Photo of Johannes Grove Nielsen Johannes Grove Nielsen Partner 72273377

Sø- og Handelsretten skulle i sagen tage stilling til, om transportvirksomheden BHS Logistics A/S var ansvarlig for ødelæggelsen af designermøbler, og om BHS skulle anses som transportør eller formidler af transporten af møblerne til USA, herunder om NSAB 2000 var vedtaget for den pågældende transport.

Sagen omhandlede en transport af 50 danske designermøbler, som skulle transporteres fra Danmark til USA. Møblerne kom imidlertid til skade under en vejtransport i USA, og parterne var herefter uenige om en række forhold, herunder hvilket regelsæt om ansvar for skader på gods der var gældende mellem parterne.

Parterne, Weekendhytten og BHS Logistics A/S (”BHS”), indgik aftale om transport af møblerne fra Bornholm til Bridgeport, USA, hvorfra de skulle videresælges. Efter møblerne blev afhentet af BHS, udstedte BHS en faktura til Weekendhytten for transporten. Heri var der henvist til NSAB 2000.

I forbindelse med aftaleindgåelsen om transporten havde BHS imidlertid anvendt forskellige e-mail-autosignaturer, som henviste til blandt andet skibsmæglerbetingelserne og betingelserne i en undertransportørs ”Seaway Bill”, som indeholdt ansvarsbegrænsninger, der kunne have afgørende betydning for udfaldet af tvisten.

Efter ankomsten til USA var en undertransportør hyret af BHS til at forestå vejtransporten af møblerne fra aflastning i New York til Bridgeport. Under udførelsen af vejtransporten kom undertransportøren ud for en ulykke, hvor det samlede gods blev beskadiget. Der opstod i den forbindelse tvist om ansvar og erstatning.

Sø- og Handelsrettens afgørelse
Der var under sagen, som anført ovenfor, en række problemstillinger, som parterne var uenige om, herunder hvilken aftale om ansvar der var indgået mellem parterne.  

Først og fremmest skulle retten vurdere, om BHS var ansvarlig for skaden på godset som transportør eller formidler. BHS gjorde gældende alene at have været formidler, da Weekendhytten skriftligt havde godkendt, at en del af transporten blev udført af en undertransportør.

Afgørende for retten blev imidlertid, at det af BHS’ faktura til Weekendhytten fremgik, at der var tale om en ”door-to-door”-leverance fra Bornholm til Bridgeport. På det grundlag fandt Sø- og Handelsretten, at Weekendhytten var berettiget til at anse BHS som transportør og ikke blot formidler af vejtransporten i USA.

Herefter skulle retten tage stilling til, hvilket regelsæt der fandt anvendelse ved ansvarsbedømmelsen. Retten lagde til grund, at BHS’ henvisninger i e-mail-autosignaturerne ikke havde været entydige og derfor ikke i sig selv kunne antages at være udtryk for en aftale mellem parterne.

Det afgørende for retten var derimod, at fakturaen fra BHS udtrykkeligt havde henvist til NSAB 2000. Retten udtalte desuden, at anvendelsen af NSAB 2000 i øvrigt stemte overens med den udfyldende regel om, at NSAB 2000 er et såkaldt agreed document på transportområdet. 

Bech-Bruuns kommentarer
Afgørelsen illustrerer for det første, at det i forhold til spørgsmålet om ansvar for transportskader er væsentligt at skelne mellem rollen som formidler og rollen som transportør. Som formidler ifalder speditøren ikke et transportøransvar modsat den kontraherende transportør, hvor udstrækningen af ansvaret også omfatter undertransportørers skadevirkende handlinger.  

Afgørelsen bekræfter desuden udgangspunktet om, at NSAB 2000 anvendes som fortolkningsbidrag i tilfælde, hvor der er uklarhed om aftalegrundlaget. Det blev ikke tillagt betydning, at der var henvist til andet retsgrundlag i e-mail-autosignaturer.

Der gælder et skærpet vedtagelseskrav ved bebyrdende aftalevilkår, som fx ved aftale om ansvarsfraskrivelser, som konkret kunne have været tilfældet, hvis indholdet af autosignaturerne var blevet tillagt afgørende betydning. Derimod er NSAB 2000 bredt anerkendt og anvendt af danske speditører, ligesom der – som også bemærket af retten – er tale om et agreed document, hvorfor det i tvivlstilfælde forekommer mere nærliggende og rimeligt at tillade anvendelsen af NSAB 2000. I den forbindelse må det også antages, at NSAB 2000’s generelle anvendelse som udfyldende fortolkningsbidrag blev tillagt betydning.