Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge arbejdsfordelingsordningen, så ordningen kan anvendes af virksomhederne på det private arbejdsmarked i alle 12 måneder i 2021. Virksomhederne vil kunne benytte ordningen i 2021, uanset om de har benyttet ordningen i 2020.

Ordningen suppleres med blandt andet følgende tilpasninger og præciseringer:

  • Udvidet fleksibilitet ved, at landsdækkende arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer kan aftale at åbne mulighed for, at virksomheder nedsætter arbejdstiden inden for de pågældende organisationers overenskomstområder med op til 80 procent frem for de nuværende maksimale 50 procent. En aftale mellem en landsdækkende arbejdsgiverorganisation og en landsdækkende lønmodtagerorganisation om mulighed for udvidet nedsættelse af arbejdstiden vil alene gælde for personer inden for den relevante faggruppe, og som er ansat under den pågældende overenskomst.
  • For funktionærer skal ledighed i forbindelse med en midlertidig arbejdsfordeling placeres i hele dage, medmindre andet aftales i virksomheden/ afdelingen. Sådan en aftale skal i overenskomstdækkede virksomheder indgås efter overenskomstens regler om indgåelse af lokalaftaler. Hvis virksomheden ikke er overenskomstdækket, vil en sådan aftale skulle indgås med en medarbejderrepræsentant (fx en tillidsrepræsentant eller talsmand) på områder, hvor medarbejderne har valgt eller udpeget en sådan. På områder, hvor der ikke er en medarbejderrepræsentant, kan flertallet af den berørte gruppe indgå en sådan aftale med virksomheden.
  • Det præciseres, at der ved et uforudset og kortvarigt behov for merarbejde er mulighed for at anvende afløsere og reserver under en arbejdsfordeling. Det forudsætter, at personer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, under merarbejdet arbejder i samme omfang som forud for nedsættelsen af arbejdstiden

Det præciseres samtidig, at det minimum kræver 2 medarbejdere at etablere en midlertidig arbejdsfordeling i en virksomhed, afdeling eller produktionsenhed.

kuglepen_underskrivning_bech-bruun