Viljestyrke og målrettethed kombineret med årelang erfaring har placeret Per Hemmer som en af landets førende specialistadvokater inden for energi og klima.
Per har et særdeles indgående kendskab til reguleringen af energisektoren og de omfattende forandringer, sektoren har gennemgået de seneste tre årtier. Per har opbygget en betydelig erfaring med etablering af offentlige forsyningsvirksomheder samt forsyningsvirksomhedernes rammevilkår og organisations- og ejerforhold. Han har været ansvarlig for nogle af de største transaktioner i energisektoren, der har omfattet både statslige, kommunale og private virksomheder.
Per har været involveret i større vindmølleprojekter både på land og offshore, men også projekter med andre former for vedvarende energiproduktion, herunder solenergi, biogas og geotermi. Han rådgiver også virksomheder, som arbejder med at håndtere udledningen af drivhusgasser, blandt andet ved hjælp af nye teknologier som CO2-fangst og lagring. Per har også erfaring med øvrige klimarelaterede projekter såsom overskudsvarmeprojekter og projekter med fjernkøling.
Endelig er Per en eftertragtet rådgiver i olie- og gasindustrien, hvor han har rådgivet en række danske og udenlandske olie- og gasvirksomheder om licens- og kontraktforhold i Danmark og Grønland.
Hans dybe indsigt i alle energirelaterede juridiske områder har gjort ham til en velrespekteret advokat i både ind- og udland samt en betroet rådgiver for nogle af de største danske og internationale energi- og forsyningsvirksomheder.