Landsskatteretten underkender SKATs afgørelse om forhøjelse af et selskabs skattepligtige indkomst i en principiel sag om bevisbyrde og dokumentationskrav ved transfer pricing. 

Landsskatteretten afsagde den 16. december 2015 kendelse i en principiel sag om transfer pricing, som blev offentliggjort den 3. oktober 2016. I sagen havde SKAT forhøjet en virk-somheds skattepligtige indkomst, fordi virksomheden havde anvendt priser for kontrollerede transaktioner, som var i strid med armslængdeprincippet.

Virksomheden fremlagde under sagen omfattende materiale om virksomhedens transfer pricing-ydelser, herunder sammenlignelighedsanalyser og redegørelser for, hvordan priser og vilkår for de pågældende ydelser var fastsat.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden havde opfyldt dokumentationspligten for kon-trollerede transaktioner og fastslog på den baggrund, at det måtte være op til SKAT at sandsynliggøre, at virksomheden ikke havde overholdt armslængdeprincippet.

SKAT var under sagen ikke i stand til at dokumentere, at virksomhedens sammenlignelig-hedsanalyse havde så store usikkerheder, at den var uegnet til at danne grundlag for af-regningerne af de kontrollerede transaktioner. Desuden formåede SKAT heller ikke at komme med en mere retvisende transfer pricing-metode end den virksomheden anvendte. SKAT havde således ikke løftet sin bevisbyrde. Virksomheden fik på den baggrund medhold i, at prisen påydelserne var fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Bech-Bruuns kommentarer
Landsskatterettens kendelse fastslår, at SKAT ikke er berettiget til at foretage en skønsmæssig vurdering i en situation, hvor virksomheden har udarbejdet fyldestgørende transfer pricing-dokumentation. Er dokumentationspligten overholdt, skal bevisbyrden løftes af SKAT.

Hvis SKAT er uenig i transfer pricing-metoden i den fremlagte dokumentation, er det op til SKAT at bevise (eller i hvert fald) sandsynliggøre, at dokumentationen ikke kan danne grundlag for afregningerne, og SKAT må komme med en metode, der er mere retsmæssig end den virksomheden anvender

Bech-Bruun er i besiddelse af betydelig kompetence inden for transfer pricing-området og vil kunne bistå med udarbejdelse og gennemgang af transfer pricing-dokumentation, herunder en bedømmelse af, i hvilket omfang en virksomhed risikerer at blive idømt bøder efter de nye regler. Endvidere har vi stor erfaring med at håndtere transfer pricing-sager over for såvel SKAT og Landsskatteretten som over for domstolene.

 

______________________________________________________________________

 

Sagens nærmere omstændigheder
Sagen omhandlede en stor, global virksomhed, som leverer ledelseskonsulentydelser, tekniske tjenester og outsourcingløsninger til kunder i hele verden.

Virksomhedens primære kendetegn er en global leveringsmodel, som består i koncerninterne IAA-transaktioner (International Assignment Agreement), der er virksomhedens vigtigste kilde til konkurrencefordele.

IAA-aftalerne, der indgås mellem virksomhedens enheder, gør det muligt for virksomheden problemfrit at overføre sine ressourcer, herunder indgående teknisk ekspertise, immateri-alretlige aktiver og vidtfavnende serviceudbud, til virksomhedens kunder verden over. Den grænseoverskridende overførsel af ressourcer sker i form af udlån af medarbejdere mellem virksomhedens enheder.   

SKATs synspunkter
Til understøttelse af SKATs påstand om en forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indkomst anførte SKAT under sagen, at den af virksomheden udarbejdede sammenlignelighedsanalyse var behæftet med fejl i en sådan grad, at den ikke kunne danne grundlag for en vurdering af armslængdeprisen på IAA-ydelserne. SKAT anførte i den forbindelse særligt to hovedpunkter, hvor virksomheden havde begået fejl i sin analyse.

Sammenlignelige virksomheder
Først og fremmest var SKAT af den opfattelse, at virksomheden i dennes sammenlignelig-hedsanalyse havde taget udgangspunkt i en forkert branchekode. SKAT argumenterede i den forbindelse for, at sammenlignelighedsanalysen burde have taget udgangspunkt i almindelige vikarbureauer og ikke konsulentvirksomheder som anvendt af virksomheden. Årsagen hertil var, at virksomheden kun udlånte medarbejdere, når disse ikke i forvejen var engageret i opgaver hos den udlånende enhed. Dertil anførte SKAT at de funktioner og risici, der var forbundet med udlånet af medarbejdere, var begrænset til administrationen af selve udlånet. Den udlånende enhed havde derfor karakter af formidler/agent med begrænsede risici og ikke konsulentvirksomhed.

Nettoavanceprincip
Dernæst anførte SKAT, at virksomheden til brug for prisfastsættelsen reelt havde anvendt et nettoavanceprincip og ikke et bruttoavanceprincip, som anført af virksomheden. Dette begrundede SKAT med, at den udlånende enheds samlede omkostninger forbundet med udlånet alene omfattede lønomkostninger med tillæg af overheadomkostninger. SKAT afviste i den forbindelse, at udgifter i form af generelle administrative omkostninger, omkostninger til uddannelse af medarbejdere mv. kunne indgå i omkostningsbasen. Ifølge SKAT havde virksomheden således beregnet markup på baggrund af en for høj omkostningsbase.

Ikke fyldestgørende dokumentation
Som følge af de af SKAT konstaterede fejl i den af virksomheden udarbejdede sammenlig-nelighedsanalyse, var det SKATs opfattelse, at virksomhedens TP-dokumentation ikke var fyldestgørende. SKAT fandt på den baggrund grundlag for selv at udarbejde en vurdering af prisfastsættelsen af IAA-ydelserne, hvori der blev taget udgangspunk i vikarbureauer samt anvendt et nettoavanceprincip, hvori indirekte omkostninger ikke blev medtaget.  

Virksomhedens synspunkter
Virksomheden argumenterede under sagen for, at resultatet af virksomhedens benchmar-kundersøgelse måtte anses for rimelig samt det bedst mulige armslængdegrundlag for prisfastsættelsen af IAA-ydelserne.

Bruttoavanceprincip
Virksomheden argumenterede i den forbindelse for, at SKATs korrektioner ikke fulgte armslængdeprincippet, fordi SKAT havde anvendt en markup baseret på nettoomkostninger, hvorved den udlånende enhed kun fik delvis dækning af enhedens faste omkostninger forbundet med IAA-transaktionerne. SKAT havde således undladt at medregne virksomhedens investering i medarbejderuddannelse, mistede alternative omkostninger samt forpligtelsen til at betale lønninger og anden kompensation.  

Sammenlignelige virksomheder
Herudover anførte virksomheden, at de udlånende enheder ikke var sammenlignelige med vikarbureauer, fordi IAA-transaktionerne bl.a. er kendetegnet ved, at de udlånende enheder foretager betydelige løbende investeringer i uddannelse og udvikling af medarbejderne, modsat vikarbureauer. Derudover påtager de udlånende enheder modsat vikarbureauer sig risikoen for, at enhederne ikke selv kan anvende de udlånte medarbejdere i egen forretning i udlånsperioden. Endeligt er de udlånende enheder modsat vikarbureauer forpligtede til at betale løn og anden kompensation til sine medarbejdere, uanset at medarbejderne i perioder måtte udgøre ledig kapacitet for enheden.

Bevisbyrde
Endeligt argumenterede virksomheden for at den af virksomheden fremsendte TP-dokumentation var fyldestgørende, og at SKAT derfor ikke havde hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse. SKAT måtte derfor sandsynliggøre, at virksomhedens prisfastsættelse af IAA-ydelserne ikke var sket på armslængdevilkår samt fremkomme med en metode, der resulterede i en mere retsmæssig honorering end den af virksomheden anvendte. 

Landsskatterettens kendelse 
Dokumentationspligt og bevisbyrde
Landsskatteretten fandt, at det var op til SKAT at sandsynliggøre, at priserne anvendt af virksomheden på IAA-ydelserne ikke levede op til armslængdeprincippet. Landsskatteretten begrundede dette med, at virksomheden under sagen havde fremlagt omfattende og fyldestgørende TP-dokumentation. SKAT havde således bevisbyrden for på tilstrækkelig vis at dokumentere, at den af virksomheden udarbejdede sammenlignelighedsanalyse var behæftet med så store usikkerheder, at analysen ikke kunne danne grundlag for en prisfastsættelse af IAA-ydelserne.  

Omkostningsbase
Landsskatteretten fandt i forlængelse heraf, at der i beregningsgrundlaget for markup skulle tages hensyn til samtlige omkostninger forbundet med IAA-ydelserne. Virksomheden havde i den forbindelse fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at også indirekte omkostninger skulle indgå i prisfastsættelsen af IAA-ydelserne.

Sammenlignelige virksomheder
Dertil fastslog Landsskatteretten at almindelige vikarbureauer, der alene har til opgave at formidle arbejdskraft og således har langt færre omkostninger end internationale konsu-lentvirksomheder, ikke kunne danne grundlag for en sammenlignelighedsanalyse med en konsulentvirksomhed som den i sagen omhandlede, der beskæftiger sig med udlån af højt specialiseret arbejdskraft.

Landsskatterettens kendelse
Landsskatteretten fandt på den baggrund, at SKAT ikke havde løftet sin bevisbyrde, hvorfor der ikke var grundlag for at opretholde de skønsmæssige forhøjelser af virksomhedens skattepligtige indkomst foretaget af SKAT.