Bech-Bruun samarbejde

Folketinget har med et bredt flertal netop vedtaget klimaloven, der skal medvirke til en reduktion af CO2 udledningen med 70 % i forhold til niveauet i 1990. Klimaloven danner grundlag for de konkrete klimaplaner, der i den kommende tid opnås enighed om. Det gælder også den netop aftalte klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, der skal medvirke til at sikre en klimaneutral affaldssektor i 2030.

Den nye klimaplan indeholder en række konkrete initiativer, der skal understøtte aftaleparternes fælles vision om, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030., Konkret betyder det, der skal ske udsortering af 80 pct. dansk plast fra forbrændingen i 2030, at affaldskurven skal knækkes, og at cirkulær økonomi fremover, i endnu højere grad end i dag, skal være en bæredygtig vækstmotor for Danmarks næste grønne erhvervseventyr.

Klimaplanen indeholder følgende konkrete initiativer til understøttelse af strategien om en cirkulær økonomi:

  • Øget og strømlinet affaldssortering
  • Mere genanvendelse af plastikaffald
  • En stærk genanvendelsessektor
  • Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding
  • Mindre affald og mere cirkulær økonomi
  • En energi- og klimaneutral vandsektor

Genanvendelse i stedet for forbrænding
Et af de bærende initiativer i klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er, at der i højere grad skal ske genanvendelse af affald, i stedet for forbrænding,samt mindre import af affald til forbrænding.

Klimaplanen stiller krav om en stærk genanvendelsessektor, hvor genanvendeligt affald omsættes til nye bæredygtige materialer og produkter, som danske virksomheder kan afsætte på et globalt marked.

Som led i etableringen af en stærk genanvendelsessektor skal kommunerne gennemføre udbud af behandlingen af det genanvendelige husholdningsaffald, herunder affaldssortering.

Eksisterende anlæg til behandling og sortering af genanvendeligt husholdningsaffald må i en overgangsperiode på fem år fra ikrafttrædelse fortsat være kommunalt ejede, men skal selskabsgøres for at sikre økonomisk gennemsigtighed og adskillelse af kommunale myndigheds- og driftsopgaver.

Kommunerne får efter den politiske aftale som udgangspunkt ikke mulighed for at foretage reinvesteringer i eksisterende kommunale anlæg eller at investere i nye kommunale genanvendelsesanlæg.

I forhold til behandling og sortering af genanvendeligt erhvervsaffald, som visse kommunale behandlingsanlæg har dispensation til at modtage, fastsætter klimaplanen nu den 1. januar 2027 som en endelig slutdato for disse dispensationer. . Slutdatoen er fastsat under hensyntagen til afskrivningsperioden for allerede foretagne investeringer på de pågældende anlæg.

Fra kommunalt ejet til selvstændigt selskab
Kravet om selskabsgørelse af eksisterende kommunalt ejede anlæg til behandling og sortering af genanvendeligt affald kan give anledning til problemstillinger hos de kommunale affaldsselskaber, der oftest er organiseret som fælleskommunale selskaber (§ 60-selskaber).

Blandt andet skal der tages stilling til, om de nye regler kræver, at kommunerne skal tilbagekalde den kompetenceoverførte opgave på genanvendelsesområdet fra de fælleskommunale selskaber.

Det samme gælder kapitalandelene i de nye genanvendelsesselskaber, hvor det skal besluttes, om de skal ejes direkte af kommunerne eller kan ejes af det fælleskommunale selskab.

Derudover vil ejerne af de nye kommunale genanvendelsesselskaber skulle overveje mulighederne, fordelene og grundlaget for at invitere eventuelle private virksomheder ind i ejerkredsen - også med henblik på en mulig overtagelse frem mod udløbet af overgangsperioden.

Krav om færre danske affaldsforbrændingsanlæg
Partierne bag klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi vurderer, at der i fremtiden vil være behov for langt færre forbrændingsanlæg end de nuværende 23 eksisterende anlæg i Danmark.

Derfor er der behov for, at der skal foretages en kontrolleret nedlukning af forbrændings-kapaciteteten i Danmark, ved at kapaciteten tilpasses de danske affaldsmængder.

Aftalepartierne overlader det til KL at udarbejde en plan for nedlukning af den eksisterende overkapacitet frem mod 2030. Planen skal sikre, at de miljømæssigt mest ringe og mindst effektive anlæg lukker, ligesom planen skal sikre en effektiv fordeling af affald mellem anlæggene.

Derudover skal planen tage højde for varme- og elforsyningsloven, som sikrer, at affaldsforbrændingsanlæg ikke kan lukke, uden der kan findes alternativt varmegrundlag, hvilket muliggør en hensigtsmæssig varmeplanlægning og elforsyningssikkerhed.

Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi stiller ikke krav om, at de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg skal selskabsgøres.

Derimod skal alle affaldsforbrændingsanlæg udskilles fra den kommunale forvaltning, så der sikres en klar og gennemsigtig organisatorisk ansvarsfordeling mellem kommunerne og forbrændingsanlæggene. Formålet med dette er at sikre, at anlæggene drives ud fra et armslængde-princip, så ansvar for den daglige drift er placeret hos bestyrelse og direktion - med henblik på en klar adskillelse af kommunens og anlæggets økonomi.

Hovedparten af de kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg er i dag organiseret i fælleskommunale selskaber og er altså allerede udskilt fra den kommunale forvaltning.

De affaldsforbrændingsanlæg, der i dag ejes af en enkelt kommune, vil imidlertid være nødsaget til enten at indgå et samarbejde med andre kommuner i form af et fælleskommunalt selskab eller selv udskille affaldsforbrændingsanlægget i et selvstændigt selskab.


skorstene

Problemstillinger venter forude
De aftalte ændringer af de regulatoriske rammer for affaldsforbrændingssektoren vil rejse en hel række danske og EU-retlige problemstillinger. Det gælder både miljø- og kommunalret, låneregler samt kravet om varernes frie bevægelighed og statsstøtte.

Aftalepartierne er derfor enige om, at planen og fiansieringen af sektoren skal vurderes af en uafhængig juridisk rådgiver udpeget af Energistyrelsen. Vurderingen skal have fokus på overholdelse af national ret og EU-retten samt Statsstøttesekretariatet i forhold til overholdelse af EU’s statsstøtteregler.

Lykkes det ikke for KL at præsentere en konkret plan, der opfylder den krævede reduktion af affaldsforbrændingskapaciteten, vil aftalepartierne indføre en udbudsbaseret model på området.

Den udbudsbaserede model skal medvirke til at opnå den krævede reduktion af affalds-forbrændingskapaciteten. I en sådan model vil der blive stillet krav til alle kommuner om udbud af behandling af forbrændingsegnet husholdningsaffald, og kommunernes ret til at anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald vil blive ophævet.

Samtidig vil der blive stillet krav om, at de kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal udskilles fra kommunerne og selskabsgøres.

Selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg fremstår i Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi som et generelt krav, der vil træde i kraft, hvis det ikke lykkes KL at præsentere en konkret plan, der opnår den ønskede reduktion af kapaciteten.

Kommuner og kommunale fællesskaber bør derfor følge med i udviklingen af planen og overveje mulighederne for på et tidligere tidspunkt at gennemføre en selskabsgørelse af de kommunale affaldsforbrændingsanlæg og samtidig overveje deltagelse af private investorer og virksomheder.

*****

Bech-Bruun har stort fokus på den netop vedtagne klimalov og de klimaplaner, der får væsentlig indflydelse på de sektorer, der står for en del af den samlede CO2-udledning. Vi følger nøje udviklingen af klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi og den indflydelse det vil få på kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber.

Hos Bech-Bruun yder vi højt specialiseret rådgivning af affaldssektoren inden for blandt andet udbud, kommunalret, låneregler og statsstøtte. Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information.