Med adskillige store og betydningsfulde transaktioner bag sig har Steen Puch Holm-Larsen placeret sig som en af de førende advokater med markedsledende erfaring inden for investeringer i fast ejendom - særligt international M&A Real Estate, erhvervsejendomme og hotelinvesteringer.
Steen har været involveret i nogle af de største transaktioner på det danske marked i løbet af de seneste år og rådgiver en række hovedaktører inden for ejendomsinvesteringsmarkedet samt private og institutionelle danske og internationale investorer, heriblandt real estate private equity fonde.
Steen har indgående erfaring med alle områder af transaktioner inden for fast ejendom og er kendt for sin dybe forretningsforståelse på området. Han har gennem tiden med succes rådgivet klienter i køb og salg af højt profilerede erhvervsejendomme, joint ventures, ejendomsudviklingsprojekter, hoteller samt bistået med udarbejdelse af leje-, management- og driftsaftaler vedrørende hoteller.