Photo of Johannes Grove Nielsen Johannes Grove Nielsen Partner 72273377

Sø- og Handelsretten fandt det ikke godtgjort, at en befragtningsaftale mellem to offshore-rederier var betinget af slutkundens godkendelse af skibet. Retten fastslog derfor, at sagsøgte var nærmest til at bære risikoen for slutkundens afvisning af skibet. Sagsøgte var således bundet af aftalen og skulle betale sagsøger for befragtning af skibet i aftaleperioden.

Sagen angik en aftale om befragtning af et skib mellem to offshore-rederier, herunder særligt om aftalen fra sagsøgtes side var betinget af slutkundens godkendelse af skibet.

A og B var to danske offshore-rederier. B indgik en aftale med deres slutkunde C om at stille et skib til rådighed for denne. B benyttede i først omgang deres eget skib, men ønskede senere at udskifte skibet med A’s skib Q. I slutningen af februar 2019 drøftede A og B derfor indgåelse af en befragtningsaftale for Q. Skibet blev dernæst stillet til rådighed for C, som dog afviste det og senere begærede sig insolvent. 

Spørgsmålet for Sø- og Handelsretten var, om B havde betinget befragtningsaftalen af C’s godkendelse af skibet.

A hævdede, at B var bundet af aftalen og skulle betale for befragtning af skibet Q. Aftalen indeholdt efter A’s opfattelse intet vilkår om kundegodkendelse.

Heroverfor hævdede B, at aftalen var betinget af C’s godkendelse af Q. Eftersom C ikke godkendte Q, var betingelsen ikke opfyldt, og befragtningsaftalen var ikke bindende.

stvn_skib_bechbruun

Sø- og Handelsrettens afgørelse
Retten bemærkede, at der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for, at en befragtningsaftale fra den ene parts side betinges af slutkundens godkendelse af skibet. Et sådan vilkår vil ofte indgå som en sædvanlig del af en mellemmands risikohåndtering. Eftersom B hævdede, at befragtningsaftalen var betinget af slutkundens godkendelse, havde B bevisbyrden for, at betingelsen var vedtaget.

Med henvisning til en e-mail fra B til A fandt retten ikke grundlag for at udelukke, at et forbehold om ”kundernes samtykke” fra B’s side var ment som en betingelse om, at befragtningsaftalen kun var indgået, hvis C godkendte skibets tekniske specifikationer. Retten fandt derimod ikke, at B havde taget tilsvarende forbehold i en senere e-mail, der alene henviste til en ”succesfuld inspektion/push test”. Retten fandt derfor, at befragtningsaftalen var ubetinget 

Retten tillagde det desuden betydning, at C var kommet med indsigelser mod at udskifte B’s eget skib med skibet Q. Efter befragtningsaftalens indgåelse udlod B af orientere A om C’s indsigelser mod skibet. Det burde B have gjort, hvis de var af den overbevisning, at aftalen var betinget af C’s godkendelse af de tekniske specifikationer.

Sø- og Handelsretten fandt derfor, at befragtningsaftalen mellem A og B ikke var betinget af C’s godkendelse af skibet, og B var derfor også nærmest til at bære risikoen for C’s afvisning af skibet. B var således bundet af aftalen og skulle betale A for befragtning af skibet i aftaleperioden.

Bech-Bruuns kommentarer
Dommen illustrerer udgangspunktet om, at den part der påstår, at en aftale er betinget, har bevisbyrden for vedtagelse af betingelsen. Den belyser i den forbindelse, hvilke krav der stilles til, at en betingelse kan anses for vedtaget. Desuden antyder dommen, at en aftalepart er forpligtet til at oplyse sin medkontrahent, hvis det vilkår, som aftalen er betinget af, med al sandsynlighed ikke vil blive opfyldt – i hvert fald hvis aftaleparten mener, at aftalen er betinget af vilkårets opfyldelse.