Efter en ansøgningsrunde hvor det har været muligt for landets kommuner at indstille områder i kystnærhedszonen til udviklingsområder, har erhvervsministeren besluttet at sende et forslag til landsplandirektiv i høring den 21. januar 2019. Her foreslås 91 områder udpeget som udviklingsområder ud af i alt 124 ansøgte.

Baggrunden for forslaget kommer efter en modernisering af planloven. I 2017 blev det besluttet at give erhvervsministeren hjemmel til at udpege udviklingsområder, som herefter skulle øge muligheden for vækst og udvikling i de udpegede områder. Dette skulle opnås gennem en friere proces for kommunerne til at planlægge byudvikling og anlæg i landzone i kystnærhedszonen. 

Lettere adgang til planlægning
Udpegningen som udviklingsområde medfører, at planlægningen i udviklingsområderne ikke længere skal følge reguleringen i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, hvor der stilles krav om, at planlægning vedrørende inddragelse af nye arealer i byzone eller anlæg i landzone kræver særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, hvis dette skal lokaliseres ved kysten.  

Fremover vil kommunerne, når der planlægges for udviklingsområder, være underlagt de almindelige regler for udvikling af byer og byvækst efter planloven, mens kommunen i landzonearealer vil have større adgang til planlægning, da statussen medfører, at der uden landzonetilladelse kan foretages visse tilbygninger og ibrugtagninger af nogle overflødiggjorte bygninger.

Kommunalbestyrelserne skal i den fremtidige planlægning ”inddrage hensyn til natur-, landskab- og miljøinteresser samt nationale interesser i øvrigt”. Ydermere pålægges kommunalbestyrelserne, når dette findes nødvendigt at kunne redegøre for overensstemmelsen mellem den ønskede planlægning og varetagelsen af de nævnte hensyn.

kyst

Beskyttelse af miljøinteresser
Selvom om landsplandirektivet har til formål at lette planlægningen for kommunerne i områder indenfor kystnærhedszonen, er det dog ikke alle kystområder, der kan udpeges som udviklingsområde. Udpegelsen som udviklingsområde begrænses af naturbeskyttelsesloven, da det i landsplandirektivet fremgår, at områder, der bl.a. er underlagt klitfredning, strandbeskyttelseslinjer eller udpeget som natura 2000-område, ikke kan udpeges. Således varetages hensynet til naturbeskyttede interesser.

Dog er det muligt for områder, der er udpeget til Grønt Danmarkskort eller landskabelige værdier, at få en betinget udpegning. Udpegningen som udviklingsområde afhænger herefter af kommunens ophævelse af den allerede gældende udpegning ved en ændring af kommuneplanen. 

Muligheden for betingede udpegninger ses anvendt flittigt i forslaget til landsplandirektivet. Mange af de 91 områders udpegelse er således betinget af, at kommunalbestyrelserne ændrer kommuneplanen med henblik på at ophæve en gældende udpegning fx en udpegning til større sammenhængende landskab.

Bech Bruuns kommentar
Kysnærhedszonen har aldrig været en forbudszone. Planlægningen indenfor zonen forudsatte blot, at der bestod en særlig planlægningsmæssig begrundelse for planlægning indenfor zonen. Dette krav vil ikke længere gælde indenfor de udpegede udviklingsområder, hvorfor det må forventes, at vi vil se øget udvikling indenfor de udpegede områder.

Med indgivelsen af 124 ansøgninger må det samtidig konstateres, at det virker som om, kommunerne ser positivt på de nye muligheder for udvikling indenfor kystnærhedszonen 

Der er frist for høringen den 18. marts 2019, og Bech Bruun følger den foreløbige behandling af forslaget.