Photo of Per Hemmer Per Hemmer Partner 72273550

Regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal se nærmere på muligheden for en national screening af udenlandske investeringer og andre økonomiske aktiviteter. Det oplyste justitsminister, Søren Pape, til Folketingets Udenrigsudvalg den 28. februar 2019. Regeringen lægger op til, at ordningen bl.a. skal omfatte kritisk infrastruktur inden for energisektoren, IT- og teleområdet, transportsektoren, fødevaresektoren og sundhedssektoren samt investering i virksomheder, der benytter avancerede teknologier eller teknologier med dobbelt anvendelse.

Ifølge justitsministeren er det arbejdsgruppens opgave at komme med et forslag til en screeningsordning og et forslag til et lovgrundlag, som vil gøre det muligt for staten at gribe ind, hvis en uden-landsk investering eller en udenlandsk økonomisk aktivitet er uforenelig med hensynet til den offentlige orden eller sikkerhed i Danmark. Regeringen forventer at fremsætte forslag til relevant lovgivning i løbet 2019, men det er ikke oplyst, om det når at blive fremsat inden et folketingsvalg.

Flere europæiske lande har allerede etableret screeningsordninger. Det gælder blandt andet Norge, Finland, England, Tyskland og Frankrig. Anvendelsesområdet for og rækkevidden af de enkelte screeningsordninger varierer fra land til land.

Gældende dansk lovgivning indeholder ikke et generelt lovgrundlag for screening af udenlandske investeringer af hensyn til national sikkerhed og den offentlige orden. Men inden for visse sektorer, herunder krigsmateriel, cybersikkerhed, forsyningssikkerhed, aktiviteter i det ydre rum og investeringer fra tredjelande i finansielle virksomheder er der mulighed for at screene udenlandske investeringer i henhold til den specifikke sektorlovning.

Stigning i udenlandsk ejerskab af europæiske virksomheder i nøglesektorer
EU-Kommissionen offentliggjorde i marts 2019 en analyse af udenlandske investeringer i EU, som indeholder en oversigt over de udenlandske investeringers oprindelse, den sektorspecifikke og geo-grafiske fordeling og karakteristikaene ved udenlandsk ejede virksomheder i EU. 

Analysen konkluderer blandt andet, at udenlandske investorer kontrollerer omkring 35 pct. af EU’s samlede aktiver, og at udenlandsk ejerskab er højt i visse nøglesektorer som f.eks. olieraffinering, lægemidler, elektroniske og optiske produkter og elektrisk udstyr. Kommissionens analyse viser også, at udenlandske statsejede virksomheder, investeringsfonde og private kapitalfonde, såvel som enkeltpersoner, er mere og mere aktive i fusionsaktiviteter sammenlignet den traditionelle investortype, industrivirksomheder.

 

Politisk blokering af Ørsteds frasalg af Radius
En ny screeningsordning for udenlandske investeringer blev varslet af regeringen i november 2018, hvor finansminister, Kristian Jensen, var blevet kaldt i samråd om den på det tidspunkt igangværende salgsproces af Ørsteds danske eldistributionsforretning, som drives i regi af datterselskabet Radius. Finansministeren skulle forklare, hvordan regeringen ville sikre, at Radius ikke blev solgt til udenlandske selskaber fx fra Kina eller Rusland eller til kapitalfonde samt sikre, at selskabet ikke herefter blev videresolgt.

Finansministeren forklarede, at regeringen ville undersøge muligheden for at etablere et lovgrundlag for screening af og indgreb overfor udenlandske investeringer i Danmark under hensyn til national sikkerhed og offentlige orden, og ministeren forventede, at forslag til relevant lovgivning ville blive fremsat i 2019. Finansministeren forklarede, at lovgrundlaget ville omfatte Radius’ virksomhed, samt at regeringen og Ørsted ville sikre, at der frem til lovgrundlagets ikrafttræden ikke kunne gennemføres et evt. videresalg af Radius uden statens samtykke.

I januar 2019 måtte finansministeren dog meddele Ørsteds bestyrelse, på baggrund Socialdemokratiets og SFs udmeldinger, at der ikke længere var politisk opbakning til at forsætte salgsprocessen af Radius. Ørsted aflyste herefter salgsprocessen. Se Ørsteds koncernmeddelelse af 13. januar 2019. 

Nyt EU-regelsæt for screening af investeringer
EU vedtog den 19. marts 2019 en ny forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU (forordning 2019/452/EU). 

Forordningen fastsætter et regelsæt for medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer i EU af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Men det er op til de enkelte medlemsstater at indføre en screeningsordning eller screene en bestemt udenlandsk direkte investering.

Forordningen fastsætter en samarbejdsmekanisme mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen med hensyn til udenlandske direkte investeringer, der vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden. Den indebærer mulighed for, at Kommissionen kan afgive udtalelser om sådanne investeringer. Den endelige afgørelse i forbindelse med enhver udenlandsk direkte investering, der undergår screening, eller enhver foranstaltning truffet i forhold til en udenlandsk direkte investering, der ikke undergår screening, forbliver hos den medlemsstat, hvor den udenlandske direkte investering er planlagt eller gennemført.

Kommende dansk lovgivning om screening af udenlandske investeringer skal derfor udarbejdes inden for forordningens rammer. Forordningen finder anvendelse fra den 11. oktober 2020.

Hvad ved vi om den kommende danske screeningsordning på nuværende tidspunkt? 
På baggrund af justitsministerens oplysninger til Folketingets Udenrigsudvalg den 28. februar 2019 ved vi, at arbejdsgruppen skal komme med forslag til en screeningsordning og et forslag til et lov-grundlag, som vil gøre det muligt for staten at gribe ind, hvis en udenlandsk investering eller en udenlandsk økonomisk aktivitet er uforenelig med hensynet til den offentlige orden eller sikkerhed i Danmark.

Regeringen lægger op til, at screeningsordningen skal omfatte kritisk infrastruktur inden for energisektoren, IT- og teleområdet, transportsektoren, fødevaresektoren og sundhedssektoren samt investering i virksomheder, der benytter avancerede teknologier eller teknologier med dobbelt anvendelse fx kunstig intelligens, robotteknologi eller nanoteknologi. 

Regeringen lægger også op til, at den kommende lovgivning ikke kun skal omfatte udenlandske investeringer, men også andre udenlandske økonomiske aktiviteter, fx hvor udenlandsk kontrol er etableret ved driftsaftaler eller lejeaftaler, som giver kontrol med kritisk infrastruktur eller adgang til følsomme oplysninger.