Folketinget har vedtaget en ny varemærkelov, der træder i kraft den 1. januar 2019. Den nye lov indeholder en række væsentlige ændringer til den eksisterende varemærkelov.

Den 20. november 2018 blev der vedtaget en ny varemærkelov i Danmark. Denne lov indebærer en række ændringer af den gældende varemærkelov, hvoraf mange af ændringerne er en følge af implementeringen af EU-direktivet om varemærker fra 2016.

Nogle af de væsentlige ændringer ved den nye lov er:

Fjernelse af kravet om grafisk gengivelse
Der er ikke længere et krav i loven om, at varemærker skal kunne gengives grafisk. Dette muliggør, at en række utraditionelle typer af varemærker, som f.eks. lyd-, bevægelses- og multimedievaremærker, kan registreres ved indlevering af en lydfil eller et multimedieklip.

Mærketyper
Hidtil har man ved danske varemærkeansøgninger kun inddelt mærker efter ordmærker og figurmærker. Nu er der en række øvrige mærketyper, og når man indleverer en varemærkeansøgning, skal man angive, hvilken type mærker der ansøges; ordmærke, figurmærke, formmærke, positionsmærke, mønstermærke, farvemærke, bevægemærke, lydmærke, multimediemærke, hologrammærke, andet mærke.

Præcisering af kravet til stiftelse af varemærkeret ved ibrugtagning
Det er blevet tydeligere, hvad der kræves for at kunne stifte en varemærkeret ved ibrugtagning. Det fremgår nu direkte af den nye bestemmelse om stiftelse af varemærkeret ved ibrugtagning (fremfor ved registrering), at brugen skal have mere end blot lokalt afgrænset karakter for, at der kan stiftes varemærkeret. Dette er en kodificering af nugældende praksis. 

Ændring af registreringsproceduren
Den nye varemærkelov gør op med de foreløbige varemærkeregistreringer, hvilket betyder, at et varemærke nu først bliver registeret, når indsigelsesperioden er udløbet. Registrering sker dermed først i slutningen af proceduren.

Ny gebyrstruktur
Gebyrstrukturen for varemærkeansøgninger bliver også ændret. Formålet hermed er at varemærkeregistret ikke fyldes med unødigt brede registreringer. Som det er i dag, gælder der et grundgebyr på 2.350 for tre klasser med et tillægsgebyr på 600 kr. for hver yderligere klasse. Dette ændres til et grundgebyr på 2.000 kr. for én klasse, hvorefter den første ekstra klasse koster 200 kr., og øvrige ekstra klasser koster 600 kr. pr. klasse.

Ny fast-track ansøgningsmulighed
Den nye varemærkelov indfører en mulighed for at indgive en ”Fast track”-ansøgning på nærmere fastsatte vilkår, hvor der dog skal anvendes forudgodkendte termer i vare- og tjenesteydelesesfortegnelsen. Denne model er allerede kendt i EU-varemærkesystemet.

Søgningsrapporter
Som varemærkeansøger kan man nu vælge at få en begrundet søgningsrapport mod betaling af tillægsgebyr til varemærkeansøgningen på 700 kr. Den begrundede søgningsrapport vil i tillæg til den almindelige søgningsrapport indeholde oplysninger om, hvilke sammenfald eller ligheder mellem mærker, varer og tjenesteydelser Patent- og Varemærkestyrelsen har lagt vægt på ved udvælgelsen af de ældre varemærkeregistreringer som potentiel, relative registreringshindringer.

Fornyelse
Efter den eksiterende varemærkelov, skal en varemærkeregistrering fornyes 10 år efter den dato, hvor varemærkeregistreringen blev endelig. Med den nye lov er det nu ændret således, at en varemærkeregistrering skal fornyes efter 10 år regnet fra ansøgningsdatoen for varemærkeregistreringen.

Fællesmærkeloven
I forbindelse med ikrafttræden af den nye varemærkelov bliver fællesmærkeloven ophævet og inkorporeret i varemærkeloven.

Er du interesseret i at høre mere om den nye varemærkelov og overgangsreglerne? Kontakt vores specialister inden for Trademarks & Design