Bech-Bruun samarbejde

Sø- og Handelsretten skulle i sagen tage stilling til, om en skadevoldende fragtførers anmeldelse til sit forsikringsselskab var tilstrækkelig til også at afbryde forældelsen på vegne af skadelidte.

I sagen var der tale om en udførende transportør, der i september 2011 skulle fragte gods i form af cigaretter fra Ungarn til Danmark. Fragtføreren havde fået instruks om ikke at holde ind på rastepladser syd for København. Det til trods holdt fragtføreren ind på en ubevogtet rasteplads i Køge, hvorfra godset blev stjålet. Fragtføreren anmeldte herefter skaden til sit forsikringsselskab. 

I den mellemliggende periode var sagen omkring de engelske domstole, hvor den – efter at være blevet hørt af flere instanser – i oktober 2015 blev afvist, da retten ikke fandt, at der var værneting i Storbritannien.   

Undervejs i sagens behandling ved de engelske domstole gik fragtføreren imidlertid i september 2012 konkurs, og ejeren af godset rettede herefter sit krav mod fragtførerens forsikringsselskab, som skaden oprindeligt var blevet anmeldt overfor af fragtføreren. Forsikringsselskabet var dog ikke medindstævnt ved de engelske domstole, men kun orienteret om sagens eksistens. 

Efter sagens afvisning ved de engelske domstole, lagde ejeren af godset i oktober 2016 sag an mod forsikringsselskabet ved Sø- og Handelsretten i Danmark. 

Efter forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, var ejeren af godset som konsekvens af fragtførerens konkurs nemlig indtrådt i dennes retsstilling mod forsikringsselskabet. Efter endnu en formalitetsprocedure denne gang ved Sø- og Handelsretten, skulle retten herefter tage stilling til, om kravet mod forsikringsselskabet var forældet. Forsikringsselskabet gjorde i den forbindelse gældende, at ejeren af godset alene havde afbrudt forældelsen over for fragtføreren ved at forfølge sit krav over for denne ved domstolene i England, men ikke direkte over for forsikringsselskabet, der, som anført ovenfor, ikke var medindstævnt i det oprindelige søgsmål. 

Heroverfor gjorde ejeren af godset gældende, at fragtførerens anmeldelse havde suspenderet forældelsen, og at forældelse efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, derfor først indtrådte tidligst ét år efter forsikringsselskabets hele eller delvise afvisning af dækning. 
  
Spørgsmålet for Sø- og Handelsretten blev derfor, om skadelidte ved sin indtræden i skadevolders ret mod forsikringsselskabet i forbindelse med konkursen tillige indebar, at skadelidte kunne påberåbe sig skadevolders oprindelige anmeldelse over for forsikringsselskabet, hvormed kravet ville være omfattet af tillægsfristen i forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5. 

Sø- og Handelsrettens afgørelse
Sø- og Handelsretten fandt, at kravet var forældet. På baggrund af tidligere højesteretspraksis fandt retten, at ejeren af godset efter forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, var indtrådt i fragtførerens krav mod forsikringsselskabet allerede på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse i september 2012. 

Desuden fandt retten, at ejeren var indtrådt i fragtførerens krav mod forsikringsselskabet på de gældende vilkår i policen. I forlængelse heraf bemærkede retten, at Højesteret tidligere har fastslået, at den særlige forældelsesregel, som følger af forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, kun gælder i forholdet mellem forsikringstager og forsikringsselskabet. Skadelidte kunne derfor ikke påberåbe sig fragtførerens oprindelige anmeldelse. Retten fandt derfor, at forældelsesfristen begyndte at løbe fra skadestidspunktet i september 2011, uanset om ejeren af godset var klar over sit krav, og forældelsen var derfor indtrådt tre år senere i september 2014. Sagsanlægget mod fragtføreren ved de engelske domstole var uden betydning for denne bedømmelse, da forsikringsselskabet ikke havde været medindstævnt. 

Bech-Bruuns kommentar
Dommen er udtryk for, at i de tilfælde, hvor en skadelidt indtræder i skadevolderens krav mod sit forsikringsselskab efter forsikringsaftaleloven § 95, stk. 2, indtræder skadelidte – i tilfælde af skadevolderens konkurs – ikke tillige i dennes aktive handlinger, herunder anmeldelsen af skaden. Sø- og Handelsretten har med dommen fastslået Højesterets praksis, hvorefter særreglen om forældelse i forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, ikke kan påberåbes af skadelidte, hvis det er skadevolder, der har anmeldt kravet. Derimod skal denne selv sørge for at anmelde kravet til forsikringsselskabet. 

Dertil er det også relevant at bemærke, at når skadelidte indtræder i skadevolderens ret mod forsikringsselskabet, betyder dette, at forældelsesfristen som det klare udgangspunkt løber fra skadens indtræden, uanset om skadelidte er klar over sit krav eller ej.