktet.

Bech-Bruuns kommentar
Højesteretsdommen bidrager til fortolkning af rækkevidden af retsplejelovens § 386 ved at eksemplificere, hvornår en forsinket indlevering af ekstrakt kan anses for lovligt forfald. Højesteret afviste således appellantens anbringende om ”ressourcemæssige forhold”, som en omstændighed, der kunne begrunde fristoverskridelsen, samt fastslog at sygdom som begrundelse kræver en lægeerklæring. Det sidste er i overensstemmelse med tidligere praksis på området. Desuden understregede Højesterets afgørelse (lands)rettens forpligtelse til at høre den pågældende part, inden der sker afvisning af sagen hhv. afsiges udeblivelsesdom, således som det er foreskrevet i forarbejderne til bestemmelsen.