Som højt specialiseret advokat i fast ejendom har Jesper Bøge Pedersen ledet en lang række udviklingssager ejendomstransaktioner samt varetaget komplicerede lejeretlige sager, herunder tvister.
Jespers mange års erfaring gør ham til en efterspurgt rådgiver hos både ejere, købere og sælgere af erhvervs- og boligudlejningsejendomme. Jesper bistår både institutionelle, private og offentlige investorer med omfattende og komplicerede transaktioner og lejeretlige forhold. Derudover bistår Jesper kommuner, udviklere, brugere og investorer ved større og mindre ejendomsudviklingsprojekter med alle de juridiske aspekter, der knytter sig hertil, hvilket bl.a. indebærer køb og salg, planret, fast ejendomsregulering og entrepriseret.
Jesper har desuden betydelig undervisningserfaring i emner inden for fast ejendom og lejeret herunder i regi af Aarhus Universitet.