Photo of Anne Buhl Bjelke Anne Buhl Bjelke Partner 72273450

I kølvandet på den nye lov om forsikringsformidling har Finanstilsynet den 2. januar 2019 sendt et nyt lovforslag i høring. Der er bl.a. fremsat forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter samt ændringer af lov om forsikringsformidling. Lovforslaget fastslår desuden, at kreditinstitutter skal registreres som forsikringsformidler, uanset om instituttet alene udøver accessorisk forsikringsformidling.

Det væsentligste formål med lovforslaget er at gennemføre yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Med lovforslaget styrkes derfor reglerne om beskyttelse af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor. Herudover foreslås der bl.a. en skærpelse af reglerne om ledelsens ansvar for at sikre tilstrækkelige kompetencer og systemer til at undgå hvidvask.

Accessorisk forsikringsformidling
Den 1. oktober trådte den nye lov om forsikringsformidling og tilhørende bekendtgørelser i kraft. Loven medførte bl.a., at kreditinstitutter, der var registreret som forsikringsagenter, skulle søge om tilladelse til at distribuere forsikringsprodukter hos Finanstilsynet. Dette gjaldt, selvom deres forsikringsdistribution var accessorisk til deres hovedydelse. Dette var en konsekvens af, at både definitionen i direktivet og den nye lov eksplicit udelukker kreditinstitutter som accessoriske forsikringsformidlere.

Lovbemærkninger til den nye lov havde imidlertid en formulering, som kunne forstås således, at kreditinstitutter som alene udøvede accessoriske forsikringsformidling ikke var omfattet af loven. Dette medførte nogen debat i branchen, idet det herefter fremstod som uklart, hvorvidt kreditinstitutter kunne være accessoriske forsikringsformidlere eller ej.

Med det nye fremsatte lovforslag har Finanstilsynet klargjort, at det i overensstemmelse med lovens ordlyd, samt  en skriftlig tilkendegivelse fra Europakommissionen, ikke er muligt for kreditinstitutter at optræde som accessoriske forsikringsformidlere. Det betyder, at et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der alene udøver accessorisk forsikringsformidling, vil være at betragte som en forsikringsformidler og skal registreres som sådan.

 

Ny definition på forsikringsformidler
Finanstilsynet har stillet forslag om, at Lov om forsikringsformidling § 2, nr. 3, som definerer forsikringsformidlere, nyaffattes således, at en forsikringsformidler defineres som både en fysisk eller juridisk person, som ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, eller deres ansatte, og som ikke er en accessorisk forsikringsformidler, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed, eller som et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed.  

Lovforslaget er fremsat for at sikre en korrekt implementering af art. 2, stk. 1, nr. 3 og 4 i forsikringsdistributionsdirektivet. Indholdsmæssigt fulgte dette allerede af den gældende lovs § 2, nr. 5.

Bech-Bruuns kommentar
Det må nu betragtes som endeligt fastslået, at kreditinstitutter skal registreres ved Finanstilsynet som forsikringsformidlere, uanset om deres ydelse indholdsmæssigt måtte være at betragte som accessorisk forsikringsformidling.

Denne fastlæggelse af retsstillingen, som er i overensstemmelse med den opfattelse af retsstillingen som Bech-Bruun har rådgivet ud fra, må betragtes som positiv, idet retsstillingen tidligere har været tvetydig til frustration for branchen.

Lovforslaget forventes fremsat den 27. februar 2019, og Bech-Bruun følger lovforslagets behandling.