Lise Lauridsen Partner +45 72273635

Folketinget har netop vedtaget den nye aktieoptionslov, der ophæver de eksisterende begrænsninger i aftalefriheden i forhold til medarbejdernes retsstilling ved ansættelsens ophør. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

De nugældende regler 
Aktieoptionslovens §§ 4 og 5 regulerer retsstillingen i forhold til uudnyttede optioner i forbindelse med ophøret af ansættelsesforholdet.

Det fremgår således af de gældende regler i aktieoptionsloven, at retten til at udnytte tildelte optioner blandt andet bortfalder i de situationer (bad leaver-situationer), hvor 

  • ansættelsesforholdet ophører på grund af medarbejderens opsigelse, eller
  • arbejdsgiveren har opsagt medarbejderen på grund af medarbejderens 
    misligholdelse. 

Omvendt vil medarbejderen være berettiget til at beholde tildelte optioner i de situationer (good leaver-situationer), hvor

  • arbejdsgiveren har opsagt medarbejderen (uden at opsigelsen har baggrund i medarbejderens misligholdelse af ansættelsesforholdet), eller
  • medarbejderen har opsagt ansættelsesforholdet på grund af arbejdsgiverens grove misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Det fremgår af den nuværende aktieoptionslov, at reglerne i loven ikke kan fraviges til ugunst for medarbejderne, hvilket blandt andet har betydet, at det i en incitamentsordning (som er omfattet af aktieoptionsloven) ikke har været muligt for parterne at aftale andre vilkår for behandlingen af tildelte optioner ved medarbejderens fratræden, end hvad der fremgik af aktieoptionsloven.

De nye regler
Der er med den nye aktieoptionslov gennemført en aftalefrihed, således at det nu bliver op til parterne at aftale, hvad der skal gælde med hensyn til uudnyttede optioner i forbindelse med ophør af ansættelsesforholdet. 

De nye regler indebærer blandt andet, at det nu bliver muligt at strukturere en incitamentsordning på en sådan måde, at medarbejderen fortaber retten til at udnytte optioner, hvis ansættelsesforholdet ophører på grund af arbejdsgiverens opsigelse (uden at der er tale om, at medarbejderen har misligholdt sit ansættelsesforhold). 

Den nye aktieoptionslov (§ 4) fastslår også, at medarbejderen og arbejdsgiveren ikke kan aftale, at arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens fratræden kan tilbagekøbe kapitalandele (der er erhvervet i henhold til en incitamentsordning, der er omfattet af aktieoptionsloven), til en lavere pris end markedsprisen. Bestemmelsen kan ikke fraviges til ugunst for medarbejderen.

Det fremgår af bemærkningerne til den nye aktieoptionslov, at tilbagekøbsmekanismen i de nye regler forudsætter, at det er muligt at fastlægge markedsprisen for de pågældende kapitalandele på tilbagekøbstidspunktet. I de situationer, hvor der er tale om kapitalandele, der i henhold til vilkårene for incitamentsordningen ikke er omsættelige på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres. 

 

Hvad med eksisterende ordninger? 
Det fremgår af den nye aktieoptionslov, at eksisterende incitamentsordninger, der er etableret inden den 1. januar 2019, fortsat vil være omfattet af de eksisterende regler, indtil de eventuelt ændres. 

Bech-Bruuns bemærkninger 
Der er ingen tvivl om, at den nye aktieoptionslov (herunder indførelsen af aftalefrihed) gør det muligt i højere grad at tilpasse en incitamentsordning til det, der måtte være selskabets konkrete formål med at indføre en optionsordning. I den forbindelse er det vigtigt at få bestemmelser i incitamentsordninger (der er omfattet af aktieoptionsloven) nøje gennemtænkt i forbindelse med udarbejdelse af ordningen.

I lyset af, at de nye regler også kommer til at regulere forholdet mellem arbejdsgiveren og medarbejderen for så vidt angår kapitalandele, som en medarbejder har erhvervet i forbindelse med en udnyttelse af en option, skal parterne være opmærksomme herpå i forbindelse med udarbejdelse af ejeraftaler mv.

Som nævnt i vores nyhedsbrev den 10. august 2018 gav lovforslaget anledning til en række spørgsmål, der ikke ses at være blevet afklaret i forbindelse med lovgivnings-processen. Der er dermed skabt stor usikkerhed blandt andet i forhold til fastsættelsen af markedsprisen i den situation, hvor kapitalandelen skal sælges til arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens fratræden.