Sebastian Christmas Poulsen rådgiver i særdeleshed familie- og fondsejede virksomheder om bl.a. planlægning og strukturering af generationsskifter, men han har også stor erfaring med selskabsforhold i bred forstand, investering i fast ejendom og komplicerede testamenter. Derudover rådgiver han udenlandske klienter, som investerer og driver forretning i eller via Danmark.
Endelig rådgiver Sebastian om alle forhold vedrørende land- og skovbrug, hvor han også bliver hyppigt brugt som taler og foredragsholder inden for dette emne.
At det bl.a. var privatformueret, som Sebastian startede med at specialisere sig inden for, kan ikke komme bag på nogen, der kender ham. Han har altid haft en særlig lyst til at opbygge tætte relationer til andre mennesker, hvilket han også i høj grad nyder glæde af i sit professionelle liv, hvor han af klienter betragtes som værende en tillidsfuld, ærlig og værdiskabende rådgiver.